5 lækre og nemme syltninger: Jordbærmarmelade, marinerede ferskner m.m.

De gamle køkkenmetoder er igen blevet moderne, og det inkluderer også en ellers glemt tilberedning – syltningen. Og det forstår man godt, for udover praktisk at kunne holde sig i lang tid på glas, er syltninger og et lækkert tilbehør i forskellige sammenhænge.
Dorthe Dahlslund Band er uddannelseskonsulent på Food College Aalborg, og hun giver her 5 forskellige opskrifter på syltninger.

 Jordbærmarmelade med sort peber og hyldeblomst

Ingredienser:

600 g jordbær

1,5 dl rørsukker

10 peberkorn

ca. 1⁄2 dl. hyldeblomstsaft



Sådan gør du:

1. Kog alle ingredienser langsomt op til en masse

2. Tag de peberkorn op, som du kan finde

3. Hæld derefter marmeladen på skoldede glas

4. Sæt på køl

Let syltet græskar

Nem syltetøj, der er lækkert til et stykke kage, blandet i fløde eller bare til en skive ristet brød. Kan også bruges for eksempel som tilbehør til et stykke grillet kylling Ingredienser:

500 g renset græskar i skiver

250 g sukker

1 vaniljestang

5 dl vand

Sådan gør du:

1. Vaniljestangen flækkes, og korn tages ud

2. Vand og sukker bringes i kog, og vaniljen tilsættes

3. Når det koger, tilsættes græskar, og der koges op igen

4. Læg låg på gryden, sluk varmen, og lad gryden stå i ca. 2 timer

5. Massen hældes på skoldede glas, låget skrues stramt på med det samme

Marinerede ferskner

Serveres til eksempelvis hvidskimmelost, is eller sammen med råcreme

Ingredienser:

5 ferskner

1 flaske hvidvin med meget frugtsmag

3 dl sukker

2 laurbærblade

2 stjerneanis

2 stilke citrongræs i skråsnit



Sådan gør du:

1. Fersknerne skrælles

2. Alle ingredienserne koges op

3. Lad det hele køle ned til stuetemperatur

4. Fersknerne tages op, halveres, og stenen fjernes

5. Fersknerne lægges tilbage i den lune lage

Blomme/løg relish

Ingredienser:

2 spsk olie efter eget valg

3 finthakkede løg

3 fed knust hvidløg

50 g sukker

0,75 dl æblecidereddike

1⁄2 tsk stødt kommen

1⁄4 tsk stødt ingefær

1⁄4 tsk stødt kanel

15 blommer skåret i kvarte

75 g rosiner

0,5 dl æblejuice eller -saft

1⁄4 tsk salt

Sådan gør du:

1. Olien varmes op i en gryde

2. Tilsæt løg, hvidløg og sukker

3. Lad det småsimre i ca. 35 minutter, indtil det er karamelliseret

4. Tilsæt eddike og krydderierne

5. Efter ca. 10 minutter tilsættes blommer og rosiner, som koger med i 15 minutter

6. Fjern gryden fra varmen, tilsæt juice, og smag til med salt

Krydret kirsebærchutney

Ingredienser:

500 g kirsebær uden sten

500 g godt modne tomater

2 løg

3-4 fed hvidløg

1/2 rød chili

1,25 dl balsamico

1 tsk salt

1/2 tsk sort peber

3 dl rørsukker

Sådan gør du:

1. Kirsebærrene skylles og stenene fjernes

2. Tomaterne gives et hurtigt opkog, skindet fjernes, og de skæres i tern

3. Løg og hvidløg pilles og hakkes fint

4. Skyl chilien, og hak den fint, eller skær den i tynde strimler

5. Bland alle ingredienserne undtaget sukker i en gryde, og kog blandingen under omrøring i 15 minutter

6. Tilsæt sukker, og kog i 5 minutter

7. Tag gryden af kogepladen, og skum af

8. Hæld chutneyen på varme, rengjorte glas. Luk dem tæt og opbevar køligt