Citron crème brûlée

Smuk citrondessert, der f.eks. er oplagt til nytår eller mange gæster

Det skal du bruge:

12 stk | tilberedningstid: 5 timer

  • 6 citroner
  • ½ vaniljestang
  • 50 g sukker
  • 5 æggeblommer
  • 1 dl mælk
  • 3 dl fløde
  • 2 spsk citronsaft
  • Revet skal fra 1 citron

Topping:

  • Sukker
  • Frisk citronmelisse

Sådan gør du:

  1. Halvér citronerne på langs, og skær derefter kødet ud med en ske, så skallen danner en skål. Sørg for at komme godt ud i kanterne, så alt citronkødet kommer med. Gem citronkødet til senere.
  2. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Gem stangen. Bland kornene med sukkeret, og pisk luftigt sammen med æggeblommerne.
  3. Kom mælk, fløde, citronsaft og -skal i en gryde, og varm op. Tag gryden af varmen, når elementerne begynder at boble op.
  4. Hæld den varme fløde i de piskede æg. Rør undervejs. Kom derefter den piskede creme tilbage i gryden, og varm den op til 80 grader.
  5. Fordel cremen ud i citronskålene, anret dem i et ildfast fad og sæt dem på køl i 30 minutter.
  6. Forvarm imens din ovn til 120 grader (almindelig ovn).
  7. Kom vand i fadet med citroner, så det dækker halvdelen af citronskålene. Kom dem i ovnen i cirka 55 minutter, indtil cremen har sat sig. Cremen er færdig, når den er blød og blævrende som budding.
  8. Kom derefter din crème brûlée på køl i 3 timer – tjek gerne til dem undervejs.
  9. Inden servering drysses desserten med sukker, hvorefter sukkeret hurtigt brændes gylden med en gasbrænder. Dekorér desserterne med frisk citronmelisse.

Læs mere om