Kender du madens klimaaftryk?

Forbrugerne kan nu holde øje med deres personlige klimaregnskab i Coops app. Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop, har været med til at udvikle funktionen. Han forklarer, hvorfor et tal i appen pludselig kan blive interessant at følge.
Tekst: Louise Hededam | Foto: Ulrik Jantzen | 04. august 2020 | Læsetid: 7 min.

Thomas Roland er CSR-chef i Coop og har været med til at udvikle klimafunktionen i Coop-appen

Hvor slemme er vores fødevarer i det samlede klimaregnskab?

»Jeg synes ikke, de er slemme, men de fylder faktisk en stor del og nok også mere, end de fleste tror. Når man ser på den del af klimaregnskabet, vi selv som forbrugere kan gøre noget ved – altså huskøb, ferierejser, forbrug osv., så kommer næsten en fjerdedel af det samlede aftryk fra vores fødevarer. Det er altså en betragtelig del og cirka 3 gange mere, end vi udleder fra energiforbrug til opvarmning, transport og el.«

Hvad kan man gøre for at mindske klimaaftrykket fra sine fødevarer?'

»Man kan gøre mange ting, først og fremmest følge kost­rådene og spise masser af grøntsager, groft og grønt. Så er der nemlig en smule mindre plads på tallerkenen til det røde kød. 3 gode råd lyder. 1: Spis masser af grønt. Råd nummer 2 er lidt mere modigt og lyder: Spis mindre kød. Og hvis man spiser kød, så kan man lidt oftere vælge det lysere kød frem for det røde kød, for det lyse kød har lavere aftryk. Og råd nummer 3: Spis op og undgå madspild. Undersøgelser viser, at op mod 25 procent af maden derhjemme går til spilde.« 

Hvad kan Mit klimaaftryk i Coops app bidrage med?

»Kigger forbrugeren i sin app, vil hun kunne finde et tal, der angiver klimaaftrykket som et gennemsnit pr. vare købt i en given uge. Det kunne være 1,76 kg CO2-ækvivalenter. Tallet gør det muligt for kunderne at sammenligne sig med et gennemsnit af de øvrige Coop-kunder. Vi kender jo ikke den enkelte kunde og ved ikke, hvor mange de er i husstanden, eller hvor ofte de handler, men vi beregner et gennemsnit af alle de varer, kunden har købt. Og så kan man også se, hvor stort et klimaaftryk man samlet set har på sine varer købt hos Coop i indeværende år. Det kan man så holde op imod, at en gennemsnitsdansker har et aftryk fra fødevarer på cirka 3000 kg CO2 pr. år.«

Hvordan regner I aftrykket ud? 

»Varerne er samlet i varetyper. Mælk er et fint eksempel: Vi har set på alle mælketyperne og konstateret, at der er lidt forskel på eksempelvis skummet- og sødmælk, men at den er så lille, at vi afregner al mælk med samme aftryk, frem for at regne på 20 varianter fra 3 forskellige leverandører.«

Det lyder lidt upræcist?

»Nej, man skal se det som en guide, der viser, hvor stor en andel af ugens klimaaftryk der kommer fra forskellige varegrupper. Klikker man sig yderligere ind, kan man inden for hver varegruppe se, hvilke varer der er mest belastende, altså under kød kan man se, at det er oksekød, der sætter det største klimaaftryk, mens kylling sætter mindre. Men man kan ikke se aftrykket på hver enkelt vare, man har købt. Det vil ikke være præcist nok, og det vil også være at indføre et klimamærke ad bagvejen, som vi ikke mener vil være troværdigt. Det ville kræve, at vi skulle regne på over 100.000 forskellige varer, hvilket er en umulig opgave. Men jeg håber, at vi med tiden kan gøre det langt mere detaljeret for vores kunder.«

Transporten af varerne til butikken fylder faktisk ganske lidt i det samlede klimaaftryk, siger CSR-chef Thomas Roland.

Kødet er den store klimasynder, men også mejerikategorien fylder meget. Hvorfor?

»Mælk får sit klimaaftryk, fordi koen skal bruge et stort areal til foderet. Faktisk udgør den del næsten hele aftrykket fra mælk, plus lidt metan, som koen bøvser op. Til 1 kg ost skal du måske bruge 10 liter mælk. Så ost har et endnu højere klimaaftryk end mælk. Det siger lidt om, hvor kompliceret det er at regne på alle disse varer. Det har vi forsøgt at bygge ind i funktionen i app’en. I det hele taget giver de animalske varer et større aftryk end de plantebaserede varer. Til at dyrke 2 kilo kartofler kan du nøjes med 1 kvadratmeter. Men du får ikke meget kød eller mælk ud af foder fra 1 kvadratmeter.«

Er frugt og grønt altid godt for klimaet? 

»Vi får tit spørgsmålet, om æbler fra Argentina i juni måned er en god idé. Hvis vi ser på, hvad der ellers findes på det her tidspunkt, så har de europæiske æbler ligget på et kølelager i over et halvt år. Der har måske været noget lagersvind på det kølelager, og det er måske kølet ned med sort strøm, så hvis man vil have æbler i juni måned, så er det ikke så tosset at købe nogle fra Argentina. De er sejlet herover, og det er meget effektivt. Men det bedste er at vente, til de nye, danske æbler kommer i sæson.«

Er transporten ligegyldig for varens klimaaftryk?

»Overordnet set, ja. Din egen transport til og fra butikken fylder faktisk 3 gange mere i klimaregnskabet end producenter og butikkers transport af varerne. Men når det er sagt, så skal du køre virkelig langt efter dine varer, hvis transportaftrykket skal være mere end 10 procent af varens samlede aftryk. Selvfølgelig er det bedre at tage cyklen. For et produkt med virkelig lavt aftryk, som gulerødder, betyder transporten lidt mere. Men det skyldes, at selve produktionen er så klimavenlig, så transportens andel ser større ud. Gulerødder er stadig noget af det mest klimarigtige, du kan købe.« 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvordan med de varer, der kommer langvejsfra?

»Man skal ikke have dårlig samvittighed over at købe vin, der kommer fra en anden verdensdel. Bag-in-box-vin fra Sydafrika eller Sydamerika bliver sejlet herop og først tappet her, så det er en meget effektiv transport og produktion, hvorimod en lille fransk slotsaftapning fra en mark, der ikke yder så meget, faktisk kan give et større aftryk, fordi flasken også skal smeltes og fragtes. Men – i app’en er de altså foreløbig opgjort ens. Til gengæld betyder transporten noget, når den foregår med fly. Det gør den for bær, minimajs, sukkerærter og blomster fra den sydlige halvkugle, men de udgør heldigvis under 0,1 procent af den mængde, Coop sælger. Og bare for at punktere en myte: Vi flyver ikke avocado, bananer, ananas, appelsiner og andre tunge sydfrugter hertil.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Er man god ved klimaet, hvis man får ros i Mit klimaaftryk?

»Hvis man køber størstedelen af sine varer i Coops forretninger, så ja. Jeg mener, at beregningen er retvisende, når man ser på aftrykket af det, man køber. Vi kan ikke tage højde for, hvad folk køber andre steder, eller hvad de måtte dyrke selv, men kunderne vil stadig kunne se det samlede aftryk fra de varer, man har købt i Coop. Og også få et godt billede af, hvilke varegrupper der fylder mest i éns klimaaftryk. Måske vil det få flere til at ændre vaner, hvilket klimaet vil have godt af!« 

Se også

Klima

Klimaangst er godt for klimaet

Klima

Den lille klimaangst: Sådan taler du med dit barn om klimaforandringerne

Klima

11 gode råd: Sådan spiser du klimavenligt

Klima

Podcast: Klimaangst er godt for klimaet

Læs mere om

klima
mad
indkøb
Klima & natur