Redaktionen anbefaler






Frys is i små forme og undgå de irriterende iskrystaller
Ingen ismaskine? Det gør ikke noget, du kan godt lave din is selv. Den behøver ikke at blive hård og krystalliseret, selv om du mangler en ismaskine, og du skal ikke tage den ud af fryseren og røre den igennem hver time for at undgå krystallerne.
Alkohol er en måde at bekæmpe iskrystallerne på. Hæld en lille slat vodka i iscremen, den er næsten smagsneutral. Små bægre til at fryse isen ned i er et andet fif. Her har iskrystallerne for lidt plads til at lave ulykker. Brug for eksempel små ildfaste gratinforme, der kan rumme ca. halvanden dl eller portionsfoliebakker, der er beregnet til at bage små leverpostejer i.
Iscreme er ikke svær at lave:
En halv liter piskefløde piskes cremet, ikke stiv.
3 æggeblommer piskes hvide med 120 gram sukker og evt. vanilje fra en stang vanilje.
Fløde og æg vendes forsigtigt sammen med en dejskraber, hældes i små forme og sættes i fryseren 3-4 timer.
Hjemmelavet is kan sødes efter behov, er uden e-numre og kan fyldes med alt, hvad du har lyst til: Chokoladestykker, stærk kold kaffe, lakridspulver, marcipan, nødder, kanel eller rabarberkompot.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10