Er det forkert at kysse sine børn på munden? Eller udtryk for manglende kærlighed at lade være?
Nej, hverken-eller, siger børne- og familiepsykolog John Halse. Det vigtigste er at have fokus på barnets behov og grænser. Hos Helle og Mie Münsberg i Jyllinge er kys på munden en del af hverdagen. De kysser godnat og farvel – og hvis Mie har klaret sig godt i skolen, eller der er sket noget ekstraordinært, hvor et knus ikke føles tilstrækkeligt, bliver det også gerne til et kys på munden.
»Jeg bliver varm indeni, og så får jeg lyst til at give hende det her kys,« siger Helle Münsberg, der er mor til Mie.
I Næstved hos familien Borup er der derimod ikke tradition for kys på munden.
»Jeg kysser ikke længere min store dreng på 14 år, og med min 7-årige søn synger det også på sidste vers,« fortæller Christiane Borup.
»Det er jo sødt, når man har en dreng på 4, der vil kysse, men jeg vil hellere stoppe, før de bliver så gamle, at det føles for mærkeligt – både for dem og for mig.«
At kysse sine børn er et udtryk for kærlighed, men man kan ikke sige, at forældre, der kysser deres børn, er mere kærlige end de, der »nøjes« med at give knus.
»Der er ikke noget, der tyder på, at børn har brug for kys på munden,« forklarer børne- og familiepsykolog John Halse, som lægger vægt på, at man som forældre ikke skal forcere et kys, hvis det ikke føles naturligt. Så længe fraværet af kys ikke bliver ensbetydende med fravær af fysisk kontakt, fastslår han:
»Det er vigtigt at holde om sine børn og være fysisk med dem, da det skaber tilknytning og tilhørsforhold.«
Christiane Borup mindes, at hun sagde til sin ældste søn, Christoffer Philip, da han var omkring pubertetsalderen, at nu var de blevet for store til at kysse på munden, og det virkede han helt enig i.
»Jeg håber og tror da, at mine børn føler sig elskede, selvom de ikke får kys,« siger Christiane Borup og fortsætter: »For mig er kys på munden forbeholdt min mand, ikke mine store børn. De får i stedet kærlige kram og nogle gange et kys på kinden, og så fortæller jeg dem ofte, at jeg er stolt af dem, og at jeg elsker dem.«
Vendte kinden til
Hvorfor det er naturligt for nogle forældre at kysse deres børn på munden og unaturligt for andre, er der en simpel forklaring på. »Det handler mest af alt om, hvad man har været vant til i sin egen barndom,« fortæller John Halse.
»Hvis du er vokset op i et hjem, hvor kys på munden var naturligt, vil du typisk også kysse dine egne børn på munden.«
Den teori passer fint på Helle Münsberg og Christiane Borup. Helle Münsberg er vokset op i et hjem, hvor hun fik kys af både sin mor og far. Hendes far lever ikke længere, men hun kysser stadig sin 66-årige mor på munden.
Christiane Borup derimod husker tydeligt, da hun som teenager en spe vendte kinden til en aften, da hendes mor lagde an til et godnatkys.
»Jeg har været omkring 10 år og kunne bare mærke, at et kys fra mor ikke var fedt mere, så det stoppede vi. Derfor tror jeg også, at jeg selv er meget opmærksom på ikke at overskride mine børns grænser.«
Og grænser er ifølge John Halse vigtige at fremhæve i spørgsmålet om kys.
»For nogle børn vil der komme et tidspunkt, hvor de ikke længere har lyst til at kysse forældrene på munden. Det er tit omkring puberteten, hvor barnet roder med sin egen seksualitet og har svært ved at skelne mellem et kys fra mor og et mere intimt kys, så for at undgå »klamhed« tager de afstand.«
Kys er altså godt, så længe det føles naturligt både for barn og forældre. Derfor er det nødvendigt, at man som forældre skærper sin opmærksomhed på de signaler, børnene sender, særligt når de nærmer sig puberteten. John Halse opfordrer til, at man tænker over, om ens søn eller datter synes, det er lige så hyggeligt at kysse, som man selv gør.
»Man kan se efter, om barnet vender kinden til, går eller skubber væk. Her skal man pinedød respektere deres grænser,« siger han og forklarer, at nogle forældre vil sige: »jamen, vi har jo altid kysset«, men relationer ændrer sig.
John Halse beroliger med, at der ingen grund er til bekymring, hvis et barn, der tidligere syntes, det var hyggeligt med et kys, pludselig tager afstand. Det er blot del af en naturlig udvikling, og nogle børn vil selv tage kysset op igen, når de er ovre puberteten. Et råd til forældre, der er i tvivl om, hvor deres børn står, er at tage en snak med dem.
»Man kan simpelthen spørge »Er du helst fri for, at jeg kysser dig?« Så kan de selv sætte ord på, hvordan de har det,« foreslår John Halse. Helle og Mie Münsberg er enige om, at kys er vigtige for dem.
»Det er dejligt, når min mor kysser mig,« siger Mie Münsberg.
»Men det er ikke sådan, at jeg sidder og er varm indeni 10 minutter senere, og jeg kan også godt sige farvel uden at skulle kysse min mor,« tilføjer hun med et smil. Hun er overbevist om, at hun selv vil føre kyssene videre til sine egne børn. Spørger man Helle Münsberg, om datteren nogen sinde bliver for stor til et kys på munden, er svaret et klart nej.
»Jeg vil kysse Mie, til jeg går i graven, om hun vil det eller ej,« siger hun grinende og ser på sin datter: »Det skal en mor have lov til.«
