Tarmen er ikke kun et prutterør
Når de fleste af os hører ordet tarm, falder tankerne typisk på pinlige prutter, rumlen i maven og skrækhistorier om tag selv-buffeter, som kan sætte hele vores system på den anden ende – bogstaveligt talt.
Men tarmen er meget andet end et simpelt prutterør, vi helst ikke vil mindes om. Den er hjem for flere hundrede forskellige slags bakterier, der hvert sekund arbejder for vores ve og vel, og som vi ganske enkelt ville have meget svært ved at leve uden.
Rundt regnet har du faktisk 10 gange så mange bakterier i din tarm, som du har celler i kroppen, og de mange billioner bakterier udgør deres helt eget økosystem, som forskerne verden over først for nylig har fået mulighed for at kortlægge.
Skal man tro de foreløbige resultater fra laboratoriet, kan viden om vores tarmbakterier være afgørende for behandling af sygdomme som for eksempel fedme, diabetes, autisme og demens i fremtiden.
Ny teknologi giver mulighed for at kortlægge tarmen
For blot 10 år siden var tarmbakterierne en slags blinde passagerer. Man vidste ganske enkelt ikke, hvem de fleste af dem var, eller hvad de gjorde. Tarmen i sig selv blev mest af alt set som en kemisk fabrik, der forvandlede føde til afføring.
I dag giver avanceret dna-teknologi og matematik os mulighed for at kigge dybt ind i tarmens verden. En verden, som tidligere har været svært tilgængelig, fordi mange af bakterierne slet ikke tåler ilt og derfor har været umulige at opdyrke i laboratoriet.
Nu ved vi, at bakterierne, foruden at kunne nedbryde eksempelvis grove grøntsager for os, også producerer stoffer, som passerer gennem tarmvæggen og via blodet kommer ud i resten af kroppen, hvor de spiller en afgørende rolle for blandt andet vores stofskifte, immunforsvar og nervesystemet.
Forsøg på mus viser tilmed, at bakterierne i tarmen, også kaldet vores mikrobiota, kan sættes i forbindelse med musenes adfærd eller psyke, om du vil.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Tarm og hjerne kommunikerer
Oluf Borbye Pedersen, der er forskningsdirektør på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet, er en af de førende forskere på området. Han forklarer, hvordan man i laboratoriet har kunnet observere ændringer i hjernen hos mus ved at tilføre eller fjerne bakterier fra musenes tarme.
»Vi (forskere, red.) kan lave modige dyr, vi kan lave ængstelige dyr, vi kan lave smarte dyr med en høj indlæringsevne. Ved at ændre dyrets tarmbakterier kan vi manipulere med dets eksistentielle identitet,« forklarer han.
Forbindelsen mellem tarm og hjerne har været kendt i mange år. Vi kender den boblende fornemmelse i maven, når vi er forelskede, og det fordøjelsesmæssige kaos, der opstår, når vi er nervøse inden en eksamen. Men indtil for nylig troede forskerne, at det var hjernen, der dirigerede vores tarme, og ikke omvendt. Den opfattelse ændrede den lille, hvide mus tilbage i 2011.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Frygtsomme mus bliver modige
I laboratoriet fandt forskerne ud af, at hvis man helt fjernede tarmbakterierne fra otte uger gamle museunger, ville musene udvikle en mærkværdig adfærd sammenlignet med de mus, der havde en normal tarmflora. De bakteriefri mus var både mere nysgerrige, tog flere chancer og satte konstant sig selv i fare.
Da forskerne gav sig til at dissekere musenes hjerner, blev de overraskede. Det viste sig nemlig, at de dele af hjernen, som styrede musenes psyke, ikke var udviklet ordentligt hos dem, der manglede bakterier i tarmene.
»Det interessante er så, at hvis du giver en bakteriefri mus nogle sunde bakterier, så begynder der at ske noget med musen. Så kan du normalisere dens adfærd, og gradvis kan du få udviklet de dele af hjernens kemi og funktion, som de her museunger manglede før,« forklarer Oluf Borbye Pedersen.
I et andet forsøg tog forskerne skridtet videre og byttede tarmbakterierne rundt hos to forskellige musestammer. Mus, der genetisk er kendt for at være forsigtige og sky, fik tarmbakterier fra modige mus og omvendt, og resultatet var slående: De små dyr byttede ikke kun tarmbakterier, de byttede også »personlighed«.
Forsøg med mus giver håb
Studierne er kun to ud af mange, som viser, at der i virkeligheden er tale om en tovejskommunikation mellem tarmen og hjernen. Deres indbyrdes forhold kan beskrives som en slags dialog, hvor de to organer konstant taler sammen, og det meste af det, de taler om, er vi slet ikke bevidste om.
Faktisk kalder flere forskere nu tarmen for vores »anden hjerne«, fordi vores personlighed i høj grad afgøres af, både hvad der sker i fordøjelseskanalen og i kontrolcenteret på øverste etage.
»Vi har nok indtil nu forestillet os, at der er to ting, der former os som menneske. Dels den biologiske arv i vores dna, og dels det miljø, vi vokser op i. Men nu har vi pludselig fundet ud af, at vores miljø i høj grad også dækker over vores ustyrligt mange tarmbakterier, som er med til at forme os på rigtig mange måder,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Han understreger, at vi indtil videre kun har resultaterne fra grundforskningen med mus, men at der med stor sandsynlighed foregår en lignende kommunikation hos mennesket. For som Oluf Borbye Pedersen påpeger, har vi en del tilfælles med de små gnavere:
»Når det kommer til de dele, der kommunikerer fra tarm til hjerne, er der mange ligheder mellem mand og mus,« siger han.
Tarmbakterier rummer enorme potentialer
Hvis videnskabens mange hypoteser viser sig at holde stik, kan vi måske se frem til en medicinsk revolution. For hvis vi i fremtiden med sikkerhed kan sige, at ubalance i vores tarme er en medvirkende faktor til kroniske sygdomme som diabetes og demens, er der ifølge Oluf Borbye Pedersen tale om »kæmpe muligheder«.
Modsat vores gener, som er bestemt fra fødslen af, kan vi nemlig ændre på sammensætningen og funktionen af vores tarmbakterier gennem eksempelvis den kost, vi spiser. Og skubber vi til vores billioner af mikroskopiske beboere, skubber vi samtidig til flere af de ting, der sker inde i os.
Ved at fremelske og fodre de gavnlige bakterier i vores indre økosystem gennem eksempelvis kosten vil vi altså muligvis kunne fremme den generelle sundhedstilstand i befolkningen og dermed blive i stand til at forebygge eller udskyde diverse dårligdomme blandt os mennesker. En form for behandling dedikeret til vores anden hjerne, kunne man kalde det.
Bakterier kan bruges som behandling
På Hvidovre Hospital har man allerede taget de første spæde skridt på vejen mod en lignende behandling.
Her har det siden 2014 været muligt for patienter inficeret med den såkaldte Clostridium difficile-bakterie at blive behandlet med tarmbakterier fra raske mennesker, som føres ind i den syge tarm gennem en sonde.
Clostridium difficile-bakterien giver kronisk diarré og kan i sjældne tilfælde være dødelig, men den nye procedure har vist sig at være yderst effektiv. Mellem 80 og 90 procent af patienterne bliver raske igen og vender hjem med en genoprettet tarmflora. For ikke så længe siden var den ondsindede bakterie lægernes værste mareridt.
Svarene er tættere på
Hvad næste skridt bliver, er svært at sige, men Oluf Borbye Pedersen har sine bud.
»Kan man ændre sin indlæring, sin koncentrationsevne, sine søvnvaner, sit energiniveau? Alle sådanne videnskabelige spørgsmål er der forskningsprojekter i gang med rundt omkring i verden, hvor man kigger på, hvordan man i kombination med en sund kost kan ændre sine tarmbakterier, så man måske kan bekæmpe sygdomme og samtidig forbedre sin sundhed,« siger han og forklarer, hvordan forskerne allerede nu leger med tanken om en kapsel fyldt med gavnlige bakterier, der kan booste energiniveauet og give dig plus på velværekontoen.
Samtidig peger Oluf Borbye Pedersen på, at ny viden om vores tarmbakterier vil kunne hjælpe de 15 procent af den danske befolkning, som lider af irritabel tyktarm, og som dagligt mærker til mavesmerter, luft i tarmen og vekslende afføringsmønster, uden at lægerne kan komme med nogen egentlig forklaring på symptomerne.
»Det er jo det, der driver meget af forskningen, de kæmpe muligheder,« siger han, og måske er svarene tættere på end nogensinde. Det er bare om at finde dem derinde et sted.
