Er det sundt at faste?

Er det sundt at faste?

Periodisk faste har de seneste år vundet terræn i rækken af populære slankekure. Samvirke har spurgt biokemiker og humanbiolog Anders Nedergaard, om det er sundt at faste.

Hvad er periodisk faste?

Periodisk faste er defineret som periodisk pause fra mad. Det varierer, hvor lange perioderne er, men de mest almindelige fastekure er 5:2-kuren, 16:8-kuren og hver anden dags faste.

5:2-kuren indebærer, at du i 5 af ugens dage spiser normalt, mens du i 2 dage begrænser dit kalorieindtag til 500-600 kalorier dagligt. Under 16:8-kuren spiser du inden for en tidsbegrænsning på 8 timer og faster i resten af døgnets 16 timer.

Det sker i kroppen, når du faster

Når du faster, bliver cellernes stofskifte påvirket. Din krop vil først og fremmest sørge for at tømme sine sukkerdepoter, og når de er tømt, begynder den at forbrænde fedt. Du vil automatisk spise færre kalorier end normalt, og derfor vil du højst sandsynligt tabe dig – hvis du altså ikke spiser dobbelt så meget på de dage, du ikke faster.

Der er ingen grund til at faste - lavere kalorieindtag virker lige så godt

Flere undersøgelser på dyr viser, at der er en kobling mellem periodisk faste og et længere liv. Lavere blodtryk, blodsukker- og kolesteroltal er nogle af de gevinster, der kan være ved at faste. 

Anders Nedergaard pointerer dog, at man lige så godt kan sænke sit daglige kalorieindtag i stedet for at faste, for at opnå samme helbredsmæssige resultater.

Nogle ernæringseksperter mener dog også, at fastekure er skadelige på grund af en overdrevet optagethed af, hvad man spiser.

Urmennesket fik ikke 6 måltider om dagen

I mange år har der hersket en overbevisning om, at 3 store måltider og 3 små mellemmåltider er sundt, og derfor kan periodisk faste umiddelbart lyde som en dårlig idé. Man kan godt leve uden mad i en kortere periode, og der er ingen forskning, der viser, hvor mange gange dagligt man skal spise for at være sund eller tabe sig.

”Hvis man tænker på stenalderfolk, så har der sandsynligvis været perioder, hvor man ikke har spist hver dag. Hvis det var et problem for vores fysiologi, så ville naturen have selekteret for det,” siger Anders Nedergaard.

Nogle bliver friske af faste, andre får det skidt

Anders Nedergaard fortæller, at nogle mennesker føler sig mere klare i hovedet, når de faster.

”Når man kommer i stort energiunderskud, så danner kroppen adrenalin. Adrenalinen sørger for at vedligeholde kroppens præstationsevne, når der ikke er særlig meget mad i systemet, samtidig med at det virker appetithæmmende,” siger han.

Kroppens måde at reagere på faste på var en fordel for urmennesket, fordi de dermed undgik at være trætte og sultne i perioder med mindre mad.

Fastekure er ikke for alle

Anders Nedergaard forklarer, at nogle oplever at få hovedpine, forstoppelse og andre problemer med maven. Samtidig kan det være svært at kombinere faste med et socialt liv. Hvis du er gravid, ældre, diabetiker eller barn, anbefales det heller ikke.

Periodisk faste kan være effektivt, hvis du ønsker et hurtigt vægttab, men man risikerer at tage kiloene på hurtigt igen, når man begynder at spiste normalt. Derfor anbefaler ernæringsrådgiver Per Brændgaard, at man dropper fastekure, fordi de ikke fører til varige ændringer i dine spisevaner – medmindre du vil være periodisk fastende resten af livet. 

Kilder: Videnskab.dk, biokemiker og humanbiolog Anders Nedergaard, ernæringsrådgiver Per Brændgaard, Obesity Society, US National Library of Medicine