Arkitektfirma bygger boliger til månen

1. Hvorfor skal vi overhovedet bo på Månen eller Mars?

Vi har udforsket alle dele af Jorden, så vi nu bebor selv de mest ubeboelige steder på planeten. Hele verden er udforsket, så næste skridt er rummet. Der er også argumenter for sikkerhed i det, hvis nu der skulle ske noget med Jorden, så har vi brug for et andet sted at være. Jorden er det bedste sted, og vi har ikke naive tanker om, at der findes et andet fantastisk sted derude. Jeg tror, at den første generation, der bliver født på Mars og aldrig har været på Jorden, vil tænke om Jorden, at den er en slags Edens have med masser af dyr og diversitet. De kommer til at være lidt kede af at være født på Mars. 

2. Hvordan designer man ting til rummet?

Når man arbejder med noget, der er så ekstremt som rummet, så bliver virkemidlerne meget synlige. Vi har været på Grønland på en simuleret ekspedition for at teste vores habitat, fordi forholdene mindede meget om dem på Månens overflade. Når man laver arkitektur på Jorden, er der mange hensyn, som arkitekten skal tage. For eksempel, hvad er tidens stil, hvad er de kulturelle forventninger, og hvilke traditioner har man, når man laver arkitektur. Når man laver noget til rummet, er der kun plads til det optimerede og dokumenterede. Så er det kun de absolut vigtigste elementer, der overlever. 

3. Hvorfor tog I på ekspedition til Nordøstgrønland?

Vi valgte at tage til Nordøstgrønland, fordi lysforholdene minder om Månens. Er du ved ækvator på Månen, har du 14 dages lys, efterfulgt af 14 dages mørke. De forhold gør det utroligt svært for en besætning at opretholde en naturlig døgnrytme. Søvn er måske et af de mest fundamentale elementer for menneskers trivsel. Med en skæv døgnrytme kan det være svært at holde en søvnrytme, og så kan tingene begynde at skride. Det gør arbejdet og det sociale samvær i en besætning meget sværere, hvis ikke alle har den samme rytme, derfor byggede vi en kunstig himmel af LED-lyspaneler inde i habitatet. Vi stod op til en solopgang i forskellige farver. Så havde vi en hel dag med dagslys. Nogle dage simulerede vi, at der var overskyet, og andre dage simulerede vi, at der var knald på solen. Hele den idé blev lavet til livet i rummet, men det er også noget, man kan bruge i Danmark, hvor der jo også er meget mørkt en stor del af tiden. Det tænker man måske ikke over, når man laver arkitektur i Danmark, men vigtigheden af lys for at fungere godt blev synliggjort af de ekstreme forhold, vi levede under. 

4. Hvilke anderledes krav er der til boliger på Månen?

Arkitekturen skal kunne passes ind i en raket, men jo mindre noget er, jo mere besværligt er det at have privatliv. Du vinder ret meget på et par kvadratmeter. Der er stor forskel på at bo på 3 kvadratmeter og 4,5. For at habitatet kunne være i en raket, eller container, som det i vores tilfælde var, kunne det foldes sammen til en lille kugle. Når habitatet blev foldet ud, voksede det sig 750 procent større. Vi endte med en størrelse på 4,5 kvadratmeter indenfor, som passede godt til 2 personer. Vores trivsel og privatliv fungerede godt. Det næste problem var rumorganisering, så vi fik mest mulig plads ud af de få kubikmeter, vi havde. Vi prioriterede at have meget små sovekabiner, men at have et stort opholdsrum med højt til loftet, som var der, vi brugte 90 procent af tiden. Næsten hele habitatet er bare et stort rum, med 2 små sovekabiner i loftet og et toilet, som også er luftslusen. 

5. Hvad er vigtigt i indretningen  af rumhabitater?

Vi tænkte også meget over overfladerne. De ting, der er designet til rummet lige nu, er tit lavet af velcro, aluminium, nylon og plastik i forskellige former. Vi prøvede at skabe et hjem. Og det mener vi ligger meget i materialeoverflader. Der er tekstil på det meste af indersiden, så det ligner en stor sofa. Vi prøver at få hygge ind i rumhabitatet for eksempel ved farvevalgene. Vi bruger jordnære farver, som for os virkede som farver fra det naturlige miljø, vi kommer fra. Vi er begge danskere, så farverne var inspireret af strandene i Danmark, som for eksempel sandklitter og gråblåt hav. Vi var enige om at designe det til mig og Karl som mennesker, men havde det været en person fra Hongkong eller New York, ville farverne nok have set anderledes ud. Vi simulerede også dansk lys og den danske døgnrytme og den intensitet lyset har i Danmark.

6. Hvorfor fokuserer I på Månen i Lunark-projektet?

For hele rumindustrien er Månen et stoppested på vej til Mars. Meget af det, vi laver, handler om at demonstrere teknologi, som vi en dag vil kunne tage med os til Mars. Det er så meget nemmere at lave ting til Månen, end det er til Mars. Vi startede vores rejse med at lave projekter på Mars, men opdagede også hurtigt, at hele marsindustrien ændrede sit fokus til Månen, og hvis vi nogensinde skulle have en chance for at lave noget, som der er nogen, der vil købe, så var chancerne med Månen også større. Nu arbejder vi mest med Månen, men i virkeligheden er Mars måske mest interessant, fordi Mars ligner Jorden meget mere end Månen. Der er årstider på Mars, og der er en o.k. overfladetemperatur. Temperaturen om sommeren ved ækvator på Mars er T-shirt-vejr med omkring de 18 grader. Det kan derimod også blive minus 80 om natten, og du kan ikke trække vejret på Mars. Hvis vi skal have en vedvarende koloni i rummet, så er Mars vores bedste chance, men vi er ikke klar endnu. 

7. Hvad er udsigterne til, at jeres habitater kommer til at stå på Månen? 

Vi er meget afhængige af, hvor hurtigt rumindustrien satser på at komme til Månen. Der har ikke været mennesker på Månen de seneste 50 år. Jeg kan ikke forestille mig, at hele vores habitat kommer til at stå på Månen en dag, men jeg forstiller mig, vi er med til at designe elementer af et af de næste rumhabitater, der står på Månen, og at det sker inden for det her årti. På Mars er vi nok først i 2030.