Er du afhængig af sociale medier?

Med mobiltelefonen går vi rundt med de sociale medier i lommen. Det kan være svært for nogle at styre, når den vibrerer eller lyser op, og det kan ende i afhængighed og blive en stressfaktor i hverdagen.
mobiltelefon i hånden

En mobil, der vibrerer i lommen, kan sammenlignes med, når man bliver prikket på skulderen. Det fjerner fokus, og det kan blive en stressfaktor, siger Søren Schultz Hansen, ekstern lektor ved CBS og forfatter til en række bøger om digitalisering.

»De vigtigste årsager til, at man bliver afhængig af sociale medier, er, at det er et praktisk hjælpemiddel, og at det knytter os til andre mennesker,« fortæller Søren Schultz Hansen, ekstern lektor ved CBS og forfatter til en række bøger om digitalisering.

Sociale medier fjerner fokus i hverdagen

Afhængigheden er i sig selv ikke noget, man skal være bekymret for. Man kan sagtens være afhængig af de funktioner, sociale medier tilbyder, og have et sundt forbrug. Problemet opstår, hvis forbrug går hen og bliver misbrug. For selvom de sociale medier fører meget godt med sig, kan det have alvorlige konsekvenser, hvis brugen af sociale medier kommer ud af kontrol.



»Behovet for information via de sociale medier og kontakten til dine venner kan blive så stort, at det kammer over, og det kan have konsekvenser for koncentrationsevnen. Jeg plejer at sige, at en mobil, der vibrerer i lommen, kan sammenlignes med, når man bliver prikket på skulderen. Det fjerner fokus, og det kan blive en stressfaktor.« 

 

Danskernes brug af sociale medier

76,7% af befolkningen i alderen 12+ har en profil på et socialt medie



Kvinder er generelt hyppigere brugere af sociale medier end mænd

69% af de 16-89-årige tilgår Facebook mindst én gang dagligt



62% af de 16-89-årige benytter forskellige sociale medier



Brugen af sociale medier falder med alderen. Hvor 95% af de 16-19-årige bruger sociale medier, gør det samme sig gældende for 27% af de 70-74-årige



Kilde: Kulturministeriet

De unge kan ikke forestille sig et liv uden sociale medier

Ud over koncentrationsevnen står også nattesøvnen for skud, hvor man vækkes af notifikationer eller natteravne, der vil i kontakt. Dette gælder særligt den unge generation, der har svært ved at slukke telefonen eller lade den ligge i et andet rum i løbet af natten. Men Søren Schultz Hansen mener ikke, at det særligt er de unge, der skal være opmærksomme. 



»De fleste unge har ikke oplevet en tid, hvor de sociale medier ikke eksisterede, og derfor kan de ikke sammenligne med livet uden. Ja, faktisk kan de fleste slet ikke forestille sig et liv uden sociale medier. Det gør, at de mangler en form for distance, som ældre generationer har. En distance, som gør det lettere at sætte grænser for sit mobilforbrug. På den anden side reflekterer de unge meget over dem.«



Hvad kan du gøre for at undgå afhængighed?

I en tid, hvor mobiltelefonen er blevet et fast inventar i vores liv, og hvor den altid er inden for rækkevidde, kan det være svært at sætte grænser for sit forbrug. Man kan dog gøre et forsøg.



»Hvis man føler, man har mistet kontrollen, kan man forsøge sig med lidt forskelligt for at få den tilbage. Det er individuelt, hvad der fungerer bedst, så man må prøve sig frem. For eksempel har jeg selv valgt at slå notifikationer fra på min telefon, så jeg bevidst tager et valg om, hvornår jeg åbner mine sociale medier. Det kræver måske ikke det helt store lige at tjekke en notifikation, men det giver en ro, når man ikke bliver forstyrret eller er bange for at gå glip af noget.«

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Tal med din omgangskreds

Derudover foreslår Søren Schultz Hansen, at man kan begynde at tælle, hvor mange gange på en dag man bliver forstyrret af telefonen. Paradoksalt nok er der tilmed programmer på telefonen, der kan hjælpe en med at skabe et overblik. Desuden kan man tale med sin tætte omgangskreds, om de har lagt mærke til ens mobiladfærd. Ofte lægger andre mærke til ens tendenser mere end én selv.