Opskrift på havregrød

Havregrød er et rigtigt godt og sundt morgenmåltid, og i årets kolde måneder er det dejligt med et lunt morgenmåltid, og det behøver ikke være svært at lave.

Havregrød er lækkert med lidt topping. Her er der pyntet med banan, blåbær og valnødder.

En almindelig havregrød er let at lave i løbet af meget kort tid, og man kan med fordel lave en stor portion, så der er til hele familien

Sådan gør du:

  • Kom 1 del vand, 1 del mælk og 1 del havregryn i en gryde, og bring det i kog under omrøring. Der skal beregnes cirka en deciliter per person.
  • Når grøden koger, skrues der ned på middel varme, og der røres fortsat i grøden, indtil den ønskede grødkonsistens er opnået.
  • Til slut tilsættes der en smule salt efter behag.

Husk dette er bare en basisopskrift, havregrøden kan udvikles i den uendelige med bær, nødder, frugt eller honning. Nogen foretrækker at krydre havregrøden med kanel eller muskatnød, mulighederne er mange, så prøv dig frem indtil du finder din favorit.