Kan kunstig intelligens revolutionere vores samfund?

Det var en lun, vindstille forårsmorgen, da Alexander Jensen trådte ind ad døren til et konference­lokale i en nyrenoveret industribygning i Københavns Nordvestkvarter. Han var iført skjorte og jeans, og med sig bar han ikke kun en mappe, men også på en følelse af nervøsitet og forventning, der dansede i hans øjne.

Dagen var kommet, hvor hans professionelle skæbne ville blive afgjort – ikke af hans egne ord, men af kredsløb og kodestrenge.

Hans ansøgning om drømmejobbet hos et kommunika­tionsbureau var blevet formuleret af en kunstig intelligens, en digital skrivekammerat, og han havde sendt den uden forventning om at blive indkaldt til en samtale. Men dér sad han, omgivet af høje vinduer, hvis persienner var åbnet for at lukke dagens første lys ind, og kiggede ængsteligt på den kvindelige direktør, som skulle afgøre hans skæbne.

Alexander Jensen kunne ikke lade være med at dvæle ved tanken: Ville hun gennemskue ham? Ville hun mærke, at ansøgningen var udtænkt af en maskine, selvom den syntes så dygtig til at efterligne menneskelig tankegang? Ville man kunne anklage ham for, at han ligefrem havde snydt?

Han sank en klump og gav et nervøst smil, mens han hilste.

I de næste minutter udfoldede samtalen sig som en nøje koreograferet dans. Alexander Jensen leverede sine indøvede svar så selvtillidsfuldt, som han kunne, men bag ordene nagede tvivlen – tvivlen om, hvorvidt han ville blive afsløret i, at hans ansøgning i virkeligheden var skrevet af ChatGPT.

Som minutterne gik, begyndte atmosfæren imidlertid gradvist at ændre sig. Smilet hos direktøren blev bredere, spørgsmålene mere afslappede. Og da døren til konferencelokalet atter åbnede, var det ikke for at slippe Alexander Jensen ud i uvished, men derimod for at byde ham velkommen til et nyt kapitel i hans karriere.

Magien i den kunstige intelligens havde triumferet, ikke som en forræder af autenticitet, men som en ligeværdig partner, der forstod det komplekse spil mellem sprog og intentioner.

Alexander Jensen forlod konferencelokalet med et smil, og ude på gaden, badet i dagslys, tændte han en cigaret, missede med øjnene mod solen og tillod sig selv – bare et kort øjeblik – at nyde følelsen af sejr.

Redaktør for ChatGPT

Afsnittet, du lige har læst, er – akkurat som Alexander Jensens jobansøgning – ikke forfattet af et menneske, men af kunstig intelligens.

Var det til at gennemskue? Måske. Kunne det snyde nogle læsere? Ganske sikkert.

Da jeg først bad ChatGPT om at skrive en indledning om en mand, der kommer til jobsamtale med en ansøgning lavet af en chatbot, og instruerede den i at skrive, som var den journalist på det amerikanske magasin The New Yorker, returnerede den knap 500 ord på under 30 sekunder.

Dens første udkast var lettere kluntet i beskrivelser og billedsprog, som at læse begyndelsen på en dårlig lægeroman, men brugbart nok til at arbejde videre med.

Ad et par omgange bad jeg – lidt som en redaktør ville gøre, hvis en journalist har afleveret en artikel, som ikke helt rammer plet – ChatGPT om at ændre sit ordvalg og slette udvalgte passager.

Jeg har desuden tilladt mig selv at indføre enkelte detaljer, som at scenen foregår i Københavns Nordvestkvarter, men i sin essens er ovenstående en fiktiv scene udtænkt og formuleret af en kunstig intelligens, baseret på et fire linjer langt prompt – det engelske udtryk for instrukser til ChatGPT, der som udsagnsord, at prompte, var med i konkurrencen om at blive Dansk Sprognævns ’Årets Ord 2023’, men tabte til netop ChatGPT.

Kunstig intelligens hjælper med din jobansøgning

Hvad der derimod ikke er fiktivt, er jobansøgninger skrevet, i hvert fald delvist, af kunstig intelligens.

Siden foråret 2023 har a-kassen FTFa tilbudt deres ca. 150.000 medlemmer at anvende chatbotten Jobmakker, der er baseret på samme teknologi som ChatGPT og er et konkret eksempel på, hvordan AI kan gøre livet nemmere.

Alt, den skal bruge, er ansøgerens CV samt det relevante stillingsopslag, og derefter kan Jobmakker på få sekunder lave et udkast til en ansøgning, som den jobsøgende kan tilrette og fremsende.

Det var præcis, hvad Anders Christensen gjorde, da han i maj sidste år var kørt sur i sit gamle job. Den 32-årige midtjyde, der bor i Voel uden for Silkeborg, var ved at færdiggøre sin HD i finansiering og arbejdede for et lokalt pengeinstitut med at tiltrække nye kunder, som han derefter sendte videre til en rådgiver – for aldrig at møde dem igen.

Efterhånden var han begyndt at savne den faste kundekontakt fra sin gamle stilling i banken, så mens han skrev sin hovedopgave, begyndte han at kigge sig om efter et nyt job.

I et nyhedsbrev fra FTFa havde han læst om Jobmakker, og fordi han altid har været ”sådan lidt teknologisk nysgerrig”, besluttede han sig for at prøve det af.

”Først tænkte jeg nok, at det lød lidt for godt til at være sandt,” siger Anders Christensen. 

Han fodrede chatbotten med sit CV og et stillingsopslag fra Djurslands Bank i Aarhus, og med det samme spyttede den et udkast til en ansøgning ud. 

”Overordnet var det rigtig godt. Den skrev kort og præcist, hvem jeg er, og hvad jeg har lavet i mine tidligere job. Til gengæld smurte den lidt tykt på om mit netværk og mit kendskab til lokalområdet – den fik det nærmest til at lyde, som om jeg kendte hele Aarhus.”

Anders Christensen rettede ansøgningen til og sendte den af sted. Nogle dage senere blev han kaldt til samtale og endte med at få jobbet. I dag har han været ansat i Djurslands Bank i lidt mere end et halvt år, og han mener ikke selv, at han med hjælp fra AI har snydt sig til sit job.

”Hvis jeg ikke var kvalificeret til mit arbejde, ville det jo have vist sig for længst. Jeg ser Jobmakker som et værktøj, der gør det nemmere at være jobsøgende, måske især for dem, der ikke er så stærke skriftligt. Før ville det nok have taget mig en halv arbejdsdag at skrive en god ansøgning, men med Jobmakker tog det en halv time. Jeg tror også, det er et generationsspørgsmål. Jeg har fortalt flere af mine kolleger om Jobmakker, og mens nogle af de ældre rynkede lidt på næsen, syntes mine yngre kolleger, at det var helt okay,” siger Anders Christensen – som dog stadig ikke har afsløret for sin chef, at han skrev sin jobansøgning med hjælp fra en chatbot.

Kunstig intelligens er blevet brugervenligt

Før 30. november 2022 havde de færreste almindelige mennesker formentlig hørt om kunstig intelligens som andet end en teknologi, hvis udnyttelse lå langt ude i fremtiden, når det drejede sig om andet end at spille skak, få biler til at køre af sig selv og hjælpe sociale medier med at skræddersy brugernes feed.

Men på denne dato lancerede OpenAI – dengang en relativt ukendt amerikansk techvirksomhed – en chatbot, der baseret på enorme mængder data kunne give velformulerede svar på langt de fleste spørgsmål. I løbet af få timer gik ChatGPT viralt med eksempler på imponerende komplekse og i nogle tilfælde absurde samtaler, som mennesker pludselig var i stand til at have med en computer.

”We are not ready,” skrev The New York Times om såkaldt ’generativ AI’, der hurtigt blev udråbt som en revolu­tionerende opfindelse på linje med internettet, der ikke bare ville kunne fundamentalt ændre måden, hvorpå vi søger og tilgår information, men også erstatte en lang række job. 

I året, der siden er gået, har både Google, Microsoft og en række andre techvirksomheder lanceret konkurrenter til ChatGPT (et hold danske forskere fra IT-Universitetet har sågar lavet en database, der kan bruges til at træne en kunstig intelligens på dansk, hvor over en femtedel af dataene stammer fra det sociale netværk Heste-Nettet), og man har ikke kunnet åbne et landsdækkende medie uden at støde på historier om en teknologi med potentiale til at forandre økonomien, arbejdsmarkedet og sågar selve menneskeheden.

OpenAI-medstifter og CEO Sam Altman har sagt til Time Magazine, at vi kommer til at se AI, der er lige så eller mere intelligent end mennesker, og konsulenthuset McKinsey har anslået, at 60-70 % af alle arbejdstimer vil kunne automatiseres – ingen kan vide sig sikre, hverken softwareudviklere, ingeniører, arkitekter, farmaceuter eller redaktører.

Alt efter ens indstilling kan det være både fascinerende og skræmmende at tænke på en fremtid med den form for kunstig intelligens.

Men ifølge Therese Moreau, der er journalist på IT-mediet Version2 hos Ingeniøren, kan man roligt glemme de værste dommedagsscenarier. Adspurgt om, hvad det er, der er så banebrydende ved chatbots som ChatGPT, svarer hun ganske udramatisk – og helt kort: brugerfladen.

”Det er i virkeligheden det mest ærlige svar,” uddyber Moreau, der er uddannet Data Scientist fra IT-Universitetet og tidligere har arbejdet som dataanalytiker for Politiken og Zetland.

”Jeg var studerende, da jeg sad og legede med OpenAI’s GPT-sprogmodeller, som ChatGPT er baseret på. Det nye er, at den pludselig er blevet brugervenlig, optimeret til samtale og målrettet almindelige mennesker. Kunstig intelligens har i forskellige former været implementeret i næsten alle digitale tjenester i årevis, men det er først med ChatGPT, at omverdenen for alvor har opdaget, hvad det er. Men det er vigtigt at sige, at det, vi nu kalder kunstig intelligens, reelt ikke har noget med intelligens at gøre. ChatGPT har ingen bevidsthed eller intentioner. Det er ren matematik, en masse kode, der kommer med det statistisk mest sandsynlige svar baseret på det materiale, den er trænet på.”

ChatGPT som terapi

Den første tanke, der ramte satiriker og manuskriptforfatter Oliver Zahle, da han hørte om ChatGPT, var: ”Åh nej.”

Som mange andre almindelige mennesker stammede hans primære kendskab til kunstig intelligens fra dystopiske sci-fi-film som ’Rumrejsen år 2001’, ’Terminator’ og ’The Matrix’, hvor robotter har overtaget verdensherredømmet, og menneskeheden er fanget som slaver i en computersimulation.

Helt så galt vidste han nok godt, at det ikke ville gå, men alligevel kunne han ikke slippe hverken dommedagsscenarierne eller den lidt mere jordnære bekymring. Hvad kommer AI til at betyde for folk som ham, der lever af at skrive historier og udvikle koncepter?

Derfor fik det næsten en terapeutisk effekt, da en producer fra Radio4 sidste forår spurgte Zahle, om ikke han ville lave en programserie om kunstig intelligens med en personlig, gerne lidt humoristisk vinkel.

”Jeg tror, vi mennesker er genetisk disponeret for at være bange for alt, der er nyt og fremmed,” siger han. 

”Men da det blev mit arbejde at undersøge, hvad ChatGPT er, og hvad den egentlig kan, føltes det pludselig lidt mindre skræmmende.”

Oliver Zahle fik hurtigt den idé, at han ville forsøge at integrere ChatGPT i sit eget liv for at se, hvad man egentlig kan bruge den til. I det første afsnit af ’Mig og AI’ forsøgte han f.eks. at få ChatGPT til at hjælpe sig med at skrive en bryllupstale til sin kommende kone.

”Jeg opdagede ret hurtigt, at ChatGPT er god til det generiske,” fortæller Oliver Zahle, der havde inviteret en præst og en retoriker i studiet til at bedømme resultatet.

”Men det, den ikke kunne, var at være mig. Hvis jeg fodrede den virkelig godt med personlige anekdoter og detaljer, kunne den godt skrive en linje, som præsten og retorikeren syntes var udmærket, men overordnet set klarede den sig ikke ret godt.”

Ifølge Oliver Zahle er ChatGPT’s største kvalitet for folk, der lever af at skrive, at den ”udrydder angsten for det hvide papir”.

I et andet afsnit forsøgte han sammen med manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig at få chatbotten til at skrive en romantisk komedie, og hans gæst fortalte, at det føltes som at befinde sig i et forfatterrum med en lidt overvenlig forfatter, der hele tiden kommer med nye, men knap så gode ideer.

”Men det provokerer én til selv at finde på noget bedre, og det er dét, der er interessant. Dialogen med ChatGPT kan sætte gang i noget i dig, ligesom hvis du diskuterede en idé med en ven eller kollega. Du slipper for at sidde derhjemme og kigge på et tomt Word-dokument, mens du tænker: ’Hvordan skal det lykkes mig at finde på noget som helst?’”

Indtil videre har Oliver Zahle brugt ChatGPT til at søge jobbet som direktør på Radio4, skrive en opfølger til en populær krimi, investere i aktier, købe julegaver, holde foredrag, lave musik og få erhvervscoaching. Dårligst var den, vurderer han, til at skrive bryllupstale, mens den til gengæld udmærkede sig i præsentationsteknik og som en slags digital hjælpenisse, der både kunne komme med julegaveideer og links til konkrete produkter.

Er du blevet mindre bange for kunstig intelligens af at have lavet programmet?

”Jeg ved det helt ærligt ikke. Fordelen ved mit lille hands-on-program er, at jeg ikke behøver at bøvle med de store perspektiver. I tech-kredse snakker man om ’p(doom)’, altså hvor sandsynligt man tror, det er, at jorden går under pga. kunstig intelligens, og der synes jeg, at de fleste ser ud til at have nedjusteret lidt sammenlignet med for et år siden, hvor selv mange af dem, der ved noget om emnet, virkede nervøse. Der er også dem, som siger, at hvis man frygter jordens undergang, er der mange ting, man nok burde være mere bange for end kunstig intelligens – som klimaforandringer. Men fremtidsperspektivet er helt vildt. Ét er, hvad ChatGPT kan nu. Noget andet er, hvad den kan om fem og 10 år. Lige nu er den en etårig baby, der pludrer. Men hvad sker der, når babyen bliver teenager?”

Verdens første chatbot

I sommeren 1956 samledes en lille gruppe forskere på Dartmouth College i delstaten New Hampshire i USA for at diskutere ’tænkende maskiner’.

Deres møde var arrangeret af en ung matematiker ved navn John McCarthy, som drømte om, at de sammen i løbet af sommeren ville nå frem til et afgørende gennembrud inden for udvikling af kunstig intelligens.

I realiteten, skriver han i sine erindringer fra mødet, viste det sig at være for meget at håbe på.

Dels var den økonomiske støtte, de havde modtaget fra ­Rockefeller-fonden, kun halvt så stor som håbet, dels havde det vist sig mere end almindeligt svært at få hans kolleger til at afvige ret meget fra deres egne, individuelle forsknings­agendaer.

Men i det mindste kunne McCarthy efterfølgende notere sig, at det var lykkedes ham at få døbt det nye forskningsfelt ’Artificial Intelligence’, og i dag regnes Dartmouth for at være stedet, hvor den moderne forskning i kunstig intelligens blev grundlagt.

Otte år senere, i 1964, udviklede den tysk-amerikanske forsker Joseph Weizenbaum fra Massachusetts Institute of Technology så computerprogrammet ELIZA – verdens første eksempel på en chatbot, der i lighed med ChatGPT kunne simulere samtale ved hjælp af mønstergenkendelse.

ELIZA blev betragtet som et af de første computerprogrammer med mulighed for at bestå Turing-testen, opkaldt efter den britiske matematiker Alan Turing og designet til at afgøre, om en maskine udviser intelligens på menneskeligt niveau.

En person stiller via fjernkommunikation et spørgsmål til en computer og til et menneske, og hvis det lykkes computeren at narre personen til at tro, at vedkommende kommunikerer med mennesket, har den ifølge Turings princip bestået og udvist menneskelignende intelligens (ingen AI har endnu bestået testen, men moderne chatbots har ad flere omgange været tæt på).

Turing og ELIZA har begge været en fast del af pensum på det kursus i kunstig intelligens, som professor i datalogi Henning Christiansen siden 2012 har undervist i på Roskilde Universitet – med egne ord for at ”afmystificere AI, så vi uddanner studerende, der deltager kvalificeret i debatten om kunstig intelligens”. I oktober skrev han, ”lidt provokerende”, indrømmer han, at ”kunstig intelligens er en fis i en hornlygte”, i en kommentar på det populærvidenskabelige nyhedsmedie videnskab.dk, hvor han blankt afviste, at moderne kunstig intelligens skulle være en revolutionerende opfindelse på linje med opdagelsen af elektricitet – men snarere et naturligt skridt i en konstant evolution.

”Problemet er, at den bliver blandet sammen med sci-fi-fantasier, og det er med til at skabe en forkert begrundet frygt og fjerne opmærksomheden fra, hvad den egentlig er velegnet til, og hvad vi faktisk skal passe på, f.eks. misbrug og svindel,” siger han.

Den teknologi, som ChatGPT er baseret på, er nemlig slet ikke ny. Henning Christiansen mødte den første gang helt tilbage på datalogistudiet i 70’erne, og kort sagt mener han, at den primære forskel på dengang og i dag er mængden af information, den kunstige intelligens kan håndtere.

”ChatGPT er trænet på afsindigt store datamængder, som anvender enorme computerressourcer og forbruger ufatteligt meget energi. Det svarer lidt til at sætte en raketmotor på en bil og så påstå, at man har opfundet verdens hurtigste bil,” forklarer han.

Lidt kækt mener Henning Christiansen, at man kan sammenligne ChatGPT med en papegøje. Den kan indfange mønstre i sprog, sammensætte dem på nye måder og ”plapre løs med noget, der ligner det materiale, som den er trænet på”. Problemet er ifølge professoren, at en chatbot ikke er i stand til at kende forskel på, om træningsmaterialet er faktuelle informationer eller det pure opspind.

”Der findes talrige eksempler på, at ChatGPT har givet svar, som var decideret opdigtede, fordi den ingen anelse har om indholdet af den tekst, den processerer. Den svarer blot med den statistisk mest sandsynlige sammensætning af ord, ikke med fakta,” siger Henning Christiansen og giver et eksempel:

I slutningen af august bad han ChatGPT om at anbefale gode restauranter i Roskilde. Han modtog en liste med 10 restaurantnavne, hvoraf tre var rigtige, mens resten havde ganske plausible danske restaurantnavne – men ingen af dem fandtes i virkeligheden.

Overtager kunstig intelligens vores job?

"Er du bekymret for, at dit job i fremtiden vil blive overflødigt?”

Netop det spørgsmål, måske det mest presserende, hvad angår kunstig intelligens, stillede analyseinstituttet Voxmeter danskerne i august sidste år. Rundspørgen viste, at hver tredje enten i nogen, høj eller meget høj grad er bange for at miste deres job, men endnu er der ikke mange konkrete eksempler på, at kunstig intelligens overflødiggør mennesker i stor stil.

Da Therese Moreau og hendes kolleger på Version2 i efteråret spurgte en række større fagforeninger, om de havde medlemmer, som var blevet fyret med kunstig intelligens som begrundelse, var svaret over en bred kam nej – undtagen i Djøf, hvor man havde fået henvendelser fra to kommunikationsarbejdere, som var blevet afskediget.

”Det er jo ikke det samme, som at det ikke kommer til at ske i fremtiden,” understreger Moreau.

”Men tanken om, at kunstig intelligens skulle gøre millioner af mennesker arbejdsløse, taler direkte imod 250 års erfaring med industrialisering – og mod vurderinger fra forskere og FN. Hver gang vi har opfundet en ny teknologi, der medførte store fremskridt, var der nogle arbejdsopgaver, som forsvandt, ja, men hver gang er de blevet erstattet af nye job, fordi der f.eks. var en maskine, som nu skulle passes. Hvad taler for, at det skulle blive anderledes denne gang?”

Nogenlunde sådan lyder det også fra Henning Christiansen, der peger på symaskinen, som i 1859 fik de britiske skomagere i Northampton til at strejke, fordi deres arbejdsgivere havde besluttet, at læderskoenes overdele fremover skulle sys sammen med maskiner.

”De var bange for at blive arbejdsløse, men reelt ændrede symaskinen kun arbejdsforholdene. Man kunne simpelthen overkomme mere og i nogle sammenhænge forbedre arbejdet, mens andre dele af sådan en sko stadig bliver lavet i hånden i dag, fordi kvaliteten bliver bedre på den måde.”

Er der så slet ikke grund til at frygte kunstig intelligens?

”Der er langt større grund til at frygte de mennesker, som bruger AI. Enhver teknologi kan bruges til både gode og dårlige formål – tænk på en køkkenkniv, som er et fantastisk værktøj til at snitte gulerødder, men indimellem er der også mennesker, som bruger dem til at gøre temmelig ubehagelige ting mod hinanden.”

Det samme gælder for AI, forklarer Henning Christiansen. Så når den f.eks. kritiseres for at have bias eller ligefrem være racistisk, er det ikke så meget teknologien, der er det reelle problem.

”Kunstig intelligens er trænet på materiale genereret af mennesker, og uanset om det er en bevidst handling eller blot skyldes dårlig validering af træningsdata, er det ikke den, der er racistisk – det er os. Netop derfor er det vigtigt, at vi sørger for at regulere brugen af kunstig intelligens, så den ikke anvendes til uhensigtsmæssige formål.”

Deepfakes går viralt 

Tv-vært Ditte Haue var 10 måneder inde i sin barselsorlov fra TV 2 Nyhederne, da hun en aften i oktober modtog en foruroligende besked fra en ven: ”Er du klar over, at det her ligger på Instagram?”

Meddelelsen var ledsaget af en video udformet som et nyhedsindslag, hvor Haue står i TV 2’s nyhedsstudie og fortæller om en ny app fra den populære amerikanske youtuber Mr. Beast, som ”har taget internettet med storm” og hjulpet ”titusinder af danskere” med at tjene hurtige penge.

Problemet er bare, at Ditte Haue aldrig har medvirket i videoen.

Fænomenet er kendt som deepfakes, og i de senere år er teknologien blevet anvendt til at producere alt fra misinformation til porno, der skal forestille at involvere kendte mennesker.

Alt, det kræver, er et computerprogram, der kan trænes med billeder og lydoptagelser af en person, materiale, som i Ditte Haues tilfælde var let tilgængeligt pga. hendes mange timer på tv. 

”Det var skræmmende at se, for det var overraskende godt lavet,” husker Ditte Haue, der kontaktede TV 2’s juridiske afdeling og forsøgte at få Meta (selskabet bag Facebook og Instagram) til at slette videoen, uden held.

”Jeg følte mig krænket og ked af det, både på mine egne og på min arbejdsgivers vegne. Jeg ved ikke, hvor mange der rent faktisk har hentet den her app og mistet penge, men under alle omstændigheder er det et angreb på både min og TV 2’s troværdighed, og jeg synes slet ikke, at Meta lever op til sit ansvar.”

Selvom efterligningen af Ditte Haues stemme i indslaget er veludført, er der steder, hvor den kunstige intelligens afslører sig selv, bl.a. ved at lægge forkert tryk på enkelte ord.

Studerer man videoen grundigt, vil man derfor hurtigt finde tegn på, at den ikke er ægte, men på sociale medier, hvor mange mennesker scroller lynhurtigt forbi, er der stadig risiko for, at mange bliver snydt, mener tv-værten.

”Som journalist kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad den her teknologi kan misbruges til af mennesker, som ønsker at sprede misinformation om krigen i Ukraine eller det amerikanske præsidentvalg. Jeg tror, det bliver en kæmpe udfordring for medierne og for samfundet.”

Ditte Haues bekymring deles af Forbrugerrådet Tænk, der har efterlyst mere synlig forbrugeroplysning om svindel, og virksomheder og myndigheder øger deres indsats for at ruste sig mod de digitale svindlere. Sandsynligvis med god grund, lader det til, når selv en IT-journalist som Therese Moreau fortæller, at hun har svært ved at kende forskel på sandt og falsk, når det kommer til svindel.

”For bare et års tid siden kunne jeg sagtens høre eller se, hvis en video eller et billede var deepfaked, men det kan jeg ikke længere, hvis det er godt lavet. Når jeg – der arbejder med kunstig intelligens til daglig – er i fare for at blive snydt, er det ikke så mærkeligt, at et falsk billede af Donald Trump, der marcherer gennem Manhattan sammen med tusinder af mennesker, kan ende med at gå viralt.”

Det bedste våben mod at blive narret er ifølge Moreau at bruge sin kritiske sans. Vær på vagt over for billeder og videoer på sociale medier, tjek altid faktuelle oplysninger hos etablerede nyhedsmedier, og lad være med at betale løsesum, hvis du får et telefonopkald, hvor din 15-årige datter skriger, at hun er blevet kidnappet.

Sidstnævnte er ikke et tænkt eksempel, men en virkelig sag fra januar sidste år, hvor en amerikansk kvinde blev afkrævet 50.000 dollars i løsesum af svindlere, som havde forfalsket hendes datters stemme ved hjælp af videoer fra sociale medier.

Opkaldet fik Jennifer DeStefano til at gå i panik, fortalte hun i juni under en høring i det amerikanske senat, og havde datteren – der viste sig at ligge hjemme i sin seng – ikke ringet kort efter, var hun formentlig blevet offer for et svindelnummer, der ifølge FBI koster de ramte familier 11.000 dollars (ca. 75.000 kroner) i gennemsnit.

AI supplerer radiologerne i Region Hovedstaden

I Danmark indkaldes hvert år ca. 300.000 danske kvinder mellem 50 og 69 år til screening for brystkræft. Her får de foretaget en såkaldt mammografiscreening, der består af to røntgenbilleder, som kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter.

Billederne granskes af to særligt uddannede røntgenlæger, også kaldet radiologer, og finder de celleforandringer, indkaldes der til yderligere undersøgelser. Men mangel på radiologer har længe været en udfordring, og i Region Hovedstaden har man derfor tilkaldt hjælp i form af kunstig intelligens.

Et stort simulationsstudie – lavet i samarbejde med Københavns Universitet – har vist, at et hollandsk udviklet AI-program kan måle sig med erfarne brystradiologer i vurdering af mammografiscreeninger hos kvinder med lav risiko for kræft, og siden november 2021 er AI trådt i stedet for en af de to radiologer, som normalt gennemser screeningerne på regionens hospitaler.

”Helt konkret er vi lykkedes med at reducere arbejdsbyrden med at vurdere undersøgelserne med 35 %,” siger Ilse Vejborg, der er cheflæge på Herlev og Gentofte Hospital og screeningschef for mammografiscreeningsprogrammet i Region H. 

Hun understreger, at selvom det er AI, der foretager førstegranskningen af kvinder i lavrisikogruppen, efterfølges den altid af en vurdering fra en speciallæge og en erfaren radiolog – og i sidste ende er det altid radiologen, der tager beslutningen om, hvorvidt yderligere undersøgelser er påkrævet.

Kvinderne i Region Hovedstaden giver ikke samtykke til, at deres screeninger vurderes af et AI-program, men Ilse Vejborg forklarer, at man siden implementeringen har været åbne omkring anvendelsen af AI i regionen. Og skulle man være bekymret for, om man i nær fremtid kommer til at lægge sit helbred i hænderne på en computer, kan man godt ånde lettet op.

”Som teknologien ser ud lige nu, kan AI stadig ikke helt måle sig med de bedste radiologer. I simulationsstudiet forsøgte vi at sætte modellen til at vurdere uden hjælp fra radiologer, og der så vi bl.a. en markant stigning i antallet af falsk positive svar, hvilket ville have ført til tidskrævende genindkaldelser til udredning. Men jeg tror bestemt, at vi i en nær fremtid vil se teknologi, der er god nok til, at vi kan overlade hele førstegranskningen til AI.”

Resultaterne fra Region Hovedstaden er så gode, at flere andre regioner har iværksat egne forsøg og ventes at tage teknologien i brug.

Aktuelt er Gentofte og Herlev Hospital også i gang med at teste AI til at spotte tegn på blodpropper i hjernen, og spørger man Henning Christiansen – der netop forsker i AI-diagnostik af medicinske billeder – lyder svaret, at sundhedsvæsnet er et af de områder, som vil få mest glæde af kunstig intelligens.

”I modsætning til sprogmodellerne er det her virkelig et sted, hvor man kan flytte nogle ting,” vurderer RUC-professoren.

”Jeg har talt med radiologer, der siger, at de i dag bruger alt for meget tid på at studere billeder, som alligevel viser sig at være negative. Her kan AI frigøre ressourcer til behandling af de patienter, som rent faktisk har brug for hjælp. Man må bare håbe, at der ikke pludselig er nogle politikere, som i et forsøg på at spare ser deres snit til at tage mennesket helt ud af ligningen.”

Førerløse biler skaber problemer

En mandag aften i starten af oktober blev en kvindelig fodgænger kørt ned af en bilist, mens hun krydsede et fodgængerfelt i San Francisco. Ved kollisionen røg kvinden op på kølerhjelmen og fortsatte hen over taget, inden hun rullede ned og landede på vejbanen til højre for bilen, der havde ramt hende.

I samme øjeblik passerede en af de førerløse Cruise-taxaer, der to måneder forinden var blevet sluppet løs på vejene i den amerikanske storby. Taxaen slog automatisk bremserne i, da dens sensorer registrerede sammenstødet.

Uheldigvis endte kvinden under den førerløse bil, og fordi den er programmeret til at trække ind til siden i tilfælde af en ulykke, blev hun trukket seks meter og endte på hospitalet med livstruende kvæstelser.

Ulykken, der var kulminationen på en række uheldige hændelser med førerløse biler i San Francisco, fik hurtigt General Motors, der står bag Cruise, til at trække taxaerne tilbage og sætte produktionen på pause.

Tidligere episoder inkluderede en førerløs bil, der var kørt direkte ned i våd cement, mens en anden utilsigtet var kommet til at blokere vejen for en ambulance efter et trafikuheld – og så var der Cruise-taxaen, som i juni forhindrede myndighederne i at nå frem til gerningsstedet efter et skyderi.

På Københavns Universitet sidder en britisk professor, der har set videoer af det hele – og timevis af andre optagelser af førerløse biler. Barry Alan Brown har i mange år forsket i autonom transport, og hans seneste studie leverer et svar på, hvorfor det så ofte ender galt: De førerløse biler mangler den sociale intelligens, som er afgørende for at kunne færdes i trafikken.

”Sociale interaktioner som kropssprog er afgørende, når vi sender signaler i trafikken. De selvkørende biler kender udelukkende trafikreglerne, og derfor er de ikke i stand til at aflæse mennesker. Det kan skabe forvirring og trafikpropper, men også være farligt, som vi har set i San Francisco.”

Spørger man udviklerne bag de førerløse biler som f.eks. Tesla-stifter Elon Musk, er løsningen på problemet mere og bedre træning af AI. På den måde, lyder argumentet, vil teknologien blive bedre, hurtigere og måske endda udvikle sig i en sådan grad, at den kunstige intelligens kan komme til at måle sig med den menneskelige. Det niveau af kunstig intelligens kaldes AGI (Artificial General Intelligence) og refererer til det punkt, hvor maskiner ikke bare vil have indhentet, men potentielt også overhalet mennesket.

Spørgsmålet er bare, om det kan lade sig gøre. Ifølge Henning Christiansen er svaret – sandsynligvis – nej. 

”Selv hvis det lykkedes nogle at bevise, at det i teorien kunne lade sig gøre, ville det formentlig kræve så ufatteligt meget energi og computerkraft, at det ville være praktisk talt umuligt at føre ud i livet,” siger han.

Ikke alle er dog enige i den betragtning, slet ikke techvirksomhederne, der efterlyser regulering for at undgå, at AI løber løbsk. Men spørger man Therese Moreau, er det vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved motiverne bag, når f.eks. OpenAI-stifterne påstår, at AGI kun er et spørgsmål om tid.

”Folk som Sam Altman (CEO i OpenAI, red.) har store økonomiske interesser i AI – og dermed også i at opretholde hypen omkring teknologien. Jeg bliver bare nødt til at sige: Hvor er forskningen, der bakker op om, at AI kommer og tager vores job, eller at den med tiden helt uundgåeligt vil udvikle menneskelig intelligens? Jeg kan ikke se den nogen steder.”

Men betyder det, at det slet ikke kan ske?

”I forskning – såvel som i journalistik – skal man bevise forekomsten af noget. Man skal ikke bevise, at noget ikke er der. Ellers kunne jeg i princippet bare sige: Min mikrobølgeovn har en bevidsthed. Modbevis mig, og så skal du acceptere det som sandhed, så længe mit postulat ikke er blevet modbevist.”

På OpenAI’s hjemmeside bliver det tydeligt, at udviklingen tages for givet: ”Vores mission er at sikre,” skriver Sam Altman i et blogindlæg, ”at kunstig generel intelligens – AI-systemer, der generelt er smartere end mennesker – kommer hele menneskeheden til gode.”

Men indtil beviset falder, tillader Therese Moreau sig at forholde sig skeptisk, når AI-optimister skråsikkert erklærer, at robotterne kommer. Og hun er ikke i tvivl om, at du bør gøre det samme.