Nogle kvinder har så voldsom fødselsangst, at de ønsker et kejsersnit. Lene Skou Jensen vil dog ikke garantere, at et kejsersnit alene kan afhjælpe angsten for at bringe et liv til verden.
»Man kan sige, at vi fra naturens hånd er skabt til, at børn skal fødes vaginalt, og jeg synes også, at det som udgangspunkt er sådan, børn skal komme til verden,« siger Lene Skou Jensen.
Det er op til det enkelte hospital at vurdere, hvordan de vil gribe situationen an, hvis en kvinde kommer med et ønske om kejsersnit. Mange steder tilbydes den gravide ekstra samtaler med sin jordemoder, hvis hun er bange for at føde. Lene Skou Jensen opfordrer vordende forældre til at udnytte den mulighed.
»Det er vigtigt, at kvinden fortæller om sin angst og lægger alle kort på bordet. Vi fortæller kvinden om fordele og ulemper ved begge slags fødsler, herunder at et kejsersnit også kan være forbundet med både risici og smerte. Det sker ofte, at den kvinde, som ønskede kejsersnit, fordi hun troede, at det var lettere, så vælger at føde naturligt i stedet,« siger Lene Skou Jensen.
Samtalen er informerende og har ikke som mål at få kvinden til at skifte mening, understreger Lene Skou Jensen.
Dygtige til kejsersnit
Efterhånden er et kejsersnit lige så ukompliceret som en almindelig fødsel.
»Der er ikke mange bivirkninger ved kejsersnit længere, fordi vi er blevet så dygtige. Men de få gange, der er komplikationer, er de ret store. Der kan for eksempel komme store blødninger eller infektioner i såret. Man er ikke bare fødende, man er operationspatient, og operationer medfører altid en risiko,« siger Lene Skou Jensen.
Hun mener, det er vigtigt, at man ikke går over til kejsersnit i den tro, at det er mere bekvemt, men at man kun udnytter indgrebet, når det er nødvendigt.
Bekymring og følelser
Der er mange følelser i spil, når et barn skal til verden, uanset hvordan. Psykolog Rikke Pristed har i flere år blandt andet på Gynækologisk Afdeling på Randers Sygehus beskæftiget sig med kejsersnitfødende mødre, og hun har mødt mange bekymrede, kommende mødre, som skulle føde ved kejsersnit.
»Alle fødsler er en følelsesmæssig rutsjetur, men kejsersnit kan især være en overvældende begivenhed. Om du kommer ud med en god oplevelse, kommer an på, hvilke forventninger du har til at føde, og hvor godt du er forberedt,« siger Rikke Pristed.
»Der er en ret stor sandsynlighed for, at et kejsersnit bliver en god oplevelse. Men nogle kvinder har en idé om, at det er rigtigst at føde vaginalt, og så kan det føles som et nederlag at få kejsersnit. Men langt de fleste kommer uden problemer over den følelse og er ikke mindre glade for deres barn, end hvis det var født almindeligt,« siger Rikke Pristed.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Når det er akut
Godt halvdelen af de kejsersnit, som foretages, er akutte, og i langt de fleste tilfælde sker de uden komplikationer. Dog kan det alligevel være en voldsom oplevelse for både mor og far, når et kejsersnit bliver akut.
»Akut betyder jo, at noget ikke er, som det skal være, og så sker der pludselig en hel masse på kort tid. Man kommer ind på en operationsstue og har en sværm af hospitalsfolk omkring sig. Når barnet kommer ud, skal en børnelæge sikre sig, at alt er i orden, og tager derfor ofte barnet med ned på en anden afdeling til kontrol. Det er ikke rart for forældrene, når deres barn bliver taget med, og det er meget vigtigt, at personalet sørger for at forklare, hvad der sker, og holde forældrene opdaterede hele tiden,« siger Rikke Pristed.
Hun hører fra flere af de kvinder, hun taler med, at det kan være en meget skræmmende oplevelse ikke at vide, om det hele er gået godt.
Psykologen Rikke Pristed beroliger dog med, at selvom enkelte efter en hård og angstfuld fødsel holder fast i den følelse af fortvivlelse, så kommer de fleste ovenpå uden problemer.
»Hvis man som mor holder fast i tanken om, at ens fødsel ikke var, som den skulle være, og bliver ved med at være ked af det, så skal man tale med nogen om det,« siger Rikke Pristed.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Hud mod hud
Når børn bliver født normalt, kommer de ganske kort tid efter op til moderen og ligge. Ved kejsersnit har det tidligere været kutyme, at faderen holdt barnet efter fødslen, da moderen ofte skal sys og måske vågne af bedøvelse.
»Når det kan lade sig gøre, lægger man i dag barnet hos moderen efter kejsersnittet – selvfølgelig med støtte fra jordemoderen eller faderen,« siger jordemoder Lene Skou Jensen.
For selvom far godt kan bruges, er mor som bekendt den bedste i verden, især når nervesystemet skal sættes i gang. Hud mod hud mellem mor og barn den første tid efter fødslen kan også have stor betydning for, hvor let amningen bliver, og for tilknytning mellem mor og barn. Derfor tilstræber man, at mor og barn mærker hinanden så hurtigt som muligt efter enhver fødsel.
