Pillen blev lavet af pilebark, og Neil Armstrong havde dem med på månen, men det var først i 1970'erne man opdagede, hvorfor hovedpinepiller egentlig virker

Meget gamle dage  (3000 f.Kr. – 1200 e.Kr.): Det sidder i barken

Har du tømmermænd? Så tyg på lidt pilebark. Sumeriske lertavler fra Mesopotamien ca. 3000 f.Kr. afslører måske ikke noget konkret om eftervirkninger af nætter i festligt lag, men menneskets tilløb til opfindelse af hovedpine­pillen begynder her. Tavlerne anbefaler ekstrakt fra piletræets bark, rigt på salicin. Også oldtidens egyptere anvender pilebark, rå eller som afkog og som del af et helbredskoncept, hvor naturens ressourcer, ritualer og magi mikses sammen for at bringe balance i kroppen. Der er nok noget om det – at det sidder i barken – for også lægekunstens fader, Hippokrates, anbefaler barkbryg mod hovedpine. Grækerne mener dog, at behandling kan baseres på observation frem for på myter. 
Pilebark er et af de mest almindelige lægemidler i Europa, og i 1200-tallet skriver kong Erik IV Plovpennings læge i sin urtebog, at pilebark er god til lindring af hovedpine.

1763: Sognebørn som forsøgskaniner

Der er gået nogle årtusinder, men pilebark er stadig menneskehedens bedste bud på en kur mod hovedpine. Dog er vi ikke i oplysningstiden for ingenting, og den engelske præst Edward Stones videnskabelige metode markerer et vendepunkt. Han bemærker minsandten også, at hans hovedpine forsvinder, når han tygger på pilebark, så han giver pulveriseret pilebark til 50 personer i sit sogn, hvor man ofte er ramt af feber. I 1763 sender han et brev til Royal Society, hvori han dokumenterer effekten af pilebark efter fem års eksperimenter. Videnskabsmænd forsøger snart efter at isolere barkens aktive stof, og hovedpine får for første gang videnskabens fulde opmærksomhed.

1828: Det ser lovende ud (bortset fra bivirkningerne)

Den tyske apoteker Johann Buchner er manden bag opdagelsen af pilebarkens aktive stof salicin, som han isolerer i 1828. Ordet kommer af det latinske ord for piletræ, salix. 10 år efter lykkes det den italienske kemiker Raffaele Piria at omdanne salicin til salicylsyre. Stoffet lindrer smerter, men smager grimt. Det er specielt hårdt ved maven, men kan også give kvalme, opkastning, udslæt og svimmelhed. Det er i øvrigt også svært at dosere, og for store mængder kan være giftige. Men bortset fra den slags ubetydeligheder … Salicylsyren er det første skridt mod en moderne hovedpinepille. 

1897: Nu er pillen her!

Tyskeren Felix Hoffmann er kemiker hos Bayer. Hans far har leddegigt, som behandles med salicylsyre – effektivt, også til at smadre maven, og Hoffmann drømmer om at finde en mere skånsom behandling. Ved at opvarme salicylsyre sammen med acetylklorid lykkes det at skabe acetylsalicylsyre. Produktet Aspirin bliver registreret varemærke i 1899, hvor det sendes på markedet som pulver, og fra 1900 i tabletform. Aspirin bliver hurtigt en global sensation, og bl.a. hævder forfatter Franz Kafka, at det er det eneste, der kan dulme hans angst. 
De første hovedpinepiller på det danske marked kommer i 1912, da Løvens Kemiske Fabrik (i dag LEO Pharma) lancerer Albyl, i praksis en kopi af Aspirin, der hurtigt bliver Danmarks mest brugte smertestillende middel. Albyl bliver taget af markedet i 1999. 

1950-80: Nu også på månen

Efter anden verdenskrig udvikles nye syntetiske smertestillende stoffer. Paracetamol er syntetiseret i 1877, men bliver først anerkendt i 1950’erne. I 1961 følger ibuprofen, udviklet af britiske Boots Laboratories. De to stoffer bliver grund-pillerne (Linie 3-humor forekommer) i moderne hovedpinebehandling. Aspirin er dog stadig kongen, og Neil Armstrong har forsyninger med, da han rejser til månen i 1969. Selvom det er over 70 år siden, Aspirin så dagens lys, er det først i 1971, at den engelske farmakolog John Vane opdager, at det aktive stof, acetylsalicylsyre, virker ved at hæmme dannelsen af prostaglandin, der forstærker kroppens smertesignaler. Vane modtager Nobelprisen for opdagelsen.
 

1990’erne: Ned med (min mosters) migræne

Opdagelsen af triptaner, en helt ny klasse af migrænemedicin, ændrer behandlingen af svære hovedpiner. Triptaner virker direkte på de blodkar og nervebaner, der udløser migræneanfald. Samtidig udvikles MR-skanninger og avanceret neurologisk diagnostik, og hovedpine bliver nu betragtet som et komplekst neurologisk fænomen. Medicinen følger efter og bliver mere specialiseret. 
Med udgangspunkt i sin families historie udgiver Hanne-Vibeke Holst i 1999 ’Min mosters migræne – eller hvordan jeg blev kvinde’. Den er dog mere en opfordring til kvinder om at sætte dagsordenen for deres eget liv og i samfundet end en egentlig beskrivelse af migræne. 
Om ’Min mosters migræne’ er blevet læst af tekstforfatterne bag en reklamefilm for hovedpinepillen Treo fra 2004, vides ikke. Men i filmen ser man en kvinde, der har været til firmafest, komme ud i køkkenet for at opløse et par hovedpinepiller i et glas vand. Hendes mand spørger, hvordan firmafesten gik, og kvinden svarer ikke, men rækker ham blot pilleglasset. Måske er budskabet, at hovedpine kan opstå pludseligt – f.eks. når man får en uventet besked fra sin kone, der har været til firmafest. Nå. Det er ikke vores hovedpine (Linie 3-humor kan forekomme 2).
 

2012: Giv os flere piller

Hovedpine er den smerte, flest danskere går til læge med. Fra 2002 til 2012 stiger forbruget af smertestillende håndkøbslægemidler med ca. 15 % pr. dansker. I 2012 bliver der solgt over 150 mio. såkaldt definerede døgndoser smertestillende hovedpinepiller. Omregnet til standardtabletter a 500 mg paracetamol eller 200 mg ibuprofen svarer det til ca. 166 tabletter om året pr. dansker. Paracetamol udgør mere end 78 % af forbruget af svage smertestillende piller i Danmark.

2014: Håb for Hannes moster

Mellem 3 og 4 mio. danskere plages ifølge Hovedpineforeningen af migræne eller spændingshovedpine. Hovedpine er årsag til en femtedel af alt sygefravær, og ifølge professor Rigmor Højland Jensen er det ”en stor samfundsmæssig udfordring”. Måske er der håb forude for den halve million, der lider af migræne, takket være såkaldte CGRP-hæmmere – designet til at forebygge migræne. CGRP (Calcitonin-Gen-Relateret Peptid) er et signalstof, som kroppen selv danner, og som øges under migræneanfald. De nye lægemidler blokerer det signalprotein, som aktiverer smertebanerne. 

2020’erne: Tilbage til oldtiden

Vi er stadig storforbrugere af smertestillende. I gennemsnit køber hver dansker, hvad der svarer til 183 paracetamol-tabletter om året. Alene på apotekerne bliver der i 2022 solgt knap 1 mia. tabletter a 500 mg paracetamol – dvs. Panodil, Pamol, Pinex m.v. Dertil kommer de ca. 100 mio. tabletter, der sælges i kiosker og andre steder i detailhandlen. Hovedpinepiller er verdens mest udbredte lægemiddel. Samtidig vokser en modkultur frem, der fremhæver bl.a. mindfulness, skærmpauser og stressforebyggelse som alternativ til medicinering. En holistisk tilgang, der ligesom oldtidens præ-Aspirin-behandling søger at skabe balance i kroppen. I forskningen eksperimenteres med skræddersyet medicin og nye, ikke-farmaceutiske behandlingsformer, men hovedpinepillen består – som kulturprodukt, hverdagsredskab og et af medicinhistoriens mest genkendelige ikoner.