På 1 minut: Sådan folder du nemt et stræklagen

Undgå en krøllet bunke i skabet, når du har vasket faconsyede lagner eller stræklagner. Samvirke viser dig, hvordan du nemt lægger et faceonsyet lagen eller stræklagen sammen.

10 trin til et flot foldet lagen

For at få lagenet smukt foldet skal du følge de 10 små trin. 

  1. Hold i lagnet på den korteste led. Hold retsiden ind mod din krop og tag et hjørne på hver hånd. På den måde vil hjørnerne vende med bagsiden opad. 
  2. Læg hjørnet i din højre hånd over hjørnet på din venstre hånd. 
  3. Ryst lagnet lidt uden at slippe med venstre hånd, der holder om de 2 hjørner. Du har nu et lagen, der er foldet på midten. 
  4. Flyt hjørnet fra din venstre hånd over på højre hånd. 
  5. Find de andre hjørner med din venstre hånd.
  6. Tag fat i de to hjørner nederst på lagnet. De ligger allerede sammen. 
  7. Læg hjørnerne over højre hånd. Nu har du alle 4 hjørner på din højre hånd. 
  8. Læg lagnet på bordet. Du har nu et rektangel. 
  9. Fold en tredjedel af lagnet ned. Fold derefter på midten. 
  10. Læg nu lagnet sammen ved at folde en tredjedel ind og fold igen på midten. Glat lagnet ud med hånden. 

Du har nu foldet lagnet, så det kan ligge bedre i skabet. 

 

Læs mere om