Hvad bekymrer dig lige nu? 3 piger på 13 år fortæller, hvad der er den tungeste bekymring i deres liv lige nu

Caroline Moldow: »Jeg vil gerne have en god karriere, hvor man kan tjene gode penge«

»Man har én chance i livet til at gøre det godt. Sådan føler jeg det. Derfor vil jeg gerne gøre det godt i skolen – og jeg kan mærke, at jeg bliver glad af at få gode karakterer.

Jeg tænker meget på det, når jeg ikke har noget at lave. Hvis jeg for eksempel  går en tur med min hund, så fylder det i mine tanker. Jeg tænker på min fremtid. Kan jeg blive det, jeg gerne vil være? Hvis jeg ikke gør det godt nok, får jeg måske en dårlig karriere. Jeg vil gerne have en god karriere, hvor man kan tjene gode penge. Jeg har tænkt meget over at blive advokat, men jeg kunne også godt tænke mig at blive designer – noget med tøj. Man skal have ret gode karakterer for at blive advokat. Det er det, jeg har spekuleret på i lang tid, at jeg nok helst vil være.

Begge mine storesøstre har været gode i skolen og fået gode karakterer. Og jeg vil gerne gøre det lige så godt som dem. Min største frygt er, at jeg ender med et dårligt snit, så jeg ikke kan få en god karriere.«

Sally Brunstrøm »Er jeg bare er et lille barn, der ikke forstår noget?«

»Når jeg skal købe en billet i bussen, tror folk tit ikke på, at jeg er fyldt 13. Og når jeg snakker med voksne eller deltager i en samtale eller en debat, så kan jeg godt føle, at jeg ikke bliver taget seriøst.

Hvis jeg ser mig selv i spejlet, føler jeg mig ældre end det, jeg ser. Måske ikke, hvis jeg studerer mit ansigt, men hvis jeg lige går forbi et vindue og ser min spejling, så kan jeg godt tænke, at jeg ligner et lille barn. Og sådan føler jeg mig ikke. Jeg kan godt blive i tvivl, om jeg er mere moden, eller om jeg egentlig bare er et lille barn, der ikke forstår noget. Når jeg bare er mig selv, har jeg det fint nok med, hvordan min krop er, men når jeg er ude blandt andre, så kan jeg godt tænke på, om jeg nogensinde bliver en voksen af udseende.«

Lorena Dontu: »Vil de andre have lyst til at være venner med mig?«

»Jeg havde sommerfugle i maven og begyndte også at svede lidt. Det gør jeg typisk, når jeg bliver nervøs. Så får jeg lidt fugtige hænder. Især da jeg kunne se skolen, kunne jeg mærke, at jeg blev nervøs og tænkte »Åh nej, hvad nu hvis de ikke kan lide mig?«

Jeg vidste jo ikke, hvordan dem på min nye skole ville være. Ville de have lyst til at være venner med mig?

Alle kiggede direkte på mig, da jeg åbnede døren ind til klasseværelset. Det var meget specielt, for jeg er ikke særlig glad for at være midtpunkt – og det var jeg lige der. Der var en masse piger, der kom hen til mig. Nogle ville give mig hånden, og andre ville give et kram. Vi var lidt forvirrede over, hvad vi skulle gøre. Det endte med, at de fleste gav et kram. Det var faktisk meget trygt at få et kram, og jeg fik en følelse af at være meget velkommen.

Det er stadig helt nyt, så jeg kan godt komme til at tænke over, om det måske bare er overfladen, jeg har set – og at mine nye klassekammerater i virkeligheden ikke er anderledes end der, hvor jeg kom fra. Jeg har overhovedet ikke lyst til, at det skal blive som i min gamle klasse. Når man skifter skole, så er der vel en risiko for, at det ikke er alle, der er søde. Jeg håber virkelig bare, at de er så søde, som de har været indtil nu.«