ost

Hvis du ikke tåler laktose, kan du godt spise ost

I ost nedbrydes laktosen, friske oste indeholder meget lidt laktose, gule oste endnu mindre, og parmesanost indeholder slet ikke laktose.

Der er kun lidt laktose i hytteost og andre hvide oste, da laktosen bliver i vallen under ostefremstillingen. Skæreoste som Danbo indeholder endnu mindre laktose, og Parmesan indeholder slet ikke laktose.

Laktosen forsvinder sammen med vallen

Hvis du ikke kan tåle mælk på grund af laktose, behøver du ikke at undvære alle slags mejeriprodukter. Oste og syrnede mejeriprodukter indeholder mindre laktose end den usyrnede friske mælk og fløde.

Der er ikke ret meget laktose i hytteost, salatost og andre hvide oste, da laktosen bliver i vallen under ostefremstillingen. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Mælkesyrebakterier nedbryder laktose i oste, der lagres

Gule halvfaste skæreoste som Danbo indeholder endnu mindre laktose end hvide oste. Mælkesyrebakterier nedbryder laktosen under ostenes gæring og modning. Vellagrede hårde oste som parmesan indeholder slet ikke laktose.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

De fleste laktoseintolerante kan tåle syrnede produkter

De fleste laktoseintolerante kan godt tåle små mængder laktose og kan drikke syrnede mælkeprodukter.

Der sker ikke varig skade, hvis man indtager laktose, selv om man er laktoseintolerant. Man får det højst dårligt.

Mange tåler 1,5-2,5 dl mælk ad gangen uden at føle ubehag. Det svarer til 7-12 gram laktose.

Så meget laktose indeholder produkterne

  • 2 dl letmælk: 9,4 g laktose
  • 2 dl kærnemælk: 7,3 g laktose
  • 2 dl ymer: 6,6 g laktose
  • 2 dl yoghurt 5,0 g laktose
  • 50 g hytteost: 0,5 g laktose
  • 50 g fetaost: 0,3 g laktose

                             

                                                                                               

Så meget laktose indholder mælketyper i procent                           

Modermælk            7,0%

Komælk                  4,8%  

Kamelmælk            4,4%

Gedemælk              4,4%

Fåremælk               4,8%

Søløvemælk           0,0%

Læs mere om