Redaktionen anbefaler






Kvark er fyldt med protein og både mager og mættende
Kvark er både magert og fyldt med protein, så det både slanker og mætter. Kvark bruges til dip og dressinger med krydderurter, krydderier og sennep. Men du kan bruge kvark til meget mere. Vidste du i øvrigt at kvark kan fryses. Tø kvarken op i køleskabet og rør den godt igennem inden brug.
Erstat kvark med noget af flødeosten i de tunge amerikanske cheesecakes. Det giver en lettere cheesecake, der ikke mætter så tungt og som giver en lettere og friskere smag en flødeost.
Lav en fedtfattig creme til eftermiddagsfrugten ved at blande kvark med fløde eller cremefraiche, der er smagt til med kornene fra en vaniljestang og revet citronskal. Du kan også bruge cremen som kagecreme.
Lav frugtsalat af skyllet og skåret frugt sammen med et bæger kvark, der er rørt med knuste makroner og lidt vaniljesukker.
Brug kvark til at jævne varme retter og sovse både med kød og fisk.
Brug kvark i bagværk. Tilsæt 125 gram kvark til en dej med 1 dl vand, 350 gram mel og 50 gram gær. Brug kun 10 gram gær, hvis du vil langtidshæve dejen.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10