8 af vinterens vejrfænomener

Nordlys og polarlys

Et af vinterens smukkeste fænomener på himlen er nordlyset, der i princippet hedder polarlys, da lyset også findes på den sydlige halvkugle. Nordlys opstår, når elektrisk ladede partikler fra solen rammer jordens magnetfelt. Partiklerne kommer fra solbrud, der er en boble, som frigives fra solen, og som farer gennem universet med 8 millioner kilometer i timen. 

Partiklerne rammer molekyler i vores atmosfære. Molekylerne tilføjes en masse energi, og derfor begynder de at lyse. 



Polarlys ses bedst nord for polarcirklen, men når solbruddene er store, kan nordlys også ses i Danmark. Find et mørkt sted - gerne en nordvendt kyst, når du skal se nordlys. 



Læs mere om, hvordan nordlys opstår 

Bisole, lysende hunde og ringe om solen 

3 sole på én himmel? Det lyder fantastisk, men det kan ske - i hvert fald kan du af og til se en eller to lysende pletter på hver sin side af solen. Fænomenet kaldes bisol eller en lysende hund og opstår, når sollys reflekteres fra og brydes af nogle små iskrystaller i cirrus- eller cirrostratusskyer. De små bisole, der kan minde om en mellemting mellem et stykke regnbue og en svag sol, optræder typisk omkring 22 grader til højre og/eller venstre for solen. 

 

For at fænomenet kan opstå, må skyerne kun bestå af iskrystaller, hvilket kræver en temperatur på omkring -40° C. Cirrusskyer er højtliggende skyer – de ligger i ca. 8-10 km’s højde. I denne højde er det altid koldt, skyerne her er ikke vanddråber, men små iskrystaller.



Fænomenet kan optræde året rundt, men ses især om vinteren. 

Rimfrost

Et koldt landskab en vintermorgen kan være eventyrligt smukt, når det er dækket af rimfrost. Rimfrost er ikke sne, men træer, blade og græsplæner har et helt hvidt dække. 

 

Rimfrost er i princippet is, der dannes ved lave temperaturer. Krystallerne dannes ved deposition, der er en faseovergang direkte fra gasform til fast form - der er altså ikke en flydende mellemfase, hvor vand fryser til is. Det er i stedet vanddamp fra luften, der bliver til rimfrost, der lægger sig på blade, græs og bygninger. 

 

Det omvendte af deposition er sublimation, hvilket er, når rim, is- og snekrystaller fordamper eller reduceres uden at smelte. Der opstår altså ikke altid vand, når rim forsvinder. Sublimation er en af forklaringerne på, at man sagtens kan tørre tøj udendørs i frostvejr. 

 

Overisning

På kolde dage kan du måske se overisning af rækværk på havnen, på både og på genstande, der står ude i vind og vejr. Overisning er en isdannelse, der opstår, når genstande, der er koldere end frysepunktet, rammes af vand, rim, nedbør eller skumsprøjt. 

 

Overisning kan have fatale konsekvenser - særlig på skibe. På havet sker der overisning, når bølgesprøjt og vand rammer skibes sider eller bygninger. Overisning øger skibets vægt med op til mange tons, og det ændrer på tyngdepunktet. For mindre skibe kan det føre til forlis. Overisningsvarsler udsendes i radioen. 

 

Vinterstorm

I Danmark sner det op mod 30 dage om året, og derfor er snestorme ikke særligt sandsynlige. For at man kan kalde et snevejr for en snestorm, skal vejret opfylde en række forskellige ting: 

•    Der skal falde mere end 10 cm sne på 6 timer

•    Middelvinden skal være over 10 meter i sekundet 

•    Der skal ske snefygning

Isskruninger

Et forholdsvis sjældent fænomen, da det kræver længere tids frostvejr, hvis de danske kyster skal rammes af isskruninger. 

 

Isskruninger opstår, når havvandet er så koldt, at der dannes is i de indre farvande og i fjordene. Hvis en kold periode, hvor der er dannet is på vandet, følges af blæsende dage eller uger, skubbes meget af den dannede is sammen langs kysten. Isskruningerne er altså små “isflager”, der er knækket af is på overflader, og som samles langs kyster med pålandsvind. Isskruninger kan, hvis vinteren er meget kold og blæsende, tårne sig op i 1, 2 eller 3 meters højde de mest udsatte steder. 

 

Isslag

Et par gange hver vinter rammes Danmark af isslag, som potentielt kan være farligt for trafikken. Isslag betyder spejlglatte veje og overflader alle steder - og det sker meget hurtigt. 

 

For at isslag kan dannes, skal atmosfæren være sammensat på en helt særlig måde: Der skal være koldt ved jordoverfladen, og varmere luft skal komme ind over den kolde luft. Når temperaturen er så lagdelt, kan regndråber fra det varme lag nå at køles igen, når turen fortsætter gennem det kolde lag i luften.  Det giver underafkølede dråber, der er over 0 grader varme, men stadig er flydende. Når disse dråber rammer jorden eller en anden overflade, fryser de omgående til is og danner et lag helt klar is på overfladen. 

 

Zodiaklyset

Først på vinteren og sidst på vinterhalvåret kan du se zodiaklyset. Det er ikke et egentligt vejrfænomen, men et smukt himmelfænomen, der ses i klart vejr. 

 

Zodiaklyset er en kegle af oplyst støv, som kan ses stige op over horisonten lige der, hvor solen vil stå op eller netop er gået ned. Lyset er det største, lysende himmelfænomen ud over mælkevejen. 

 

Grunden til, at det ikke kan ses om sommeren, er solens store styrke og lange tid på himlen i sommermånederne. 

Først på vinterhalvåret (i oktober og november) er det om morgenen, du skal kigge, mens det sidst på vinteren er bedst om aftenen. Derfor er den bedste sæson for zodiaklys fra medio februar til udgangen af april – i hvert fald for os, som ikke kan komme op om morgen.

 

Læs mere om zodiaklyset