Angst har mange former, og nogle er mere udbredte end andre. Samvirke har samlet 8 sjældne fobier, som for os, der ikke lever med dem, kan virke meget specielle, men som er et problem for de ramte.
Man kan i dag nærmest ikke være et sted på jordkloden, uden at der er en eller anden form for moderne teknologi. Svært for techofober, som er angste for teknologi.
Lange ventetider er ikke noget, der vækker begejstring hos særlig mange. Men for folk med makrofobi er det endnu mere problematisk – de har nemlig angst for lange ventetider.
Danmark er heldigvis for potamofober ikke et stort flodland, men der kommer stadig rindende vand ud af vandhanen. Potamofobi er angst for floder eller rindende vand.