Kan det svare sig at lukke køleskabet?

Åben eller lukket?

Morgenen er lidt travl, og hurtigt hives yoghurten ud af køleskabet for at blive hældt i skålen på køkkenbordet, mens lågen i køleskabet står åben. Senere på dagen lader du lågen stå åben, mens du hælder et glas mælk op.

LÆS OGSÅ: Så meget koster 10 hverdagsgøremål

»Luk nu lågen. Du skal spare på energien,« lyder et argument i mange hjem, når børn - eller voksne, for den sags skyld - lader lågen til husstandens kolde mad stå pivåben.

Men er der overhovedet noget at spare ved at være krakilsk med køleskabslågens stilling? Niels Hertel, der er driftleder på Institut på Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, har svaret. Ud over at være fysiker med speciale i acceleratorfysik elsker Niels Hertel finurlige spørgsmål.

Gevinsten er kun lille

»Der findes nogle få undersøgelser, der har beskæftiget sig med emnet, og når jeg kigger på dem og selv regner på forskellige faktorer, kommer jeg frem til, at man måske kan spare i omegnen af 3 procent ved at huske at lukke køleskabet helt konsekvent, i stedet for at lade det stå åbent i mere end 5-10 sekunder hver gang« forklarer Niels Hertel og fortsætter:

»Hvis man virkelig skal kende besparelsen, skal man dog lave en måling over lang tid med en effektmåler, da beregningerne afhænger af en mængde faktorer.«

LÆS OGSÅ: 10 ting, du aldrig må sætte i opvaskemaskinen

Har du et køleskab med et par år på bagen, vil køleskabet typisk bruge 200 kWh om året, og strømbesparelsen vil dermed være 6 kWh timer, hvilket rundt regnet koster 24 kroner, hvis man regner med gennemsnitsprisen på strøm i efteråret 2022.  Altså en besparelse på 2 kroner hver måned, hvis man husker at lukke køleskabsdøren med det samme, hver gang. 

»For den enkelte dansker er det jo ikke en besparelse, der for alvor batter, men for fællesskabet kan det blive større. Tænk bare på, at vi formentlig har langt over 2 millioner køleskabe i private hjem i Danmark,« siger Niels Hertel.

Andre ting har større effekt end at lukke køleskabsdøren

Niels Hertel fortæller, at der er andre ting, der har langt større indflydelse på køleskabets energiforbrug, end om du husker at lukke lågen, når du skænker dig selv et glas mælk eller smører en mad:



• Listen på køleskabet skal være hel, så lågen lukker tæt

• Luftfugtigheden i køleskabet skal være lav for at minimere is og kondens

• Hyldernes materiale og placering

»Samtidig er det vigtigt, at man husker, at der er fri luft på bagsiden af køleskabet. Er der ikke luft på bagsiden er køleskabet, og er gitteret meget støvet, har kondensatoren svært ved at komme af med varmen fra køleskabet, og det vil få strømforbruget til at stige unødigt,« siger Niels Hertel.

Køl den varme mad ned først

Du kan spare endnu mere energi ved at tænke klogt, når du skal køle ting ned i dit køleskab, end ved bare at huske at lukke lågen, selvom du kun skal have noget ud og ind af køleskabet i kort tid.

LÆS OGSÅ: 10 smarte køkkentricks

»Når du åbner køleskabet, erstattes noget af den kolde luft med varm luft fra dit køkken. Det er den luft, køleskabet skal bruge energi på at køle ned, men i princippet er der endnu større energibesparelser at hente ved at tænke over, hvor varm den mad, du sætter ind i køleskabet, er,« siger Niels Hertel.

Når du åbner og lukke køleskabet, erstatter du måske, hvad der svarer til 250 gram kold luft, med luft, der er stuetemperatur. Det kræver en vis mængde energi at køle den luft. Mængden af energi, der skal bruges, hænger sammen med luftens varmekapacitet.

Varm mad sætter køleskabet på arbejde

Sætter du i stedet 250 gram rester fra gryderetten i køleskabet, skal køleskabet bruge mere energi på at køle maden, end det ville skulle for at køle luften. Det skyldes, at luft har en meget lav varmekapacitet, hvorimod vand, som er en stor del af mange madvarer, har en varmekapacitet, der er 4 gange større.

»Du skal altså bruge 4 gange så meget energi på at køle 1 gram vand ned i forhold til 1 gram luft. Derfor er det dyrt, hvis du sætter meget varm mad direkte i køleskabet,« siger Niels Hertel, der ud fra en energiforbrugsbetragtning anbefaler, at man nedkøler mad i en kasse udendørs om vinteren – eller lader maden stå på køkkenbordet og dampe af lidt, inden man stiller det i køleskabet.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke lader maden stå for længe. Typisk under en halv time, inden man sætter den i køleskabet. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at mad køles ned til 5 grader i løbet af 3 timer efter tilberedningen.