En ikonisk trekant fylder 50 år: Få overblikket over Madpyramidens historie

I 1976 udkom den første Madpyramide

Danmark er blevet rigere, køledisken længere, og middagsbordet tungere. Efterkrigstidens smørrebrød og sovs har fået selskab af bøffer, pølser og søde sager. Samtidig siver ord som kolesterol og hjerte-kar-sygdomme ind i avisspalterne, og ernæringseksperter diskuterer fedtets rolle i kosten. Mad er ikke længere bare hygge, men en risikofaktor. Det er i den sammenhæng, at FDB – efter svensk forbillede – lancerer sin første madpyramide som et bidrag til folkeoplysningen. Ideen er enkel: De færreste gider læse ernæringstabeller, men de fleste kan forstå en enkel figur. I bunden det mættende, i midten det nærende, i toppen det, der skal begrænses. Pyramiden trykkes på plakater, hænges op i skolekøkkener og deles ud i Brugsen. Den er sundhedsoplysning og detailhandelspædagogik: Spis varieret – og gerne fra vores hylder. 

I 1982 flyttede grovbrødet ind 

Bladene er fyldt med slankekure, aerobics-bølgen ruller, og mælkens fedtprocent bliver et samtaleemne. Men danskerne elsker stadig pølsevognen og grillbaren, der får hård konkurrence, da McDonald’s åbner sin første danske filial i København i 1981. I den anden ende åbner flere helsekostbutikker, men brune ris og linser er ikke kun noget, hippier spiser. FDB’s anden madpyramide fokuserer på at vælge groft. I toppen er der som noget nyt et stykke kødpålæg. 

I 1984 udkom der hele to Madpyramider 

I 1983 udgiver Statens Husholdningsråd officielle kostråd, som lægger sig op ad pyramiden: mere stivelse, mindre fedt, flere fibre. I 1984-pyramiden er pålægget væk, og ymer blevet til frugtyoghurt. Danskerne er begyndt at spise pasta og ris, og Madpyramiden følger med. Helt usædvanligt udkommer to versioner det år. For frugtyoghurt indeholder for meget sukker og skiftes ud med yoghurt naturel. Pyramiden hænger på skoler landet over og lærer børn, at grøntsager ikke bare er pynt.

I 1985 erstattede fisk noget af det røde kød 

Man har fundet ud af, at fisk med flerumættede fedtsyrer er sunde, og fisk erstatter noget af det røde kød i toppen af pyramiden. Frugt og grønt er stadig i midten, endnu ikke på niveau med mejeriprodukter, brød, pasta og ris. Hvis der skal være fest uden for pyramiden, elsker danskerne rejecocktail med masser af Thousand Island-dressing, og så er tidligere eksotiske retter som pizza (frossen) og lasagne blevet hverdagskost. Samvirke har været en tur på en af de blandt tidens unge populære burgerbarer. De unge søger identitet, lyder det. ”Og her tilbyder de internationale burgerbarer sig med deres amerikaniserede miljøer indirekte med løfter om et liv i tilværelsens overhalingsbane.” 

I 1987 provokerede Madpyramiden 

Madpyramiden er i provokerende lune. Den gider ikke mere pjat, forståelse og pædagogik. Det er blevet tid til at give danskerne en moralprædiken uden omsvøb. Under overskriften ’Madpengene og ernæringen’ er den traditionelle madpyramide sidestillet en ny pyramide, der viser, hvor danskerne reelt bruger deres madpenge: En syndflod af slik, øl, vin, kager og tobak ligger i bunden af pyramiden, mens de sunde ting gemmer sig helt i toppen – alt det, vi ikke køber. 
”Næsten halvdelen af madpengene går til mere eller mindre usunde varer,” står der. Værsgo og spis.

I 1988 kunne man tabe sig 1 kilo om ugen med Madpyramiden

Pyramideplanen – Verdens bedste slankekur’ står der med 80’er-farver på Madpyramiden 1988. I takt med tidens beat er den lavet som en slankekur. Bunden af pyramiden er lidt tyndere besat end i den almindelige madpyramide, mens midten er større. Man skal spise ca. 400 gram grøntsager og ca. 300 gram frugt dagligt. Til Pyramideplanen er der udviklet to kure. En, hvor man kan tabe sig et halvt kilo om ugen, og en, hvor man kan tabe sig et kilo om ugen. 

I 90'erne var kulhydraterne helte 

Pyramiden holder et udvidet spisefrikvarter i 90’erne og suppleres nu af mere systematiske kampagner. I 1995 etableres Fødevaredirektoratet (i dag Fødevarestyrelsen), som samler myndighedernes ernæringsindsats. Samtidig vokser interessen for motion og præstation. Mad bliver brændstof. Pasta med fedtfattig kødsovs og brød uden skyldfølelse lægger bunden i manges menu, hvor kulhydrater er helte, fedt er skurken. Den officielle ernæringslinje anbefaler, at 55-60 % af energien kommer fra kulhydrater. Men ude i virkeligheden begynder danskerne også at spise mere ude – eller take-away derhjemme.

I 00'erne vendte Madpyramiden tilbage efter 20 års fravær

Kulhydraterne udfordres af Atkins-kur og stenalderkost. Brød er ikke længere ubetinget godt. I 2005 lancerer myndighederne otte kostråd, der i 2013 bliver til 10 under Fødevarestyrelsen. Efter at have lagt bunden for kostvejledning træder pyramiden i baggrunden som officiel model, selvom den fortsat bruges pædagogisk. Samtidig eksploderer interessen for mad. Jamie Oliver og Claus Meyer sætter fokus på kvalitet og gør også mad til branding og identitet. Efter 20 års fravær vender Madpyramiden tilbage i 2008. Bund og top er mindre, midten større. Tidligere skulle man spise alt fra bunden, mens man nu skal spise mest fra bunden. Fokus på fuldkorn. Fedt er røget til tops (nu som olie). Ligeledes i toppen er tre stykker rødt kød reduceret til to, og to slags fisk blevet til en. 

I 2011 rykkede grøntsager og vand ned i bunden

Nu begynder Madpyramiden at vippe. Ikke i form, men i indhold. Grønt er rykket ned i bunden, pasta, ris, fuldkornsbrød og mælkeprodukter flyttet op i midten, og vand er blevet en del af bunden. I 2017 kommer nye officielle kostråd, og i 2021 lancerer Fødevarestyrelsen De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima, hvor plantebaseret kost fylder mere. Det er lavet som en farverig plakat med pædagogiske inddelinger og illustrationer ligesom … ja, gæt selv. (Dog ikke i pyramideform).

I 2019 blev Madpyramiden klimabevidst

Madpyramiden 2019 er et særtryk, der svarer til 2011-udgaven, men det stilistiske udtryk er retro og samtidig moderne. Pyramiden, altid på højde med eller et skridt foran udviklingen, er implicit klimabevidst, for når man spiser efter den, spiser man også klimavenligt. Der er kommet krydderurter med i bunden – Madpyramiden er naturligvis ikke blind for betydningen af smag.

I 2026 fylder Madpyramiden 50 år

Madpyramiden fejrer 50-årsdag med et farvestrålende comeback af en særtrykt plakat, der deles ud i Coop-butikker og tilbydes til 500 skoler over hele landet. Plakaten er tegnet af HuskMitNavn, og ideen er, at man både skal kunne afkode den på 20 sekunder og bruge 20 minutter på at gå på opdagelse. Madpyra­miden afspejler De offi­cielle ­Kostråd. Bl.a. har bælgfrugter fået en mere fremtrædende plads, ligesom der er endnu mere fokus på fuldkorn. Der er sket meget siden 1976. F.eks. er over halvdelen af den voksne befolkning overvægtig eller svært overvægtig. Det er heller ikke, fordi der mangler velmente (?) kostråd på SoMe og andre steder. Men Madpyramiden symboliserer orden i kaos: en visuel fortælling om, at sundhed kan struktureres. 
”Madpyramiden er vigtig, fordi den helt simpelt hjælper os med at holde fast i det grundlæggende med ’Spis mindst fra toppen og mest fra bunden’,” siger Annette Jorn, adm. direktør i Coop amba. 
”Et fælles kompas, der bygger på officielle anbefalinger – ikke på algoritmer. Madpyramiden er ikke en løftet pegefinger. Den er en brugsanvisning til hverdagen.” Pyramiden står der endnu.

Kilder: lex.dk, coop.dk, foedevarestyrelsen.dk, dr.dk, madpyramiden.dk, dst.dk