Hospitalsklovnen Frk. Lakrids spreder glæde hos syge børn

Dorthe Kierkegaard arbejder som hospitalsklovnen Frk. Lakrids på børneafdelinger i Syd- og Sønderjylland. Her tilbyder hun syge børn at træde ind i legens og fantasiens univers sammen med hende

Vidste du, at Danske Hospitalsklovne ikke er frivillige, men professionelt uddannede og lønnede? For at blive hospitalsklovn, skal man have en hospitalsklovneuddannelse, som er internationalt anerkendt og tager 1 ½ år at gennemføre.

Træder du ind i en anden rolle, når du tager den røde næse på?  

»Der er forskel på Frk. Lakrids og mig, men vi minder meget om hinanden. Frk. Lakrids trækker på mine livs­erfaringer og relationelle kompetencer, men som hospitalsklovn har jeg en indgangsbillet til en verden, som jeg ellers ikke normalt har, hvor man hurtigt bliver venner. Når klovnenæsen kommer på, så skærpes fantasien, kreativiteten og intuitionen. Det er en helt anden måde at møde mennesker på. Når jeg er i klovnefigur, så prøver jeg at være helt åben, helt fordomsfri og se verden med mere naive og nysgerrige øjne.« 

 

Hvordan reagerer børnene? 

»På trods af de ofte korte møder er Frk. Lakrids rigtig gode til at få nye venner. Jeg møder naturligvis også børn og forældre i ny og næ, som er bange for klovnefiguren, men med tålmodighed og respekt, kommer vi oftest ud over det, så vi kan nærme os hinanden. Jeg er også i børne- og ungepsykiatrien. Her får vi at vide, at vi bringer en bid af virkeligheden med ind. Normalt er de vant til skemaer og fast struktur, og når vi er på besøg, bringer vi positive forstyrrelser og uforudsigelighed med ind.«  

Fakta om Danske Hospitalsklovne:

  • Danske Hospitalsklovne besøger børn uanset sygdom på børneafdelinger over hele landet. Klovnene kommer også på flere børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og institutioner inden for specialområdet.  
  • Der er 61 hospitalsklovne.  
  • Danske Hospitalsklovne blev etableret i 2003.

Hvilke opgaver har Frk. Lakrids? 

»Min største opgave er at lede efter de sprækker, hvor lyset trænger ind. Finde den gnist hos barnet, der er derinde et sted og forsøge at tænde den, så barnet er glad og trygt. Nogle gange er det sværere, men med god tålmodighed kan det stort set altid lade sig gøre. Som hospitalsklovn kan jeg også være med, hvis børnene for eksempel skal gøres klar til en operation eller blive bedre til at tage deres insulinsprøjte. Her kan jeg berolige, opmuntre og måske holde i hånd. Det kan være, at jeg stiller de »dumme« spørgsmål, barnet ikke selv tør stille til sundhedspersonalet. Og så kan jeg også fungere som brobygger mellem barn og forælder. Det kan være, hvis barnet for eksempel skal have taget en blodprøve, hvor forælderen er hurtig til at sige »kig væk«, men jeg kan se på barnet, at det er nysgerrigt, så kan jeg træde ind og sige »uh, det er også lidt spændende, jeg har ikke lyst til at kigge væk«, og så kan barnet lege med på den. På den måde kan man forsøge at åbne nogle muligheder for barnet og gøre forælderen bevidst om barnets behov.« 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvor mange følelser har Frk. Lakrids? 

»Som hospitalsklovn handler det ikke kun om at være fjollet, nysgerrig og glad. Jeg er en ægte figur med hele følelsesspektret. Man må også godt være ked af det, frustreret, forvirret og sur. Det handler om at lede efter den energi, der mangler i rummet og forsøge at tilføje den. Hvis man er hos et barn, der er frustreret, så kan man hjælpe med at få frustrationerne ud. Det kan være ved en snak, hvor man sætter ord på de følelser, barnet har, ​gennem leg eller ved at gå på opdagelse. Man tror det måske ikke, men en hospitalsstue er fyldt med gaver. Det der blå papir, der er på en hospitalsseng, kan man tage af og lave ninjaspark på. Man kan forvandle brækposer til hånddukker, gemme sig i klædeskabene, lave handsker om til vandballoner. Man kan nærmest transformere rummet.«  

Læs mere om