”Mor føles rart.”, ”Det er en dejlig titel at have”, lyder nogle af svarene i Coop Analyses undersøgelse af, om mor og far helst skal hedde mor og far eller for eksempel Emil og Mette. Mor og far vinder stort over fornavne. 96% forældre med hjemmeboende børn vil helst kaldes sådan, viser analysetallene. Lidt mindre, nemlig 95%, kaldte primært deres forældre for mor og far, da de selv var børn.
Alle børn var alles børn
I slutningen af 1960’erne begyndte nogle forældre at kalde deres forældre ved fornavne. Når den lille Jonas sagde Susanne til sin mor, var det ikke bare en ny skik, det var også et signal om, at i familien eller kollektivet stod alle lige, og alle havde fælles ansvar for alle børn. De fleste holdt fast i at blive kaldt far og mor og den autoritet, der knyttede sig til forældreværdigheden, og de 2 grupper kunne have svært ved at acceptere hinandens valg.
Fornavnet sætter streg under, at vi alle er individer
I dag står grupperne ikke så stejlt over for hinanden.
Sociolog Johannes Andersen forklarer: ”I 1970’erne delte det vandene, om børnene kaldte deres mor og far ved fornavne eller mor og far. Det var i en tid, da ligestillingsperspektivet var en bærende dagsorden både mellem mand og kvinde og mellem forældre og børn. Når børnene kaldte deres forældre ved fornavne, var det en ligestilling, hvor vi alle er indidivider med vores navne,” siger Johannes Andersen.
Kampen er afblæst
Sociologen mener, at den ideologiske kamp er afblæst.
”I dag er begge valg udbredte, det ligner ikke længere et bevidst valg som i 1970’erne, men er mere et spørgsmål om vaner og forhandlinger uden de store ideologiske undertoner.”
Men for eksempel ved skilsmisse kan brug af fornavne markere en særlig ligestillingslogik i forhold til nye, der kommer ind i billedet, mener Johannes Andersen. Hvis for eksempel børnene kalder deres mor og far Emil og Mette, og der så flytter en Anders ind til mor, vil man ikke kunne høre forskellen i måden, de bliver tituleret på, på den måde er der en slags ligestilling.
”Men børnene vil nok altid være bevidste om, at Emil er deres biologiske far,” siger Johannes Andersen.
Vi er ikke lige
Men ligestilling er ikke kun positivt, i hvert fald ikke når det gælder forholdet mellem forældre og børn. Her kan det være at snyde på vægten, hvis man siger: Vi er lige, for det er vi i virkeligheden ikke, siger psykolog John Halse.
”Vi er ligeværdige, men ikke lige. Børn har brug for struktur, og de vil have en tydeligere struktur, når de kalder deres forældre mor og far og ikke ved fornavne. Der er noget, de voksne beslutter, som børn ikke selv kan beslutte, for eksempel beslutter barnet ikke selv, om det vil i skole en dag. Og for forældrene bliver det nemmere at være en mor og far, der både kan lege, blive svaret igen, drage omsorg, opdrage og tage de nødvendige konflikter, hvis man vil smykke sig med at være far og mor. ”
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Mor og far indebærer status
Mor og far er en titulering, der indebærer en status. Det er den rolle, du spiller i familiesystemet, og som børn har lettest ved at navigere i. Ikke som i 1950’erne, hvor der var kæft, trit og retning, men som: Der er nogen, der passer på mig og har rettigheder, som jeg ikke har, ikke fordi de voksne er 30 år ældre, men fordi de har mere viden. Rollerne er lettere at mestre også i den brudte familie, hvor mor og far stadig er mor og far og bevarer forældreskabet, uanset hvor de nu er henne, siger Johan Halse.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
En hædersbevisning at være mor og far
Christina Vitale, mor til Neoma 6 år og nyfødt unavngiven dreng:
”Min datter kalder mig mor. Det er et bevidst valg. Det virker passende at hedde noget andet for hende, end vi hedder for alle andre. Kun mor og far har lige præcis den funktion at være mor og far i forhold til deres børn. Vi er som mor og far ganske særlige, og for mig er det en hædersbevisning at være mor. Når barnet kalder sin mor og far for mor og far, etablerer det familien som en enhed, og det går lidt tabt ved at kalde mor og far for Christina og Troels, som er vores fornavne.”
Jeg oplever mit navn på en ny måde
Line Kongstad Larsen, mor til Laurids 5 år og Karen 2 år:
”Laurids begyndte at kalde os for Line og Jacob, nu kalder han os også somme tider for mor og far, fordi Karen på 2 begyndte at kalde os mor og far. Måske blev han inspireret til at bruge vores fornavne, fordi de i institutionen sagde Linemor og Jacobfar. Måske har det også påvirket ham, at jeg har sagt, gå lige ud til Jacob. Jeg oplever mit navn på en ny måde. På et tidspunkt havde Laurids en ret klagende periode, hvor han sagde Line på en bestemt måde, der for første gang fik mig til at opleve mit navn som meget irriterende. Jeg kan godt lide, at Laurids og Karen kalder mig mit navn. Jeg synes også, mor lyder meget sødt, men det kan blive for pussenusseagtigt. Jeg tager fuldt ud rollen som mor på mig. Man har en autoritet, men jeg vil samtidig også gerne være en person med min egen identitet i forhold til børnene.”
