Gode råd om kompressionsstrømper

Risikoen for at få en blodprop i benets vene, også kaldet årebetændelse, er større for kvinder end mænd, og den stiger med alderen. For at reducere den risiko kan man anskaffe sig et par kompressionsstrømper, som gennem tryk på underbenet kan forebygge eller afhjælpe problemet, men der findes forskellige strømpetyper til forskellige formål. Få styr på strømperne her.
Løb med kompressionsstrømper

Kompressions- og støttestrømper giver god komfort ved løb og hjælper blandt andet musklernes restitution.

Flere navne, flere formål

Kompressionsstrømper, støttestrømper, flystrømper og løbestrømper. Specialstrømper kan forebygge og behandle sygdomme og give større komfort ved længere tids stående eller siddende arbejde. Specialstrømper kan også øge præstationsevnen ved fysisk aktivitet som løb.

Risikoen for blodpropper i venesystemet stiger med alderen

Særligt kvinder og ældre over 60 år har en øget risiko for at udvikle årebetændelse, i daglig tale kaldet en blodprop i benets venesystem. Hos yngre personer er risikoen størst blandt gravide, sengeliggende og nyligt opererede. 

Det er menneskets stående stilling, benene, der vender nedad, kombineret med tyngdekraften, der er problemet. Blodet i venerne skal løbe opad for at komme tilbage til hjertet. Når man sidder stille har blodet en tendens til at ophobe sig i benene, og dermed øges diameteren i venen. Da diameteren øges, falder tilbageløbshastigheden, blodet løber langsommere og har en større tendens til at størkne.

Derfor er specialstrømper en god idé

Kompressionsstrømper har en positiv effekt på kroppens hjertekredsløb. Effekten skabes ved strømpernes tryk på muskler og blodkar i benene. Trykket er med til at fjerne overskydende væske og forhindre dannelse af årebetændelse, som ellers vil skabe ubehag, tryk og irritation i blodkarrene.

Støttestrømper er for velvære og forebyggelse

Støttestrømper har en positiv påvirkning på kredsløbet i benet, men effekten er ikke medicinsk testet eller dokumenteret. Man kan derfor ikke være sikker på deres effekt. Støttestrømper er som udgangspunkt gode til forebyggelse af åreknuder og for øget komfort ved stillestående arbejde, på lange flyrejser og for optimale præstationsevner i sportsgrene som løb.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Sådan virker strømperne - teknisk set

Gennem strømpernes tryk på benets muskler og vener forhindrer man, at venekarrene kan få mulighed for at udvide sig så meget, at blodgennemstrømningen sænkes eller stoppes, og at blodlegemerne dermed kan sætte sig fast på ujævnheder på venens indre væg og danne årebetændelse. 

Om årebetændelse

"Årebetændelse kaldes også i daglig tale for en blodprop. Hér bruges betegnelsen årebetændelse frem for blodprop, da "blodprop i benet" eksempelvis er 2 sygdomme. Det kan være en blodprop i arteriesystemet (blodprop i benet) eller en blodprop i venesystemet (årebetændelse)." (Apotek.dk)

 

Brug kompressionsstrømper for dokumenteret effekt

Kompressionsstrømper er betegnelsen for specialstrømper, hvor effekten er klinisk testet og kan dokumenteres. Der er 4 klasser.

Klasse 1 har det laveste tryk, giver en let overfladepåvirkning og kompression og kan med fordel benyttes i stedet for almindelige støttestrømper, som rejse- og sportsstrømper, da man er garanteret den kompressionseffekt, producenten foreskriver. 

Klasse 2 har et større tryk og bruges både forebyggende og behandlende ved problemer i de dybere vener som svigtende veneklapper og årebetændelse. Man bør ikke bruge kompressionsklasse 2 uden at have rådført sig med en læge.

Lægeordinering ved seriøse problemer

Kompressionsstrømper i klasse 3 og 4 giver meget kraftig kompressionseffekt. De anbefales til behandling af skader i venerne efter årebetændelse. Strømperne kan også effektivt hindre hævelse, udvikling af bensår og dannelse af åreknuder efter en operation. Til klasse 3 og 4 skal medicinsk uddannet personale tage mål af ben og fødder, så strømperne bliver helt præcise. 

Klasse 4 har det højeste tryk og bruges kun inden for sygehusvæsnet. 

Redaktionen har foretaget visse ændringer og præciseringer i teksten 18/4-2016 i forhold til tidligere udgave.