Det skal du gøre, hvis du skærer dig i fingeren
2 centimeter er grænsen
Hvis såret er mere end 2 centimeter langt og/eller dybt, skal du på skadestuen. Men først skal du forsøge at stoppe blødningen.
Vand er ikke farligt for sår
Et rent snit behøver du ikke rense. Det klarer blodet selv, når det siver ud, men du kan godt skylle det under hanen, hvis du vil. Det sker der ikke noget ved.
Hold sammen på såret
For at stoppe blodet skal du holde såret sammen. Det kan du gøre ved at sætte en finger såret på eller med en kompresforbinding. Ved mindre snit kan et plaster være nok.
Hænderne op
For at give blodet fred til at størkne, skal du holde fingeren op i luften. Så bliver blodtilstrømningen svagere og blodet får fred til at koagulere (størkne).
Mange sår kan hele af sig selv, men hvis du er i tvivl skal du søge læge.
Kilde: Jan Kaae Møllegaard, uddannet ambulancefører og instruktør i førstehjælp og brandslukning.