Klumme: Coop 365discount er Danmarks nye ansvarlige discountkæde

Coops nye discountkæde kan kendes på den grønne farve. Fra denne måned er Coop 365discount landsdækkende. Find en butik på coop365.coop.dk

Danmarks laveste priser på det største udvalg af ansvarlige varer og på alle de basisvarer, vi har brug for hver dag.



Det er i al sin enkelhed ideen bag Coops nye discountkæde, kendt for den grønne farve, Coop 365discount. Efter at have testet konceptet går vi nu i gang med den største og hurtigste udrulning af et nyt butikskoncept i dansk detailhandels historie. Vi arbejder på, at vi inden årets udgang vil have åbnet 120 nye Coop 365discount-butikker over hele Danmark. Siden august 2020 har vi åbnet 70 butikker, så kæden vil altså ved årsskiftet bestå af knap 200 butikker.

 

Men hvorfor overhovedet åbne en ny kæde, når vi i forvejen har Fakta – og på et marked, der allerede omfatter to tyske, en norsk og en anden dansk discountkæde? 

Fordi kundernes krav til deres butik er forandret. Da discount kom til Danmark i slutningen af 1970’erne, drejede det sig kun om billige varer. Da discount fik sit gennembrud 10 år senere, var det, fordi det både var billigt og også med visse elementer af kvalitet. Over de seneste år er kundernes krav til det, vi kalder ansvarlighed – økologi, sundhed, plastic, madspild mv. – vokset eksplosivt. Det har ændret konkurrencesituationen. Hvor det før var noget, Coop som medlemsejet virksomhed var alene om, er alle konkurrenterne også i gang med mange glimrende initiativer. Kigger vi nogle år frem, tror vi, at det bliver endnu større. Nye generationer af kunder stiller andre krav. Her et par tal fra Coop Analyse:

  •  62% af de unge under 35 år ønsker at spise flere grøntsager.
  •  Kun 47% af kvinder under 35 svarer, at kødet er det, de beslutter sig for først. 
  •  Kun 61% af  de 18-34-årige beskriver sig selv som kødspisere.
  •  Mere end 1 ud af 4 af de 18-34-årige er flexitarer, pescetarer, vegetarer eller veganere. 

     

Disse markante ændringer i kundernes adfærd er baggrunden for, at vi flytter fokus i en mere grøn retning i alle vores kæder, og derfor vi i særdeleshed gør det i discount med lanceringen af Coop 365discount. Her gør vi de sunde, grønne varer mere tilgængelige for flere i kraft af lavere priser, herunder 10 procent bonus på alt frugt og grønt ved brug af Coop Appen. 

 

Kommentér  indlægget på  Coop Danmarks  Facebookside

Læs mere om