Redaktionen anbefaler






Emhætten virker bedst, hvis filteret vaskes hver måned. Det kan sagtens gøres i opvaskemaskinen.
Moderne emhætter har filtre af aluminium eller stål, som bør vaskes hver måned for at fjerne fedt og støv. På den måde sikrer du, at din emhætte fungerer bedst. Aluminium- eller stålfilteret kan sagtens tåle at komme i opvaskemaskine, hvor du får det bedste resultat, hvis du vasker på 60 C.
Obs: Enzymerne fra maskinopvaskemidlet kan misfarve filteret. Ønsker du ikke dette, kan filteret vaskes op i hånden i almindeligt opvaskemiddel og varmt (gerne kogende) vand.
Hvis din emhætte har kulfilter (typisk, hvis luften recirkuleres i stedet for at blive ledt ud af bygningen), skal du skifte det med jævne mellemrum. Det bør fremgå af brugsanvisningen til emhætten, hvor ofte filteret skal udskiftes.
Det samme gælder, hvis filteret er lavet af skum eller fibermateriale. Her anbefaler producenter udskiftning helt ned til hver tredje måned, mens nogle fiberfiltre kan tåle at blive vasket og genbrugt. Kig også her i brugsanvisningen.
Kilde: Christian Klitgaard, direktør i Thermex Scandinavia A/S, taenk.dk, bolius.dk
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10