Opskrift: Brun sovs med kulør
Brun sovs - ingredienser
- 2,5 spsk hvedemel
- 2,5 spsk smør
- 5 dl fond, bouillon, mælk eller halvt mælk, halvt bouillon
- salt og peber
- kulør
Brun sovs - sådan gør du
- Smørret smeltes i en gryde, og melet røres i lidt efter lidt.
- Når alt smørret er opsuget i melet, kommes væsken i lidt efter lidt under stadig omrøring.
- Når al væsken er kommet i, fortsættes omrøringen, mens den koger stille igennem i fem minutter.
- Smages til med salt og peber og tilsættes lidt sovsekulør under omrøring, indtil den ønskede brunhed er opnået.