Kaktusfamilien består af 111 slægter og omkring 1500 arter. Det er således en kæmpestor familie med mange forskellige udseender, men de har alle sukkulenternes saftfulde kroppe og tåler alle rigtig meget varme og lys.
Hos de fleste kaktusser er bladene omdannet til torne eller små stikkende hår. I naturen beskytter tornene mod de dyr, der vil gnave af dem. Men der hvor kaktussen har små stikkende hår, beskytter disse også planterne mod både den skarpe sol og til tider kulde.
Kaktusser er kort sagt tilpasset et klima, hvor der er meget sol, og hvor der ikke falder meget nedbør. Og dette er de to væsentligste ting at huske, når du dyrker kaktusser.
Placering
Som nævnt er kaktusser meget glade for lys og rigeligt af det. Får planten ikke lys nok, risikerer den at blive bleg, tynd og ranglet. Den skal nok overleve, men en sund kaktus skal være kompakt og have en sund farve.
Placér derfor dine kaktusser så lyst som muligt, gerne i et sydvendt vindue. Om vinteren kan du med fordel placere din kaktus et sted, hvor temperaturen er noget lavere. Om vinteren går væksten næsten helt i stå, og en kølig placering hjælper til med at mindske fordampningen. Kaktusser tåler typisk temperaturer helt ned til 10 grader.
LÆS OGSÅ: Violinfignen: Sådan passer og plejer du den
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Vanding
Når kaktusser mistrives, er det ofte på grund af overvanding. For meget vand skader særligt deres rødder, som risikerer at rådne, hvis de står og er fugtige over for lang tid.
Alt efter hvor varmt dine kaktusser står, kan du nøjes med at vande dem hver eller hver 2. uge i vækstsæsonen fra marts til oktober. Vent med at vande til jorden er tørret helt ud. Sørg for kun lige akkurat at tilføre vand nok til at alt vækstmediet bliver fugtigt.
Om vinteren, når væksten er gået i stå, kan nogle kaktusser, særligt de store, helt undvære vand i flere måneder.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Gødning
Alle planter har behov for næring, og da der indendørs ikke sker en naturlig tilføring af næringsstoffer, må vi hjælpe dem lidt på vej. Det gør du ved at tilføre nærringstofferne direkte i potterne. Det kan fx være ved flydende gødning, der tilsættes vandingsvandet. Alternativt kan det være gødningskorn eller gødningspinde, der stikkes ned i jorden. Ligesom med vandingen, kræver kaktusser dog ikke lige så meget gødning som så mange andre stueplanter.
Giv dine kaktus gødning ved hver anden eller tredje vanding i vækstsæsonen og undgå helt at gøde om vinteren. Mængden af gødning kommer selvsagt an på, hvilket produkt du bruger. Der findes speciel gødning til sukkulenter og kaktusser, og her skal du bare følge anvisningen på produktet. Du kan også bruge den gødning, du benytter til dine andre stueplanter, men her er tommelfingerreglen, at du blot skal bruge halv mængde af det anbefalede.
Ompotning
Med et par års mellemrum kan din kaktus have brug for en større potte. Du kan se, om din kaktus har brug for en ompotning ved at kigge på rodnettet. Hvis der er vokset kraftige rødder helt ud til pottens kant, og rødderne måske ligefrem er begyndt at bøje sig rund langs kanten, skal du ompotte til noget større. Du kan også komme ud for, at der næsten ikke er mere jord tilbage i potten, simpelthen fordi der er dannet mange sideskud. Så er der både brug for en ompotning og en deling af planten.
Det rette vækstmedie til kaktusser er porøst og vel drænet. Der findes forskellige vækstmedier specielt udviklet til sukkulenter og kaktusser - både med og uden muld. Men fælles for dem er, at de er porøse og mindsker risikoen for overvanding. Bruger du almindelig pottemuld, kan du blande sand eller grus i 1:1. Dvs. halvt pottemuld og halvt sand eller grus. Du kan også bruge knuste lecakugler for at skabe et porøst og drænende vækstmedie.
Vær i øvrigt opmærksom på, at pottemuld kan indeholde gødning. Undgå derfor at gøde den første tid efter en ompotning, eller brug en så- og priklemuld, der har et lavt indhold af næringsstoffer.
LÆS OGSÅ: Aloe Vera: Sådan passer og plejer du den
Formering
Der er meget forskel på, hvordan de forskellige typer kaktusser formeres. Nogle formeres lettest ved sideskud, dvs. små nye planter der typisk dannes ved plantens rod. Andre formeres ved at brække eller skære plantedele af og lade dem slå rødder. Begge metoder kaldes vegetativ formering, og de nye planter bliver mere eller mindre kopier af moderplanten.
Nogle kaktusser kan man også købe eller tage frø fra, og dette kaldes generativ formering. Her vil planterne ikke nødvendigvis have præcis samme egenskaber, som den plante, der er taget frø fra. I praksis kan blomsterfarven, væksten eller størrelsen således variere lidt fra plante til plante.
