Her er varerne, der er steget mest i pris

De højeste prisstigninger i årtier

Kender du prisen på smør? Du er ikke den eneste. Prisstigningerne på smør er blevet billedet på inflationen, og slagtilbud på smør kan for alvor få forbrugerne til at køre en omvej, når de skal købe ind. Og det er med god grund: Ser man ned i en indkøbskurv med de mest almindelige dagligvarer, er smør den vare, der er steget absolut mest i pris, hvis man sammenligner gennemsnitspriserne i december 2021 med priserne i december 2022, viser et datatræk, Samvirke har lavet i Danmarks Statistiks opgørelse over forbrugerprisindekset. 

Smør er steget 44,5% procent på de 12 måneder fra december til december. Regner man det om til rå mængder, kan du i dag få 30% mindre smør for de samme penge som et år tidligere. 

I Forbrugerprisindekset er prisstigningen på smør den højeste, og stigningen er næsten 3 gange så meget, som priserne i Forbrugerprisindekset i gennemsnit er steget. Dog skal man tage et lille forbehold: Smør er nemlig en rigtig kampagnevare, der skal trække kunder i butikkerne, og dermed en af de varer, der for alvor er på tilbud i julemåneden. Der er tilbud nærmest hver uge, og smør har nærmest ikke en normalpris i julemåneden, hvilket gør sammenligningerne lidt mere unøjagtige. 

Her er listen over prishopperne

Smør er ikke den eneste dagligvare, der er steget mere, end forbrugerpriserne generelt er steget. Det samme gør sig gældende for en række andre varer. Herunder kan du se en liste med prisstigningerne på nogle af de mest almindelige dagligvarer, når man sammenligner priser ved udgangen af 2021 med udgangen af 2022:

 

Du kan kun få 1,6 kilo mel for de samme penge

Prisstigningerne betyder, at du kan købe færre varer eller mindre af den enkelte vare, når du går i supermarkedet. Samvirke har beregnet, hvad prisstigningerne betyder for mængden, du kan købe. 

Træk skyderen på billederne herunder for at se, hvor meget du kunne købe i slutningen af 2022 for de samme penge, som en hel pakke/pose/kilo kostede i 2021:

 

Mel og gryn: 4 boller mindre eller 1,6 kilo mod tidligere 2 kilo

I december 2022 kunne du købe 80,7% af den mængde, du kunne købe i december 2021. Det betyder, at du kunne købe 1,6 kilo mel i december 2021 for de penge 2 kilo mel kostede et år tidligere. 

Omsat til fødselsdagsboller betyder det, at du kun kan bage 16 boller for den samme pris, som det tidligere kostede at bage 20 boller, hvis man alene kigger på melprisen.

 

Mælk: 8 dl

I december 2022 kunne du købe 80,7% af den mængde, du kunne købe i december 2021. Omregnet til mælk betyder det, at du kun kunne få 8 dl mælk for den samme pris, som 1 liter kostede i december 2021.

 

Marmelade: 278 gram

I december 2022 kunne du købe 82% af den mængde, du kunne købe i december 2021. Et glas marmelade indeholder typisk 340 gram. Det betyder, at du kan få 278 gram, hvis du handler for det samme beløb som et år tidligere. 

 

Det svarer til, at du kan k putte marmelade på lidt mere end 4 boller for samme beløb, som du kunne putte marmelade på 5 boller for et år i tidligere. 

Kaffe: 332 gram

I december 2022 kunne du købe 83% af den mængde, du kunne købe i december 2021. En pose kaffe indeholder typisk 400 gram, så i december 2022 kunne du købe 332 gram mod 400 gram i december 2021, hvis du har de samme penge til rådighed. 

 

Oksekød: 436 gram

I december 2022 kunne du købe 87,3% af den mængde, du kunne købe i december 2021. For de samme penge som 500 gram kostede i 2021, kunne du i december 2022 købe 436 gram oksekød.

 

Ris: 916 gram

Ris er en af de varer, der fra slutningen af 2021 til slutningen af 2022 er steget mindre end inflationen i gennemsnit. I december 2022 kunne du købe 91,6% af den mængde, du kunne købe i december 2021. Købt du en pose ris på 1 kilo i december 2021, kunne du i december 2022 købe 916 gram ris. 

 

Frugt: En stor bid mindre

Frugt er ligesom blandt andet ris og svinekød steget mindre end inflationen generelt. I december 2022 kunne du købe 94,1% af den mængde, du kunne købe i december 2021. Det svarer til, at du købe knap 9,5 æbler, hvor du før købte 10.  Eller at der er taget en god bid at hvert æble, du lægger i kurven. 

 

Hvornår falder priserne i supermarkedet?

Når supermarkedskæder køber varer hos producenterne, sker det typisk på aftaler, der strækker sig et år. Undervejs kan producenterne melde prisstigninger ind – typisk én gang midt i perioden. Det betyder, at priserne i supermarkederne især justeres i to store bølger om året. Priserne stiger typisk på baggrund af stigninger i råvarer eller energipriserne, og på den måde kan man sige, at prisstigningerne kommer forsinket i forhold til, hvornår råvare og energiprisen steg. På samme måde stopper prisstigningerne lidt senere hos forbrugerne end det kan aflæses i råvarepriser og energipriser.