Fobi gør edderkopper større

Hvis du har angst for edderkopper, så kan de små kræ virke større, end de egentlig er.
Selv om de er mange gange mindre end os selv, kan edderkopper virke skræmmende s

Selv om de er mange gange mindre end os selv, kan edderkopper virke skræmmende store

Den største frygt

Musikken flyder højt fra højttalerne, støvsugeren arbejder for fuldt tryk, det er tid til forårsrengøring, og nu er turen kommet til gulvet bag sofaen, tror du. For idet du trækker sofaen ud, ser du en edderkop på størrelse med en tallerken, og du smider alt, hvad du har i hænderne og løber for livet.

At stå ansigt til ansigt med en edderkop er manges værste frygt. I sådan en situation griber angsten over, og det kan faktisk få frygten til at stige yderligere.

57 personer vurderede størrelsen

For forskere ved Ohio State University i USA har fundet ud af, at personer med angst for edderkopper, også kaldet araknofobi, opfatter de ottebenede skabninger større, end de i virkeligheden er, fordi vores opfattelsesevne bliver ændret af frygt.

Forsøget var opstillet med 57 personer, som havde araknofobi. De skulle alle prøve at nærme sig fem edderkopper i forskellige størrelser, varierende fra 2,5 centimeter i diameter til hele 15 centimer, alle edderkopper befandt sig i en åben glasbeholder.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Ser større ud med angste øjne

Når deltagerne var tilstrækkeligt tæt på, fik de besked om, at de skulle prøve at dirigere edderkoppen rundt med en pind, som gradvist blev udskiftet med en kortere pind.

Når forsøgspersoner endelig bekendte, at de var bange eller tæt på at blive grebet af panik, blev de bedt om at vurdere størrelsen på edderkoppen, de stod overfor.

Resultatet af undersøgelsen blev, at jo større frygt forsøgspersonerne havde, jo større vurderede de edderkopperne til at være.

Læs mere om