Hvor ofte skal du skifte tandbørste?

730 gange om året stikker du din tandbørste i munden, hvis du følger anbefalingerne. Men holder børsten så længe? Tandplejer og underviser på Tandlægeskolen i Aarhus Sanne Molsen giver svaret.
Tegnet hånd holder om en ditto tandbørste

Du skal ikke være bange for bakterier på din tandbørste, hvis du bare opbevarer den tørt.

Tandbørsten skal skiftes efter behov

Hvor ofte, børsten skal skiftes, kommer an på flere ting: Hvor hårdt man børster, og naturligvis hvor ofte man bruger tandbørsten.

“Se på børsten. Den skal have samme form, som da du købte den. Hvis børsterne begynder at bøje og stritte, skal tandbørsten skiftes,” siger tandplejer Sanne Molsen.

Bøjer børstehårerne kan de nemlig ikke nå helt op til tandkødskanten, hvor der sidder plak. Plak er bakteriebelægninger. Den er vigtig at få børstet plak væk for at holde tænder og tandkød sunde.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Bakterier på tandbørsten

Bakterier er naturligt forekommende i vores krop og derfor også i munden. Du behøver ikke skifte din børste på grund af bakterier.

“Det er op til den enkelte, hvor ofte man af hygiejnemæssige grunde vil udskifte sin tandbørste. Du bliver ikke syg af at børste med dine egne bakterier, så du hvis ikke børstehårene er bøjede, skal du skifte tandbørste, når du synes, børsten af hygiejneårsager skal skiftes, kommer an på,” siger Sanne Molsen.

Der er mange meninger om, hvordan man bedst opbevarer sin tandbørste; i et skab, væk fra andre tandbørster eller sågar i køkkenet. På Tandlægeskolen i Aarhus anbefaler de at skylle tandbørsten efter brug og opbevare den tørt.

Læs mere om