Træ kan være en klimavenlig erstatning – hvis det ikke bliver vådt

1. Hvorfor er træ et klimavenligt byggemateriale?

»Træ gror i skoven, hvor naturen har brugt solenergi på at få træet til at vokse. Når træet er stort nok, kan det fældes og bruges, når man bygger huse eller for eksempel laver møbler. Træ er en fornybar ressource. som kan plantes igen og igen. I dag bruger man meget beton og stål i byggeriet, men både beton og stål kræver meget energi, når materialerne produceres. Faktisk regner man med, at hele 8 procent af verdens klimabelastning stammer fra produktion af beton, mens 6 procent stammer fra produktion af stål. Samtidig er det materialer, der slipper op. Nogle af de grusgrave, hvor vi henter materialer til betonproduktionen, bliver tomme i løbet af de næste 10 år. Så er der ikke mere.«

2. Kan man overhovedet bygge i træ?

»Beton og stål har i de sidste mange år været de foretrukne byggematerialer, men for bare 70 eller 80 år  var det almindelige at bruge træ til bærende konstruktioner i bygningerne. Det har vi måske glemt lidt siden. Huse af træ har også været almindelige i især Sverige og Norge. Mange har en forestilling om, at træ ikke kan bruges til høje bygninger, men i Norge har man bygget et højhus på 18 etager i træ. Der er en stor klimagevinst ved at bruge mere træ i bygninger, end vi gør i dag.«

3. Er træ et godt materiale?

»Træer er blevet produktudviklet af naturen gennem de seneste 450 millioner år. Prøv at tænke på, hvor stærkt og samtidig let træ egentlig er. De levende træer skal jo kunne bære bære sig selv, men også transportere store mængder vand fra rødderne og op til en stor krone mange, mange meter op i luften. Det har betydet, at træ har en indre struktur, der består af nogle lange, stive celler, der sidder sammen som rør. Det er i disse rør, at vandet transporteres i de levende træer, men når vi har fældet og tørret træet, så består materialet mest af alt af luft – typisk er omkring 70 procent af materialet luft. Den er den fantastiske kombination af stivhed og lethed, man udnytter, når man bygger med træ. Og samtidigt er træ et materiale, der er nemt at forarbejde og forme.«

4. Hvorfor er det svært at bruge træ udendørs i dag?

»Træ er et naturligt materiale, og derfor angribes træ blandt andet af svampe, hvis træet er for fugtig. Svampene skal have mad, og når de har de rette betingelser i form af ilt og fugt, kan de omsætte træet til et måltid, og på den måde går træet langsomt i stykker.«

5. Hvorfor kan det være hårdt ved miljøet, når man i dag bruger træ i bygninger?

»Hvis man gerne vil have træ til at være holdbart, selvom det er udendørs, kan man trykimprægnere træet eller modificere det. En trykimprægnering foregår ved, at man behandler træet med biocider, der minder om sprøjtemidler, for at slå svampene ihjel, hvis de angriber trækonstruktionen. Ulempen er dog, at regn og fugtigt vejr udvasker biociderne til miljøet. Modificeret træ er kendetegnet ved, at man har behandlet det på en måde, som ændrer på den mængde fugt, der kan være inde i træet, men ulempen ved modificeret træ er, at træet kan være lidt sværere at bearbejde, at bæreevnen kan svækkes, og så er det dyrere end trykimprægneret træ.«

6. Hvorfor er det vigtigt, hvad der foregår i træets cellevægge?

»Fugt påvirker træs egenskaber såsom styrke og stivhed, og hvis man ved, hvor meget vand, der er i træ, kan man blive klogere på, hvordan træ reagerer. Man kan for eksempel undersøge, hvor mange steder inde i cellevæggene der kan sætte sig vand. Det kan man gøre ved først at tørre små mængder træ ud og så gøre træet vådt igen, denne gang bare ikke med vand, men med tungt vand, der består af deuterium og oxygen og har formlen D2O. Når man efter et stykke tid tørrer træet ud igen, så er træet bliver en lillebitte smule tungere, og dermed kan man finde ud af, hvor mange steder i træet der kan sætte sig vand.«

7. Hvorfor skal man vide, hvor vådt træ kan blive?

»Hvis man mindsker mængden af fugt, der kan være inde i cellevæggene, så synes svampene ikke det er sjovt at spise træet. Man kan for eksempel reagere træet med eddikesyreanhydrid, der efterlader acetylgrupper inde i cellevæggene som optager plads, hvor der ellers kunne være vand. På den måde holder cellevæggene sig tørre, selv når det regner på træet. Den viden er også vejen til at finde en mere miljøvenlig metode. Måske kan vi finde nogle andre molekyler, der kan sætte sig inde i cellevæggene i træet som en slags små balloner og fylde, så der ikke er plads til så meget vand.«

8. Kan man begynde at bruge træ til andre ting?

»Hvis man grundlæggende forstår, hvorfor træ påvirkes og reagerer som det gør , kan man blive bedre til lave andre ting. Måske finder vi ikke bare en bedre metode til at behandle træ, der skal være byggematerialer, men også en klogere og mere effektiv metode til at lave bioraffinering, hvor man skiller træets molekyler ad og sætter dem sammen igen til nye materialer eller laver dem om til brændstoffer til fly eller skibe eller noget helt tredje. Træs potentiale er jo enormt.«