1: Stikket i væggen kan afgøre hastigheden
Kablerne, du der sender internet ind i huset eller din lejlighed, kan være med til at afgøre, hvor høj hastighed, du oplever, når du er på nettet. Inden du bestemmer dig for farten på dit bredbånd, så tjek, hvordan internetsignalet leveres til dig.
Kabeltv-stikket leverer internet via en COAX-forbindelse. Modtager du internet via kabeltv-nettet, kan du opnå hastigheder på om til 1000 mbit/s.
Telefonnettet giver internet via en DSL-forbindelse. Du husker dem måske som ADSL-forbindelserne fra internettets ungdom – dengang man skiftede sit bippende modem ud med en netforbindelse, der ikke lagde beslag på telefonforbindelsen, så man ikke kunne ringes op. Teknisk set bruger alle udbydere af DSL-forbindelser TDCs fastnet, så der er ingen teknisk forskel på kvalitet og hastighed.
Fibernettet er den sidste af de 3 primære måder at modtage internet på. Fiberinternet sendes over separate fiberkabler, som i de seneste år er gravet ned i store områder af Danmark. Hastigheden kan også blive meget høj på fibernetforbindelser.
Fordelen ved fibernettet er, at man ikke deler båndbredde med andre i husstanden, der er på nettet samtidigt. Har du 50 mbit/s som forbindelse på internettet, så vil alle enheder og brugere opnå samme hastighed, nemlig 50 mbit/s. Får du derimod internet via kabeltv-stikket eller telefonstikket, deles man om hastigheden, fortæller Mathias Juul fra sammenligningsportalen samlino.dk
5 samtidige brugere på en 50 mbit/s forbindelse vil derfor få en hastighed på 50 mbit hver.
2: Hvor stort er mit behov?
Hastigheden på netforbindelse afgøres af en række ting:
- Hvor mange bor i husstanden?
- Hvor meget er de forskellige på nettet?
- Hvilke behov har I?
Alene i husstanden: Du kan formentlig klare dig med en DSL-forbindelse, da du ikke skal dele hastigheden med andre. Er I derimod flere i husstanden, kan det være lidt mere tricky at finde ud af, hvilken hastighed, der er nødvendig.
10 mbit/s pr. person sådan lyder en fingerregel, når I skal finde hastigheden på jeres forbindelse ind i huset. 10 mbit/s pr. person giver tilstrækkelig forbindelse til at tjekke mails, opdatere sociale medier og streame lidt. Bruger man netforbindelsen til hjemmearbejde, har brug for at sende tunge filer frem og tilbage eller er der en i husstanden, der gamer, er der brug for mere båndbredde. Er det muligt med fibernet, så er 50 mbit/s nok for de fleste – får du signalerne via kabeltv-stikket eller telefonstikket, skal du op i nogle høje hastigheder, da hastigheden deles ligeligt mellem brugerne.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
3: Kan du ”nøjes” med internet via mobilen
Er du meget rundt i Danmark, har du campingvogn, sommerhus eller lystbåd, jan du måske klippe kablerne helt og i stedet bruge en mobil bredbåndsforbindelse. En mobilforbindelse kan også være en idé, hvis du pendler i tog eller bus hver dag.
Mobilt bredbånd betyder, at du ikke behøver at have kabler og abonnement i både sommerhus og hjemme.
Mobilt bredbånd kan variere meget i hastighed alt efter, hvor du er. Forbindelsen svinger nemlig på samme måde som mobilsignalerne. Vær også opmærksom på, at der på nogle af abonnementerne på mobilt bredbånd kan være begrænsninger på, hvor meget du må bruge forbindelsen hver måned.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
4. Tjek din nuværende hastighed, udbyderne og dernæst markedet
Ved hjælp af en hastighedstest kan du se, hvor høj din hastighed er. Det er nemlig ikke altid at udbyderen kan levere den hastighed, du får lovet.
Tjek derefter en anden udbyders side. De har ofte deres eget speedtest værktøj, der fortæller dig den hurtigste hastighed, de kan levere på din adresse. Er der en stor uoverensstemmelse mellem dit resultat ved speedtesten og udbyderens hastighed, kan du se hvor meget du cirka til lægge til eller trække fra ved nye tilbud.
Brug en prissammenligningsportal til at finde priser på bredbåndsabonnementer, der passer til den hastighed, du har brug for.
5: Afdæk dit behov
Nu har du fået et nyt bredbåndsabonnement. Det kan være du valgte at gå med den store pakke for at være fremtidssikret, og du har måske valgt 1.000 mbit/s på en fiberforbindelse, men det er ikke sikkert, at det faktisk er nødvendigt. Først efter noget tid kan du vide, om du har fået for lille eller for stor hastighed.
Juster derfor altid dit abonnement i forhold til dit forbrug. Måske finder du efter et par måneder ud af, at du betaler for alt for høj en hastighed.
Sæt dig sammen med resten af husstanden og gå systematisk jeres behov igennem, og se om der måske er begået en fejl i købet af en høj hastighed. Så er det jo ikke værre end at bestille et nyt abonnement når bindingsperioden er udløbet. Kig eventuelt på grafikken nederst i artiklen her, og se præcis hvad de mest typisk aktiviteter på internettet kræver af hastighed.
6. Tjek dit abonnement mindst 2 gange om året
Gentag gerne step 2 og 3 hver 6. måned, hvis ikke oftere. Priserne på bredbånd skifter ofte, og der er hele tiden udbydere, der vil være de billigste eller hurtigste i Danmark. Hold dig derfor opdateret med priserne, gennem eksempelvis Samlino.dk.
Ring til dit nuværende selskab og forhør dig, om de har et bedre tilbud eller et abonnement, der, baseret på dit forbrug, passer bedre til dig. Tit kan du slippe billigere uden at skifte selskab.
