Derfor spiser vi klokken 18

I gamle dage fik vi 5 måltider om dagen

Vi bruger måltiderne til at strukturere vores hverdag, og derfor hænger vores spise- og arbejdstider sammen. Da Danmark var et landbrugssamfund, havde vi en 5-måltidsstruktur, hvor man startede dagen med davren, altså morgenmaden, ved solopgang og tog et mellemmåltid, som ofte var rugbrødsmadder, med på marken og spiste dem ved 10-tiden. For at tanke energi til resten af dagen tog man hjem til gården klokken 12 og spiste middag, som var et stort og varmt måltid, der bestod af flere retter – eksempelvis grød til forret og kød eller fisk til hovedret. På de lange og lyse dage tog man efter middagsmaden endnu et mellemmåltid med i marken, inden man spiste dagens sidste måltid, nadveren, ved solnedgang.

Industrialiseringen gav os kold frokost

I takt med industrialiseringens indtog og skiftet til servicesamfund gik især byboerne over til en 3-måltidsstruktur. 

»Fordi arbejdsdagen ændredes, blev det også nødvendigt at have middagsmaden med på arbejde. Derfor blev der byttet om på dagens varme måltid, så det i stedet for lå om aftenen,« forklarer Bettina Buhl, madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum.

For de fleste danskere ligger morgenmaden i dag mellem klokken 7 og 9, frokost mellem klokken 12 og 13 og aftensmad mellem klokken 18 og 19. Familier med små børn spiser typisk flere af dagens måltider tidligere end resten af danskerne.

Jobbet bestemmer vores spisetider

På trods af at Danmark ikke længere er et landbrugssamfund, hvor mængden af dagslys på samme måde afgør længden af vores arbejdsdag, er det i høj grad stadig arbejdsdagen, der fastsætter vores spisetider. 

»Nu handler det om at få alle ender til at nå sammen. Vores spisetider ligger ganske enkelt, som de gør, fordi det passer med vores arbejdstider og med, hvornår familien kan samles,« forklarer Bettina Buhl.

Måltiderne indgår helt naturligt i det flow, der eksisterer i kraft af ens arbejde, transporttid, indkøb og andre praktiske gøremål. Samtidig tilpasser man også ofte spisetiderne til sine sociale omgivelser, sådan at frokostpausen på arbejdet er fælles. Derfor er det ifølge Bettina Buhl også helt naturligt, at måltiderne ligger lidt anderledes i ferier og weekender.

»I weekenden har man sjældent lige så mange planer som i hverdagen, og derfor er det ikke helt så skemalagt. Samtidig sover man også ofte længere, og så bliver det hele lidt forskudt,« siger Bettina Buhl.

I Spanien består frokosten af flere retter

Når vi tager til Sydeuropa for at nyde varmen, de lokale vine og de friske grøntsager, kan vi blive overraskede over, hvor sent de lokale sætter sig til bords. Ofte spiser de først klokken 21. 

»Sydpå skal man finde forklaringen på spisetiderne i det varme klima,« siger Svend Skafte Overgaard, der er historiker og underviser i madkultur på Københavns Professionshøjskole.

Her hersker 3-måltidsstrukturen også, men hverdagen kan se noget anderledes ud end i Danmark. I Spanien spiser man også morgenmad mellem 7 og 9, og måltidet er generelt det mindst betydningsfulde for sydeuropæerne. Frokosten ligger ofte en time eller to senere end i Danmark, men til gengæld er traditionen med det varme måltid midt på dagen fastholdt. På trods af industrialiseringen og skiftet til servicesamfund har mange spaniere nemlig stadig et flere timer langt hul midt i arbejdsdagen. Her tager de hjem og forbereder den varme frokost, som typisk består af både forret, hovedret og dessert.

Sydpå forsinker siestaen aftensmaden

Herefter er der typisk kaffe og siesta, altså en middagslur eller afslapning i et par timer. Den lange pause ligger i døgnets varmeste timer mellem klokken 13 og 16 og fungerer både som energioptankning og ly for den brændende sol. Efter siestaen venter arbejdet igen, og fyraftenen bliver dermed forskubbet. Aftensmaden er igen et varmt måltid, som bliver serveret omkring klokken 21. Dermed går spanierne også senere i seng og sover generelt mindre om natten end danskerne. Til gengæld kompenserer de med siestaen midt på dagen.