Ostehaps - den fede og børnevenlige ost

Ostehapsen er en institution i madkassen

Det myldrer med ostehapse, når det ringer til spisefrikvarter i de små skoleklasser. Hos de mindste ostespisere er godbidden en klassiker blandt rugbrødsmadder og agurkestænger. Som erstatning for den kedelige og klemte klap-sammen med ost kan ostehapsen få børnene til at sætte tænderne i et stykke ost. Lillebror Ostehaps kom på markedet i 1983 som en del af Arlas Lillebror-produkter, der blandt andet omfattede yoghurt og skæreost. Ideen var netop at skabe et produkt, der kunne få børn til at spise ost, som ellers var et udpræget voksenprodukt. Det må siges at være lykkedes ganske godt. I 2011 blev der solgt 45 millioner ostehapse i Danmark. 

»Ostehapsen er blevet en institution i madkassen,« siger Henrik Biilmann, der er Innovation Director med ansvar for gul ost i Arla Global. 

Kun emballagen har ændret sig

»Der er sket meget få ændringer af ostehapsen, siden den kom på markedet. Det er vanskeligt at ændre et produkt, der er så fasttømret,« siger han og peger på emballagen som en af de største forandringer. Den første udgave af ostehapsen havde en emballage af tynd plastic, hvor osten skulle skubbes ud som en pølse. I dag er hapsens indpakning en hårdere plast, der trækkes af osten. Den nye indpakning skulle gøre snacken mere modstandsdygtig over for stød og slag i skoletasken. 

Børn vil ikke have den ny fedtfattige ostehaps 

Arla indførte for nylig en ny fedtfattig variant af ostehapsen, der har klaret sig dårligere end forventet. Den fedtfattige ostehaps har en anelse stærkere ostesmag, og det lader ikke til at falde i god jord hos de mindste ostespisere. Der er andre fortolkninger af den klassiske milde ost i pølseform på tegnebrættet. Et muligt tvist er at lave en ostehaps med smag eller krydderi, som man ser det hos mange smøreoste. En økologisk Lillebror Ostehaps er også en mulig efterfølger til den klassiske ostehaps.

Ostehaps kan holde sig i 8 måneder

Lillebror Ostehaps bliver fremstillet på Birkum Mejeri ved Odense. Osten i den lille godbid er en mild ost, som har lagret i 3-4 uger. En almindelig Riberhus skæreost ligger til sammenligning i 10-12 uger og samler smag. Den milde ost hakkes i stykker i en stor kødhakkerlignende beholder og smeltes derefter i store gryder.

»Fedtindholdet justeres ved at tilsætte smør, alt efter hvor fed en råost vi bruger. Vi tilsætter lidt vand for at ramme den rigtige konsistens. Osten varmes op til 100 grader, så alle bakterier bliver dræbt, hvilket er med til at give osten den lange holdbarhed på otte måneder,« fortæller Jesper Thomsen, der er mejerichef ved Birkum Mejeri. 

16.000 ostehapse i timen

I de enorme gryder kan der være 175 kilo flydende ost. Osten bliver pumpet ned i emballagen, som bagefter svejses sammen i bunden. Birkum Mejeri skyder omkring 16.000 ostehapse ud i timen. 

Den milde ost, der bruges til ostehapse, svarer til skæreosten Samsø i stærkhedsgrad. Henrik Biilmann tror, at det er opskriften på succes hos de mindste. 

»Mange oste har en aroma – eller stank vil nogle måske kalde det – som kan skræmme nogle fra at spise ost. Ostehapsen er mild og lugter ikke, så børnene kan godt tage den med i skole uden at blive mobbet med, at man har en ostehørmer med.«

Ostehaps er en fedt- og saltbombe

Men ostehaps er et relativt fedt produkt, som man ikke ufortrødent skal fodre børnene med i troen på, at det er et sundt og nærende mellemmåltid. 

»I sig selv er produktet ikke sundt. Det er sundt i forhold til alternativerne som for eksempel chokoladekiks,« siger Henrik Biilmann. 

I en enkelt godbid ost er der cirka 4 gram fedt. 

»Ostehaps er en fedt- og saltbombe. Specielt saltindholdet er problematisk højt. Almindelig fed skæreost indeholder til sammenligning 1,9 gram salt pr. 100 gram. Ostehaps indeholder 1,3 gram mere. Det er voldsomt. På plussiden kan man dog sige, at ostehaps kommer i små pakker, så det er muligt at holde mængden nede på et forsvarligt niveau,« siger ernæringsekspert Per Brændgaard.

Ingen rester af havarti

Der florerer en myte om, at ostehapsen er lavet af omsmeltet resteost, der ellers skulle være smidt i skraldespanden. Henrik Biilmann fortæller, at der jævnligt dukker henvendelser op hos Arlas forbrugerkontakt, der spørger til myten om, at den populære haps skulle være ostens svar på bagerens romkugle. Altså et produkt, der er lavet af resterne eller affaldet af andre produkter. Henrik Biilmann afviser myten og gætter på, at den er opstået, fordi der er visse smelteostprodukter, der bliver lavet på den måde.

»I nogle smelteoste til mere industrielt brug indgår noget ost, som er blevet tilovers, efter at kanterne af en almindelig firkantet skæreost er blevet skåret fra. Så der er en grad af sandhed i myten. Men det er altså ikke tilfældet med Lillebror Ostehaps,« siger Henrik Biil­mann. Osten bliver produceret udelukkende til at lave ostehapse, og hver portion er ens, så du vil ikke kunne støde på aflagt havarti eller en skorpe fra brien i ostehapsen.