6 myter om slankekure

Er nogle ekstra kilo på sidebenene værre end ’kontordunken’ på maven? Og lever man sundere med en slankekur i ny og næ? Myter om overvægt og slankekure lever i bedste velgående. Her afliver ernæringsekspert Per Brændgaard nogle af de mest udbredte myter.

Myte: Store lår er faresignal

Det har længe været opfattelsen, at fedt på baller, lår og hofter er usundt, men forskning har vist, det er det ikke. En af forklaringerne er, at fedtvævet påvirker kroppen på forskellig vis, afhængig af hvor det sidder. Det på baller, hofter og lår danner sunde stoffer, hvorimod fedtdepotet på maven og omkring de indre organer har modsatte virkning.

Myte: Slankekure slanker

Slankekure slanker ikke – hvis man ser på det i et større perspektiv. Der er lavet undersøgelser i Finland, hvor man har fulgt tvillingepar, hvor den ene var på kur, og den anden levede uden slankekure. Her var konklusionen, at et liv med slankekure fra 18-60 års alderen giver en vægtstigning på 7 kilo i gennemsnit. Det er den hidtil mest præcise undersøgelse af fænomenet, fordi man brugte enæggede tvillinger, der havde samme gener, boede i samme miljø osv. Så man kan altså pege på, at vægtforskellen skyldes slankekurene alene.

Myte: Ølmaven gør ingen fortræd

Det er faktisk meget usundt at have lidt mave – også selvom man ikke er overvægtig eller tyk som sådan. Ganske lidt fedt kan øge risikoen for sygdomme. Og resultaterne går begge veje. 14 dages fysisk inaktivitet kan hurtig afspejle sig i buen på maven, men omvendt kan man hurtigt fjerne det meste usunde fedtdepot igen med fysisk aktivitet og rigtig kost. Kig dig i spejlet og kig på din mave. En bue på maven kan også skyldes, at man ikke træner sine mavemuskler, der så bliver slappe. Hvis du holder dig i nogenlunde form, og der alligevel er en bue, er det nok fedt, der sidder der inde mellem tarmene og presser maven ud.

Myte: Overvægtige mennesker er dovne

Det er en udbredt forestilling, at mennesker med overvægt er grådige, dovne og uoplyste. Det er grundløse fordomme baseret på en manglende forståelse af biologien og psykologien bag overvægt. Denne forestilling – eller kollektive mobning – er med til at fastholde overvægtige i den tilstand, de er i. Idéen er, at ’de fede svede skal svede’ og bare tage sig sammen, men forskning peger på, at den lave fysiske aktivitet ofte kommer som følge af overvægt – og altså ikke omvendt. Her er det vigtigt, at man maner fordommene til jorden og i stedet fokuserer på årsagen til de vægtøgende spisemønstre.

Myte: Slankekure er sunde

Flere undersøgelser viser, at folk, der ofte går på slankekur, øger risikoen for at dø for tidligt. Det har man flere forklaringer på. En peger på, at et liv med slankekure er et liv med en såkaldt ’yoyovægt’, fordi slankekurene ikke holder, hvad de lover. Man taber sig hurtigt, og tager det gerne på igen hurtigt. Det er i sig selv meget mere usundt og stressende for kroppen end langsomt at tage på i en stabil proces over lang tid. Hellere en slankekurs end slankekur.

Myte: Det er sundt at tabe sig hurtigt

Mange slankekure lokker med, at man lynhurtigt vil tabe sig, men det er usundt for kroppen at tabe en masse kilo over 4 uger. Man har lavet studier, hvor man har sammenlignet folk, der har tabt sig hurtigt med folk, der har tabt sig langsomt. Det er den sidste gruppe, der er sundest målt fysiologisk. Det skyldes, at når man taber sig, så udskiller fedtdepoterne stoffer, der kan være sundhedsskadelige. I normalt tempo kan lever og nyrer tage sig af giftstofferne, men hvis det går stærkt, kan man ende med at forgifte sin krop. Når man føler sig dårligt tilpas i de første uger på en kur, så kan det bl.a. skyldes, at kuren presser giftstofferne ud af fedtdepoterne alt for hurtigt.

Læs mere om