Børn bliver gode trafikanter med masser af øvelse

Børn får trafiktræning af politibetjent

På fortovet foran Lykkebo Skole i Valby står 11 førsteklasseselever på række 2 og 2 med opmærksomheden rettet mod den uniformerede betjent. Politibetjenten hedder Michael Bjørkmann og har bedt eleverne opremse ting, man gerne må i skolegården, som man ikke må i trafikken. Listen er lang. Lege. Løbe. Sjippe. Ivrige hænder flagrer i luften for at få betjentens opmærksomhed. 

I dag skal eleverne sammen med politiassistent i den kriminalpræventive afdeling i Københavns Politi, Michael Bjørkmann, gå en tur i trafikken og snakke om, hvordan man bliver en god trafikant.

Cyklende børn og gamle damer på fortovet er en farlig blanding

Michael Bjørkmann lægger ud med en opdigtet historie om drengen Jens, der kommer cyklende på fortovet og møder en ældre dame.

»Jens ringer med ringeklokken, og den gamle dame bliver så forskrækket, at hun falder,« fortæller Michael Bjørkmann og fortsætter: 

»Jens møder Valdemar næste dag i skolegården. Valdemar græder, fordi hans oldemor er faldet på fortovet og har brækket hoften. Hun kommer aldrig til at gå igen.« 

Der går et sus gennem børneflokken, og der bliver alvorligt kommenteret, at Jens ikke skulle have cyklet på fortovet. Én spørger bekymret, om Valdemar stadig er ked af det? Og om Jens er holdt op med at cykle på fortovet? 

En parkeret bil er en mulig fare

Michael Bjørkmann kender historier fra det virkelige liv, der er meget mindre børnevenlige. Men der er ingen grund til at gøre børnene bange og kede af det. Betjenten leder rækken af børn hen ad fortovet på en lille villavej. Han stopper op ved den første mulige fare på ruten. En parkeret bil i en indkørsel. Ingen røg fra udstødningen, slukkede lygter og ingen chauffør. Bilen konstateres ufarlig, og flokken fortsætter. 

Børn kan ikke bedømme afstand og hastighed

Michael Bjørkmann har arbejdet i politiets kriminalpræventive afdeling siden 1984 og har i mange år besøgt skoleklasser for at undervise i trafik. 

»Den største udfordring for børn er, at de ikke kan bedømme afstand og hastighed i trafikken. De har også svært ved at holde opmærksomheden,« siger Michael Bjørkmann og forklarer, at de fleste uheld med børn sker, fordi barnet umotiveret løber ud på vejen. Måske er der en bus, de skal nå, eller en kammerat, de skal sige hej til. 

Elevernes trafikviden bliver testet

»Ved I alle sammen, hvad en kantsten betyder?«

Børnene svarer med råb, nik og brudstykker af historier, der fjernt relaterer til ordet kantsten. Alle ved, hvad en kantsten og et fortov er, og at rød mand betyder stå. Lidt færre hænder ryger i vejret, da Michael Bjørkmann spørger, hvad hajtænder betyder. Gustav har et bud. 

»Hajer er farlige og sultne, og så kommer bilerne, og så bliver bilen nødt til at holde stille.« 

Resten nikker. Der er konstant hænder i vejret, der gerne vil have lov til at fortælle en historie. Men hvis tidsplanen skal overholdes, må man springe dem over, forklarer Michael Bjørkmann, der er vant til børnenes kvikke associationer, der hurtigt avler nye historier.

Man skal ikke gå over for gammel grøn

Børnekaravanen er kommet til det første lyskryds.

Eleverne ved godt, hvad rød og grøn mand betyder. Få ved også, at der er forskel på ny grøn og gammel grøn. Hvis der er grønt, når man kommer, kan den skifte til rød, før man er kommet over vejen. Så er det gammel grøn. Så flokken venter pænt, til der er blevet rødt og grønt igen. Ny grøn. Michael Bjørkmann forklarer børnene, at man altid skal se sig for, selvom der er grøn mand. Kort tid efter bliver pointen bevist, da en brandbil med udrykning stryger gennem krydset.   

En konkurrence beviser børnenes uopmærksomhed

Efter 3 lyskryds og 1 villavej med indkørsler, hajtænder og sideveje er børnene ved at være trætte. Michael Bjørkmann har en øvelse, han altid slutter af med. Børnene skal stå på fortovet med ryggen til vejen, mens Michael Bjørkmann går over på den anden side og lægger sin pung på jorden. Det gælder om først at få fat i pungen, når Michael Bjørkmann siger til. Normalt spæner børnene over vejen og glemmer et øjeblik alt om trafikregler. Så får de røde ører og får en venlig lærestreg om, at man altid skal være opmærksom. 

»Selvom de for få minutter siden har lovet mig, at de vil huske, hvad de har lært, kan en barnehjerne altså ikke holde koncentrationen. Det er det, øvelsen normalt viser,« siger Michael Bjørkmann og tilføjer: 

»Men i dag har de altså været rigtig gode. Det er tydeligt at høre på børnenes svar, om forældrene snakker med dem om trafikregler. Forældre kan hjælpe rigtig meget ved at være gode rollemodeller. Når børn går over for rødt, er det, fordi de har set andre gøre det,« siger han.