Må man spise rå kagedej?

Er det farligt at spise resterne af den rå kagedej, der er tilbage i røreskålen eller på piskeriset? Umiddelbart er der ikke grund til den store bekymring – for risikoen for at blive syg er meget lille, hvis der vel at mærke er tale om helt nylavet kagedej, vurderer professor i mikrobiologi. Alligevel er der ingen grund til ligefrem at opfordre til det, lyder det.
Pige laver kagedej med sin far

De amerikanske fødevaremyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), råder til IKKE at spise råt mel på grund af risikoen for at blive syg af sygdomsfremkaldende bakterier. Fødevarestyrelsen herhjemme har imidlertid ingen anbealinger i forhold til råt mel.  

Meget lille risiko for at blive syg af rå kagedej

Mange forældre kender nok den lille bekymring, der kan vokse i maven, når kagen er sat i ovnen og børnene har fået lov at slikke piskeriset eller skrabe røreskålen med resterne af ubagt kagedej. Men det er ikke noget, man behøver at blive særligt nervøs over, mener lektor Henrik Siegumfeldt fra sektion for mikrobiologi og fermentering, Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

»Selvom der i ekstreme tilfælde vil være scenarier, hvor det kunne gå galt, så mener jeg, risikoen er meget, meget lille,« siger han.

Han synes på den anden side heller ikke, der er nogen grund til ligefrem at opfordre børn – eller voksne – til at spise resterne af den ubagte kagedej. Og man skal holde sig helt fra dejen, hvis den har stået på køkkenbordet i flere timer, siger han. Se mere længere nede i artiklen.   

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Vurdering af risiko i forhold til almindelige ingredienser i rå kagedej

Ud over Henrik Siegumfeldt har Samvirke været i kontakt med Fødevarestyrelsen og professor emeritus Leif Skibsted fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet for at spørge ind til anbefalinger og evt. risici ved nogle af de mest almindelige ingredienser i kagedej i rå form.

Æg

Fødevarestyrelsen anbefaler at bruge pasteuriserede æg til fødevarer, som spises rå. Risikoen for at blive syg af salmonella fra danske æg er dog meget lille, da der stort set ikke er salmonella i danske æg, fortæller levnedsmiddelkandidat hos Fødevarestyrelsen Camilla Thougaard Vester.

Mel

De amerikanske fødevaremyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), råder til IKKE at spise råt mel på grund af risikoen for forgiftninger fra bakterier som salmonella, E.coli og STEC, som er en undertype af E.coli. Fødevarestyrelsen i Danmark har imidlertid ingen anbefalinger ift. mel.

»Vi har ingen anbefalinger specifikt for sygdomsfremkaldende E.coli i mel, da vi ikke har oplevet udbrud med STEC fra mel i Danmark, og risikoen vurderes at være lille. Men det skal ikke ses som en opfordring til at spise råt mel,« siger levnedsmiddelkandidat hos Fødevarestyrelsen Camilla Thougaard Vester.

Lektor Henrik Siegumfeldt ser ikke nogen stor risiko ved råt mel. Mel fra supermarkedet kan godt indeholde bakterier og bakteriesporer, men meget sjældent i et omfang, der er sundhedsskadeligt ved indtag af små mængder mel. Det, man skal være opmærksom på, er, at bakterierne bliver ”vakt til live” og vil begynde at formere sig i et fugtigt miljø, f.eks. når melet bliver blandet med mælk, vand eller æg. Man skal altså ikke spise kagedej, der har stået på køkkenbordet i mange timer, understreger han.  

Krydderier 

For krydderier gælder det samme som for mel, fortæller lektor Henrik Siegumfeldt. Se, hvad han siger om mel ovenfor.

Natron

Natron er det samme, som man bruger som håndkøbsmedicin mod for meget mavesyre, så det er uden problemer, fortæller professor emeritus Leif Skibsted.

Bagepulver

Almindeligt bagepulver – som det bruges i kager – indeholder ud over natron, der kemisk set er natriumhydrogencarbonat, også en svag tungtopløselig syre, oftest i form af et pyrophosphat. Det er harmløst i små mængder, fortæller Leif Skibsted.

Ifølge Giftlinjen ved Bispebjerg Hospital bør man imidlertid kontakte Giftlinjen, hvis ens barn har indtaget mere end en spiseskefuld bagepulver.

”Bagepulver i små mængder medfører ikke så stor risiko ved indtag (…) Større indtag kan medføre kvalme, opkast og sløvhed. Stort indtag kan medføre alvorlig forgiftning, dette forekommer sjældent."

Kilder:

  • Fødevarestyrelsen
  • Lektor Henrik Siegumfeldt, sektion for mikrobiologi og fermentering, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet
  • Professor emeritus Leif Skibsted, sektionen for ingrediens- og mejeriteknolog, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet
  • Giftlinjen, Bispebjerg Hospital
  • Food and Drug Administration (FDA)