Læs denne artikel og spar 26.636 kroner hvert år på forsikringer, renter, varme og dagligvarer

Du kan måske også frigøre tusindvis af kroner om året

Hvornår har du sidst givet privatøkonomien et tjek? Er du som de fleste danskere, er det formentlig lang tid siden, men bruger du lidt tid på at gå dine udgifter gennem, kan der være mange penge at spare. Sådan lyder erfaringen fra Tim Ladefoged, der er uvildig finansiel rådgiver hos Finobo, som rådgiver danskerne om privatøkonomi. Når kunderne henvender sig til Finobo, handler det om at gøre tingene smartere, når det gælder økonomi – og i mange tilfælde også at få et større rådighedsbeløb.

De 5 poster, hvor der er mest at spare, er:

1. Bolig
2. Transport
3. Energi
4. Forsikringer
5. Abonnementer og dobbelte udgifter

Friværdi i din bolig kan give fleksibilitet

I medierne kan man nærmest konstant høre historier om konverteringer af realkreditlån, og mange danskere kan udnytte renteændringer til at mindske gæld eller ændre på de månedlige udgifter. En lidt overset ting, der kan frigive penge, når man ejer en bolig, er friværdien i boligen. Friværdien er de penge, boligen er mere værd end den gæld, der er i boligen. Har du en bolig, skal du udfordre banker og realkreditinstitutter på, hvad friværdien er:

»Få en vurdering fra flere banker eller realkreditinstitutter. Det er ikke sikkert, de vurderer den ens. Tag den højeste vurdering med ned i banken og spørg, hvordan det stiller dig i forhold til at kunne udnytte frirummet. Hvis din bank ikke vil hjælpe, så spørg en anden bank. Du skal indsamle tilbud og forhandle,« siger Tim Ladefoged, der selv har arbejdet som bankrådgiver i mange år.

Viser de forskellige vurderinger, at du har friværdi i din bolig, kan du belåne friværdien. Et lån i friværdien er typisk et af de billigste lån, du kan få, da banken har sikkerhed i dit hus eller din lejlighed.

Friværdien kan du bruge til finansiere dine drømme eller samle andre lån

Måske vil du studse over, at man skal finansiere sin bil ved at lave et lån i friværdien, når det lån betales tilbage over måske 20 elle 30 år, mens et almindeligt billån bliver betalt tilbage på typisk 7 år. Men det handler ikke altid om at finde den absolut billigste løsning i et livsperspektiv, men at finde den løsning, der giver tilpas glæde og frihed i hverdagen, fortæller Tim Ladefoged.

»Når man har små børn, lige har købt en bolig og måske er i begyndelsen af sin karriere, kan pengene godt være små. Hvorfor er det, at man altid skal indrette sig efter at have mange penge til sidst i livet? Måske kunne man ændre et par ting, der kan give lidt råderum nu eller råd til den ferie, man drømmer om.«

Bor du til leje, har du ingen friværdi, du kan bruge til at finde økonomisk råderum, men det betyder ikke, at du ikke kan optimere din økonomi. Måske har du et eller flere lån, som det kan svare sig at slå sammen.

Sig farvel til de dyre lån

Uanset om du bor i en ejerbolig eller til leje, kan der være penge at spare, hvis du har lån. For boligejerne er der mulighed for at samle lånene og lægge dem ind i friværdien. Her kan banken tage sikkerhed i boligen og på den måde mindske risikoen og dermed give en lavere rente.

Har du ingen friværdi, fordi du er ny boligejer eller bor til leje, kan du sagtens øge rådighedsbeløbet ved at samle dine lån.

»Du har måske stået nede i Elgiganten og købt en fladskærm på kredit. Du troede, det var rentefrit, men opdager bagefter, at der er gebyrer hver måned, og at de samlede omkostninger ender med at være ret høje. Måske har du også købt en bærbar til din datter eller en ny seng på afbetaling. Alle de her relativt små beløb kan der nogle gange være fordele i at samle,« fortæller Tim Ladefoged. 

Bankerne kan normalt tilbyde en langt lavere ÅOP, der er et udtryk for de samlede omkostninger for lånet, end sengebutikker og elektronikfirmaet. Bankens kreditgivning er hårdere, men det gør også vilkårene bedre, hvis du kan få banken til at låne dig pengene til at indfri alle smålånene:

»Saml beløb, rentesats og informationer til din bankrådgiver. Det viser vilje og overskud. Spørg, om de kan give dig et bedre tilbud. I langt de fleste tilfælde vil det være et ja. Og kan banken få pant i noget, kan du få forholdsvis fine vilkår,« siger Tim Ladefoged.

Har du et eller flere forbrugslån eller varer, der er købt på afbetaling, anslår vi, at du kan spare 1000 kroner i renter og omkostninger om året ved at lånene pengene i friværdien i stedet. Du mindsker ikke din gæld, men låner i stedet pengene på en billigere måde.

Transport: Måske er den gamle bil slet ikke billig

Transporten er et af de steder, hvor mange kan spare penge i budgettet. Først og fremmest handler det om at finde ud af, hvilket behov man har. En bil holder stille meget af tiden, og måske kan det slet ikke svare sig at have sin egen bil, hvis du har kort til arbejde.

Måske kan en delebil være løsningen. Har du først en bil, følger en masse faste udgifter som forsikring, syn og vedligeholdelse med.

»Det er interessant at tale med danskerne om deres transport og deres biler. Mange glemmer helt at tænke på, om bilen overhovedet er nødvendig. Måske kan man finde en lille bil eller dele en bil med andre,« siger Tim Ladefoged.

En ældre bil, der er betalt, er i modsætning til, hvad mange tror, måske slet ikke den billigste løsning.

»Reparationer er dyre, og den bruger også mere brændstof end nye, moderne biler. Måske kan du låne pengene til en ny bil for mindre, end du bruger på reparationer af den gamle. Og så vil du kunne få gevinsten af at bruge mindre brændstof,« fortæller Tim Ladefoged.

Har du leaset din bil, så tjek, om du måske kunne købe den på afbetaling til samme værdi. Når du betaler af på bilen, har den formentlig en værdi, når du sælger den igen.

En anden måde at spare på transportomkostninger på er ved at ændre kørestil. Læs Samvirkes artikel om, hvordan du kan få hver 5. tankfuld brændstof gratis

Kører du i elbil, kan du nemt køre længere på en opladning

Tjek også, om du har den mest optimale løsning, hvis du pendler med offentlig transport. Efter corona har flere transportselskaber suppleret månedskortet med en billet, du kan bruge, hvis du kun skal møde op på dit job 2 eller 3 gange om ugen.

Udskift månedskortet til toget med et pendlerkort og spar 300 kroner i gennemsnit. En bedre pris på bilforsikringen giver måske 500 kroner mere i rådighedsbeløb hver måned. Samme beløb kan du spare, hvis du skifter bilen til en nyere, mindre reparationskrævende model – og kører lidt grønnere. Du sparer mindst 1500 kroner om måneden, hvis du skrotter din bil og i stedet bruger cykel, delebiler og kollektiv trafik.

I alt har du sparet 1300 kroner på transportudgifterne hver måned – eller 15.600 kroner om året. Skrotter du bilen helt, kan besparelsen blive 18.000 højere.

Vand, el og varme: Skift termostaterne, skru ned for varmen og sørg for at have den bedste varmekilde

Alle danske husstande bruger vand, varme og elektricitet, og der kan være mange penge at spare alene på de 3 faste udgifter. Det første og mest håndgribeligt råd handler om at have styr på, hvor varmt dit hus er om vinteren. For hver grad du kan sænke temperaturen, kan du spare 5 procent på varmeregningen, uanset hvilken varmekilde du har.

»Tjek også termostaterne på radiatorerne. Er de gamle, så skift dem. Nye termostater er bedre til at ramme og holde den temperatur, du ønsker. Termostater koster ikke mange penge, og investeringen er derfor hurtigt tjent hjem som besparelser, hvis termostaterne er gamle,« siger Tim Ladefoged.

Kan du lave energiforbedringer i din bolig, kan de ofte tjene sig selv hjem ganske hurtigt – uanset om det drejer sig om efterisolering af rør eller udskiftning af vinduer. Har du et oliefyr, et gasfyr eller elvarme, kan det også svare sig at udskifte varmekilden. Måske til varmepumpe eller fjernvarme. Både for klimaets og privatøkonomiens skyld.

Selvom det er en stor udgift, vil du mærke det på de månedlige udgifter med det samme.

Vil du lave energiforbedringer, kan du i mange banker få hjælp til finansiering i form af energilån eller grønne lån, fortæller Tim Ladefoged:

»Mange banker har en billig finansiering til varmepumper eller grønne boligforbedringer. Typisk er der lidt bedre vilkår eller lavere ÅOP, når lånet skal bruges til grønne forbedringer.«

I rigtigt mange boliger kan investeringer i en ny varmekilde, bedre isolering eller andre klimaforbedrende tiltag også være en god gevinst på lang sigt i form af en højere salgspris, når du engang vil flytte fra boligen.

Husk også at udskyde dit elforbrug til de tidspunkter, hvor strømmen er billig. Og tænk dig også om: Du kan skære 20 procent af strømforbruget med et par simple tricks. Det kan du læse i artiklen: 9 gode råd: Sådan skærer du 20 procent af elregningen.

Du sparer nemt 600 kroner om året ved at gå 1 grad ned i indetemperatur. Isolerer du vinduer bedre, er der yderligere 600 kroner at hente, og skal du alligevel have skiftet varmekilde, sparer du 1500 kroner om året ved at vælge det bedste lån og kan – hvis du er heldig – nærmest halvere dine udgifter til opvarmning. Følger du de 9 råd og sparer på strømmen, er der yderligere 1600 kroner at hente om året.

I alt sparer du 233 kroner om måneden på energiforbruget – det svarer til 2800 kroner om året.

Forsikringer: Har du en rejseforsikring, men rejser slet ikke?

Får du styr på dine forsikringer, kan der være store penge at spare – og du behøver slet ikke ende med at være dårligere dækket, end du er i dag, fortæller Tim Ladefoged. Han trækker rejseforsikringen frem som et eksempel: Rigtigt mange danskere har en årsrejseforsikring, som dækker alt fra tilskadekomst til forsinket bagage, men rejser man ikke, kan man lige så godt få opsagt rejseforsikringen, der normalt koster måske 1200 kroner om året. Måske har du allerede én rejseforsikring gennem dit kreditkort.

Kig også på dobbeltdækninger, lyder rådet fra rådgiveren.  Rigtigt mange danskere har forsikringer gennem deres job, deres bank eller deres pensionsordning.

»Livsforsikringer kan være dyre, hvis du tegner dem selv. Det skyldes, at risikoen så at sige kun skal fordeles på én forsikringstager. Har du en livsforsikring via pensionsordningen, banken eller din fagforening, er det en gruppelivsordning. Det er typisk billigere, når en stor gruppe er forsikret samlet. Både fordi risikoen bliver mindre, men også fordi en stor gruppe kan få en bedre pris. Det samme gør sig gældende for helbredsforsikringer, som også er kendt som sundhedsforsikringer.

»Jeg har set beløb på op til 10.000 kroner for en helbredsforsikring. Rigtigt mange har allerede en sundhedsforsikring gennem deres job eller pensionsordning.«

Du sparer nemt 1500 kroner om året ved at gå fra 2 til 1 livsforsikring. Sparer du din selvbetalte helbredssikring og nøjes med den, du har via jobbet, kan du i gennemsnit lægge yderligere 3000 til besparelsen.

Din årlige besparelse bliver mindst 4500 kroner om året – eller 375 kroner om måneden.

Streaming og abonnementer: Spar på streamingtjenester og alle de andre småudgifter

Rigtigt mange køb afregnes som abonnementer med månedlig betaling. Streamingtjenester er blot en af de månedlige abonnementsordninger.

Den automatiske, månedlige betaling betyder, at du ikke skal have kortet op af lommen og aktivt foretage et køb – derfor konfronteres du heller ikke med, om udgiften er nødvendig, eller om det er noget, du har brug for længere, fortæller Tim Ladefoged.

»Mange har flere streamingtjenester, end de får brugt. Opsig dem, du ikke bruger så tit i perioder. Så kan du skifte mellem de forskellige tilbud i løbet af et år. Der er ingen, der siger, at du skal have abonnement på det hele samtidigt.«

I flere tv-pakker er der også inkluderet streamingtjenester. Måske har du allerede en eller flere tjenester inkluderet i et eksisterende abonnement.

Gå også andre løbende abonnementer gennem og tjek, om du stadig har brug for dem. Kommer du nok i træningscenteret? Og hvad med abonnementet på bilvask – får du det brugt så meget, at den faste månedlige udgift er tjent hjem?

Kan du undvære en streamingtjeneste, kan du nemt spare 79 kroner om måneden. Det bliver til 948 kroner om året. Opsiger du et vaskeabonnement til 149 kroner om måneden, sparer du 1788 kroner om året.

Du sparer nemt 948 kroner på streaming og 1788 kroner på andre abonnementer om året – i alt 2736 kroner. Det giver 228 kroner om måneden.

Vær generelt kritisk, når det gælder dit forbrug

Interesserer du dig lidt for, hvor meget strøm du bruger, falder dit elforbrug nærmest automatisk med 10 procent, viser flere undersøgelser. Den samme logik gør sig gældende, når det gælder resten af dit forbrug, har Tim Ladefoged erfaring for:

»Når man begynder at holde øje med, hvad man bruger sine penge på, får man et bedre blik for sin økonomi. Rigtigt mange får et bedre råderum. Nogle sparer op, mens andre benytter muligheden for at realisere nogle af de drømme, de måske ikke selv troede var realistiske tidligere.«