Mangel på bier og bestøvning giver dyre og derforme æbler

Artiklen som podcast: Hør Samvirke Mellem Linjerne, hvor vi taler om artiklen og afspiller lydbidder med nogle af kilderne. Find podcasten på Apple Podcast, Spotify, Podimo eller der, hvor du normalt hører dine podcast.

Frugtplantager er afhængige af insekterne

Vinden hiver i de tynde, brune grene og får dem til at svinge frem og tilbage. Rundt omkring i Pometets frugtplantage går gartnere med grensakse og beskærer træerne. Gartnerne gør en dyd ud af ikke at rydde for meget op efter sig, for bunker med grenrester på jorden kan lokke insekter til. De små dyr er afgørende i forhold til, at frugttræerne bliver bestøvet, når det er blomstringstid i plantagen. Derfor er arbejdet med at skabe de bedste betingelser for insekterne centralt hos Pometet i Tåstrup i udkanten af København. Stedet fungerer som genbank og producerer frugt til forskning, men arbejdet bliver besværliggjort af, at mange insekter er truede og i stærk tilbagegang.

Mangel på bestøvere giver misdannede æbler

Det gælder generelt for frugtavlerne, at de ikke kan klare sig uden de små, summende bestøvere. Der vokser nemlig ikke store, runde og salgsklare æbler frem på træerne, hvis ikke æbleblomsterne bliver bestøvet. 

»De bestøvende insekter og deres trivsel har stor betydning for den frugt, der gror i Danmark. Hvis der for eksempel ikke er nok insekter til, at æblerne bliver bestøvet ordentligt, bliver æblerne skæve og misdannede og ser mærkelige ud. Eller også kommer der slet ikke frugt,« forklarer Lasse Lose, leder på Pometet.

Misdannede æbler smager ikke dårligt eller anderledes, men for at frugten kan blive solgt i supermarkederne, skal den leve op til nogle bestemte krav.

»Frugten bliver sorteret, fordi den skal se ens ud. Hvis den varierer meget, tager det naturligvis længere tid at sortere og pakke den, og der vil samtidig være et større spild. Det vil alt sammen få prisen på frugten til at stige,« forklarer Lasse Lose.

Uden insekterne vil udbyttet falde

Bier, svirrefluer og dagsommerfugle er blandt de vigtigste bestøvere i Danmark. Blomsterne tiltrækker dem med deres søde nektar, og for at få fat i den skal insekterne kravle helt ned i blomsten. Mens de suger løs af de søde sager, drysser pollen ned på insekterne, og når planterne blomstrer, vil du derfor kunne se bier med pollenbukser på. Når insekterne flyver videre og dykker ned i den næste blomst, drysser noget af den medbragte pollen af, og på den måde bliver den næste plante bestøvet. Planter som æbletræer, jordbærplanter og pæretræer har alle brug for de bestøvende insekter, mens andre træer som ask, eg, birk og elm er vindbestøvende og kan klare sig uden.

Men selv de vindbestøvende planter nyder godt af at få besøg af bierne, sommerfuglene og fluerne. Fælles for alle planterne er nemlig, at de producerer meget mere frugt, når de bliver bestøvet af insekterne. Faktisk producerer de så meget mere, at hvis man kigger på listen over de 107 vigtigste afgrøder i verden, vil udbyttet af omkring hver tiende falde med mere end 90 procent, hvis ikke vi havde bestøverne. Udbyttet af hver fjerde afgrøde vil falde med mellem 40 og 90 procent. 

Vi kommer ikke til at mangle mad

»Det lyder virkelig voldsomt, og som om vi kan komme til at mangle mad uden bestøverne. Men de afgrøder, som vi spiser mest af, som hvede, ris og majs, er ikke afhængige af de bestøvende insekter. Der er med andre ord rigtig mange afgrøder, der er helt eller delvis afhængige af bestøverne, men vi er ikke så afhængige af de afgrøder,« forklarer Bo Dalsgaard, lektor på Center for Macroecology, Evolution and Climate på Københavns Universitet.

At flere af de bestøvende insekter er truede, kommer altså i højere grad til at have betydning for, hvilke produkter vi får mulighed for at købe, snarere end hvorvidt der er mad nok.

»Hvis der ikke er nok bestøvende insekter, vil landmandens udbytte af visse fødevarer falde, og så vil diversiteten af fødevarerne i supermarkedet nok blive mindre og priserne højere. For eksempel kan din kaffe og mange af vores frugter blive dyrere, for frugttræer og kaffeplanter producerer betydelig mere, når de bestøves effektivt af bierne,« siger Bo Dalsgaard.

Du får færre insekter på forruden

Hvis du sætter dig ind i din bil på en lun sommerdag og kører af sted, vil du sikkert bemærke, at forruden ikke længere bliver plettet og smurt ind i insekter, som det har været tilfældet tidligere. For der er ikke lige så mange insekter i luften. Tilbagegangen både i antallet af arter og antallet af individer er stor. Insekterne dør, og hvis udviklingen fortsætter i samme tempo, kan det lede til en masseudryddelse om blot 100 år. Det vil sige, at der om 100 år ikke længere vil findes nogen insekter, medmindre vi aktivt gør noget for at stoppe tilbagegangen.

Store dele af bierne, sommerfuglene og svirrefluerne er truede

Den danske Rødliste er en liste over flere tusinde plante- og dyrearter i Danmark. Listen giver et overblik over de forskellige arters tilstand og trivsel. Ifølge listen er 23 procent af bierne i Danmark truede, mens det for både svirrefluerne og dagsommerfuglene gælder, at 19 procent er truede, og den store tilbagegang i insektbestanden kan blive et problem. 

Vi har nemlig brug for de små, summende væsener, hvis vi fortsat vil kunne købe belle de boskoop og ingridmarie æbler. Derfor sætter frugtavlerne også bistader op, og på Pometet står de to grønne plastikbokse lidt afsides for at være i fred og ro for gartnerne, der arbejder. På flere af frugttræerne i plantagen lyser de små, grønne skud op for enden af de brune grene og giver tegn til, at de snart springer ud. En gang imellem flyver der et par honningbier ud af kasserne for at hente nektar, men temperaturen er endnu ikke høj nok, til at bierne rigtigt er vågnet.

Temperaturen bestemmer, hvornår bierne vågner

»Når vi har sådan en mild vinter, som vi har haft i år, springer alting ud tidligere. Når det sker så tidligt, er der også en risiko for, at det bliver koldt igen, og så opstår der en ubalance i, hvornår planterne springer ud, og hvornår bierne begynder at flyve,« forklarer Lasse Lose.

Hvis planterne ikke bliver bestøvet, kan det ødelægge frugthøsten. Heldigvis kan man komme problemet til livs, hvis der findes en stor diversitet blandt de bestøvende insekter, for de trives under forskellige vilkår. 

»Humlebierne flyver for eksempel ved lavere temperaturer end honningbierne, så hvis der findes begge i plantagen, er der større sandsynlighed for, at bestøvningen foregår korrekt,« siger Lasse Lose.

Stor diversitet blandt bierne giver bedre bestøvning

Bierne påvirker hinanden, og antallet af individer kan svinge en del. I kaffeproduktionen er der også set eksempler på, at udbyttet øges der, hvor der er høj diversitet hos de bestøvende insekter. 

»Der er studier, der viser, at udbyttet stiger, når der er større diversitet af bier. En større diversitet skaber også større mulighed for, at andre arter vil kunne tage over, hvis enkelte arter uddør. Jo flere arter der findes, desto bedre kan naturen klare sig mod uddøen af enkelte arter,« forklarer Bo Dalsgaard.

Det er risikabelt at være afhængig af én bestøverart

Det kan være fristende at sætte flere bistader op, fordi det er en nem måde at øge bestanden af de bestøvende insekter på, men honningbien flyver ikke, når det er koldt, blæsende eller fugtigt, og dens bestøvningsevner er ikke lige så gode som de vilde biers. Undersøgelser har vist, at humlebierne besøger over dobbelt så mange planter som honningbierne. Samtidig kan det være risikabelt at satse alle sine penge på én type bestøver.

»Man bliver meget afhængig og sårbar, hvis man kun har én type bestøver. Der er set eksempler på kollaps af hele honningbisamfund, og det kan derfor være katastrofalt for en frugtavler, hvis der ikke også er andre bier til stede,« forklarer Bo Dalsgaard.

Problemet har været kendt længe

Alene at sætte flere honningbier ud og stole på, at det er tilstrækkeligt, er ikke en holdbar løsning på problemet. I stedet bør man kigge på, hvorfor vi lige nu står midt i det, forskerne kalder for biodiversitetskrise og den sjette massedød. 

Allerede i 1992 vedtog Danmark sammen med 189 andre lande Biodiversitetskonventionen på et topmøde i Rio de Janeiro. Formålet med konventionen er blandt andet at bevare den biologiske mangfoldighed og fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Knap 10 år senere blev »EU’s 2010-mål« om at standse tabet af biodiversitet vedtaget, men målene blev ikke nået, og derfor arbejdes der nu hen imod »EU’s 2020 biodiversitetsmålsætning«. 

Biodiversitetskrisen er altså ikke et nyt fænomen, men udviklingen er endnu ikke blevet vendt, og vi mister arter i et tempo, der er langt højere end hidtil set.

»Det er os, der har skabt krisen, fordi vi driver landskabet på den måde, vi gør. Vi dyrker naturen, bruger gødning, fælder skove, dræner søer, bygger dæmninger, fjerner døde træer og dyrelig og slukker brande. Vi fjerner levesteder for enormt mange arter, når vi gør landskabet så ensformigt,« forklarer Jesper Moeslund, forsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Danmark har mindre vild natur end nabolandene

Vi mangler vild og urørt natur i Danmark. I forbindelse med EU’s Natura 2000-projekt er der udpeget beskyttede naturområder i medlemslandene. Formålet med at udpege områderne er at beskytte og bevare bestemte naturtyper samt dyre- og plantearter, der er truede, sjældne og karakteristiske for landene. På EU’s Natura 2000-barometer, der viser medlemslandenes mængde af beskyttede naturområder, indtager Danmark den absolut dårligste placering. Områderne udgør nemlig kun 8,3 procent af Danmarks areal, mens tallet for vores tyske naboer til sammenligning er 15,45 procent. Danmark er et stykke fra det mål, vi har forpligtet os til, nemlig at sikre, at 17 procent af landet skal være beskyttet natur.

Det mål har vi blandt andet for at sikre økosystemer og biodiversitet. Ifølge den danske Rødliste er 41,6 procent af de vilde dyr, planter og svampe truede, og mange af disse er altså i risiko for at uddø. Det gælder alt fra poppelsommerfuglen til hasselmusen og kirkeuglen.

Insekterne mangler levesteder

»Hvis planterne ikke reproducerer, har det på længere sigt en kæmpe konsekvens, da mange dyr og andre organismer er afhængige af planterne. På den måde kan de fødekæder, der eksisterer i økosystemerne, blive smadret, og vi risikerer, at arter af planter, dyr og andre organismer uddør. Men mennesker vil stadig kunne brødføde sig,« forklarer Bo Dals­gaard.

På Pometet lader de træbunker ligge, så det er indbydende for de vilde insekter at flytte ind, men de lader også læbælter med træer og buske stå uberørt for at give plads til de dyr, der trives der. Når foråret kommer, og de gule mælkebøtter begynder at titte frem, venter gartnerne med at slå græsset, så de bestøvende insekter bliver tiltrukket og er klar, når frugttræerne springer ud. Og rundtomkring er der plantet striber af blomster, der er nøje udvalgt, i forsøget på at lokke så mange bestøvere til som muligt. Der er altså utallige små ting, man kan gøre, for at give plads til biodiversiteten.

Verden er et fattigt sted uden biodiversiteten

»Vi ved af gode grunde ikke, præcis hvor mange arter vi har råd til at miste, men der findes omkring 11 millioner, og vi kan i virkeligheden nok klare os materielt med bare 1000. Jordens historie viser, at selvom arterne uddør, fungerer økosystemet stadig,« siger Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Argumentet for at beskytte biodiversiteten og sørge for en mangfoldig natur er altså ikke menneskets overlevelse. Det handler i stedet om etik og æstetik. 

»Vi skal bevare biodiversiteten, fordi verden bliver et fattigere sted uden. Forestil dig, at al musik, litteratur og kunst forsvandt på en nat. Vi kan godt overleve, men hvem har lyst til at bo i den verden?«