Må jeg tage billeder af folk i offentligheden?

Du ser en person i S-toget, som er klædt i pink fra top til tå, tager et billede med din telefon, og sender det til din omgangskreds eller lægger det på din Instagram. Men må man egentlig det? Samvirke har spurgt professor i mediejura, Sten Schaumburg-Müller, hvad loven siger.

Kvinde der tager billeder af folk på gaden

»Det er altid en god idé at spørge, om folk har noget imod, at man deler noget. Du har måske retten til at tage selve billedet, i hvert fald hvis det er på offentlig grund, men du har altså ikke ret til at videregive det – den har personen på billedet, så spørg,« siger professor i mediejura, Sten Schaumburg-Müller.

Du må gerne tage billeder i offentligheden

Vi har vores smartphone på os konstant, og derfor er det fristende at tage sjove billeder af andre på gaden eller i toget. En undersøgelse fra 2014 foretaget af YouGov for Samsung viser, at 40 % af danskerne har taget billeder af andre mennesker i offentligheden. For aldersgruppen 18-34 gælder det 64 %, og tallet er formentlig endnu højere i dag.

Ifølge straffeloven må man tage billeder af alle personer, der befinder sig på frit tilgængelige steder, som for eksempel en offentlig park eller på gaden. Du må derimod ikke tage billeder af folk på privat grund, altså i folks eget hjem eller i deres biler.

Pas på med at dele billederne

Det kan godt betale sig at tænke sig om en ekstra gang, før du deler billeder af folk i offentligheden, fordi du kan risikere at blive straffet efter både straffeloven og persondataloven.

»Straffeloven siger i grove træk, at man gerne må fotografere personer, der befinder sig på frit tilgængelige steder. Men man må ikke videregive billeder, som åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden,« forklarer Sten Schaumburg-Müller, professor i mediejura ved Syddansk Universitet.

Et billede med personer på er persondata, og hvis du deler et billede med personer, der kan identificeres, så deler man oplysninger om dem.

»I persondataloven er det sådan, at man gerne må dele billeder til personlig og familiemæssig brug. Det vil sige, hvis man tager et billede på et offentligt sted, og man bare har tænkt, at det er til eget digitale album eller man deler det til en snæver kreds af familie og venner, så vil det være ok,« siger han. Men deler du et billede på din åbne Facebook- eller Instagram-profil, så er det en anden snak.

Sådan tjekker du, om du må dele dit billede

Er billedet taget på et frit tilgængeligt sted? Hvis det ikke er, så må du hverken tage det eller dele det.
Foretager personen sig noget, som ”åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden” – altså noget, som er stærkt krænkende, for eksempel hvis personen er nøgen, har været udsat for en ulykke eller er meget påvirket?
Er det et situationsbillede? Så må du normalt gerne dele det. (Er der tale om kunder på posthuset eller besøgende på et diskotek, mener Datatilsynet ikke, at man må dele)
Er det et portrætbillede? For så må du kun dele det til personlig eller familiemæssig brug. Hvor mange du må sende det til, er dog uvist, det er en vurderingssag for Datatilsynet. Spørg om lov, hvis du vil dele det.

Et billede er persondata

Et billede med personer på er persondata, og hvis man deler et billede, der kan identificeres, med nogen, så deler man oplysninger om dem.

»I persondataloven er det sådan, at man gerne må dele billeder til personlig og familiemæssig brug. Det vil sige, hvis man tager et billede på et offentligt sted, og man bare har tænkt, at det er til eget digitale album, eller man deler det til en snæver kreds af familie og venner, så vil det være o.k.,« siger han. Men deler man et billede på sin åbne Facebook- eller Instagram-profil, så er det en anden snak.

Persondataloven skelner mellem situationsbilleder og portrætbilleder

Datatilsynet skelner mellem ”situationsbilleder” og ”portrætbilleder”. Situationsbilleder er billeder, hvor situationen er formålet med billedet, hvorimod formålet med portrætbilledet er at afbilde en eller flere personer. Situationsbilleder kan som regel deles, uden at dem på billedet har givet lov til det, hvorimod man med portrætbilleder normalt skal have samtykke til at dele billedet til en større kreds.

Tager du altså et billede af en person, der sidder og piller næse over for dig i offentligheden, så er det et portrætbillede. Hvis du sender det videre på Snapchat til 6 venner, så har personen på billedet ikke nogen rettigheder, fordi det er delt med en snæver kreds. Men hvis personen opdager, at det er blevet lagt ud på en åben Facebook- eller Instagram-profil, så kan han eller hun klage til Datatilsynet, og så risikerer fotografen at få en bøde. Man vil dog ikke blive dømt efter straffeloven, fordi billedet ikke er så krænkende, at det »åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden«, forklarer Sten Schaumburg-Müller.

Hvad siger loven?

Straffeloven § 264a:

Den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

Straffeloven § 264 d

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Stk. 2.

Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.

Persondataloven siger:

Det kræver normalt samtykke at offentliggøre portrætbilleder. Det er begrundet i, at nogle mennesker kan føle ubehag ved at have sådanne billeder offentliggjort, eventuelt sammen med oplysninger om navn eller lignende. Derfor skal du altid have lov af den eller de personer, der er på billedet, hvis du ønsker at offentliggøre det.

Kilde: Danskelove.dk og Datatilsynet.dk

Du må ikke dele billeder af ulykker eller skidefulde, nøgne folk

Du kan blive straffet med bødestraf for at dele billeder af trafikuheld og drukneulykker eller andre situationer, hvor andre fremstår i sårbare situationer. Der er for eksempel tidligere faldet domme i sager, hvor folk har filmet voldsomme trafikulykker eller livestreamet gerningssteder.

»Hvorfor skal andre folk se, at man ligger der, hvor tøjet er i uorden og blodet fosser ud? Loven er baseret på sund fornuft og god etik. Der er nogle situationer, hvor man må tænke, at det simpelthen ikke er i orden at dele. Især når folk er i fuldstændig hjælpeløse situationer,« siger Sten Schaumburg-Müller og fortsætter:

»Hvis man ser en, der er fuldesyg og ligger og brækker sig i en rendesten med røven i vejret, så skal man heller ikke dele det.«

Følg din sunde fornuft og spørg om lov

Det handler langt hen ad vejen om at følge sin sunde fornuft, når man er i tvivl om, om man må dele et billede eller ej.

Er du på en strand, så må du gerne dele billeder af en menneskemængde, der bader, også selvom at nogle af dem nøgenbader, men zoomer du ind på en enkeltperson, der er nøgen, og deler billedet, så risikerer du straf. Selvom personen selv har valgt at nøgenbade, så er det ikke sikkert, at han eller hun ønsker at dele det med hele verden, og vedkommende kan finde det stærkt krænkende.