5 afgrøder, der er dyre i butikkerne, men som du nemt kan dyrke selv

Mens nogle frugter, grøntsager, bær og urter er meget billige at købe, har andre høje priser, og bruger du mange af sidstnævnte, kan det hurtigt koste dig mange penge.

Vi har fundet fem afgrøder, som ofte er forholdsvist dyre at købe, og som du selv let kan dyrke.

1. Hvidløg

Hvis du elsker at bruge hvidløg i maden, kan der virkelig være mange penge at spare ved at dyrke dem selv. Et bundt hvidløg kan koste op mod 20-30 kr. i supermarkedet, afhængigt af, om du vælger økologiske hvidløg eller ej, mens du ved at dele og sætte et enkelt hvidløg kan høste 6-7 hele nye hvidløg. Samtidig fylder planterne ikke så meget og kan stå forholdsvist tæt, så du på ret lille plads kan få et stort udbytte.

Hvidløg er en såkaldt cirkulær afgrøde – det vil sige, at du kan blive ved med at sætte nye fed i jorden fra de planter, du høster, og du behøver på den måde ikke købe nye hver sæson.

Sådan dyrker du hvidløg:

• Det mest optimale er at sætte hvidløg i jorden om efteråret, inden frosten kommer. På den måde når rødderne at etablere sig i jorden inden vinteren, og om foråret vil planten spire og sætte hele løg.
• Start med at købe sætteløg fra planteskolen eller på nettet, og bræk feddene fra hinanden, hvis de ikke allerede er det. Den lidt noprede bund skal stadig være der og også gerne lidt rødder. Du kan godt lægge de hvidløg, du køber i butikkerne, men udbyttet er mere usikkert i forhold til deciderede sætteløg, som er særligt dyrket til at blive dyrket videre på.
• Hvidløg kræver ikke så meget pasning – du skal bare sørge for at luge ud omkring planten og give den lidt vand, hvis jorden omkring begynder at blive tør og skorpet.
• Du kan begynde at høste hvidløgene løbende fra midt på sommeren eller henad sensommeren, når toppen begynder at hænge. Det betyder, at hvidløget er klart til at blive høstet.
• Når hvidløgene er klar, må de ikke blive for længe i jorden, for så kan de rådne.
• Høst hvidløgene og hæng dem op et tørt sted, så skallen bliver tør. Det kan fx være ude under et halvtag, i garagen eller et andet luftigt sted. Du kan godt spise af dem, fra du tager dem op ad jorden, men skal de opbevares til senere brug, skal du lade dem hænge og tørre ca. 3-4 uger. Derefter skal de gerne opbevares ved 10-15 grader. Vil du bruge dem som sætteløg til næste sæson, skal de dog opbevares ved en temperatur på under 8 grader.

LÆS OGSÅ: Høst og opbevaring af løg fra køkkenhaven

2. Bær

Hvad er bedre end friske bær på en sommerdag? Men det løber hurtigt op, hvis du skal købe bakker med lækre hindbær, jordbær, blåbær og brombær i supermarkedet – 20-40 kr. for en bakke med 100-200 gram er ikke unormalt. På mange planteskoler kan du typisk nøjes med at betale 100 kr. for 10 ens bærbuske, der i din egen have kan kaste rigtigt mange bær af sig over årene.

Det gode ved bærbuske og -planter er også, at de er flerårige – det vil sige, at når først de har etableret sig i jorden, så bliver de ved med at give bær år efter år. Vær opmærksom på, at nogle brombærbuske og hindbærplanter nemt kan sprede sig.

Sådan dyrker du bær:

• Hvis du vil plante bærbuske (fx hindbær, ribs, solbær og stikkelsbær), kan det bedst betale sig at købe dem på planteskolen i efteråret som såkaldte ’barrodsplanter’ – altså planter uden potte. Her kan du typisk få 10 planter for den pris, du normalvis betaler for en bærbusk i potte. Det kræver dog ofte, at du bestiller dem på planteskolen på forhånd.
• Plant buskene om efteråret eller i det tidlige forår frem til 1. maj direkte i jorden på et solrigt sted. Buskene får et stort rodnet, så de trives ikke så godt i potter eller plantekasser.
• Tynd ud, beskær buskene og giv dem gødning løbende.
• De første to år skal du også vande bærbuskene, fordi de endnu ikke har så stort et rodnet, der kan drage fordel af grundvandet.
• Jordbærplanter skal helst plantes i august måned, så de er klar til at springe ud den kommende sommer. Giv dem godt med vand i starten og plant dem et sted, hvor de får godt med lys. Jordbær laver stiklinger med nye skud, som du så kan plante året efter.
• De fleste bær er modne til at blive plukket i sommermånederne (juni-august), mens brombær først modner hen mod august-september.

LÆS OGSÅ: Sådan får du de bedste jordbær

3. Jordskokker

Den lille populære knold med den nøddeagtige smag kan hurtigt koste op mod 30 kr. for et kilo i supermarkedet. Jordskokker i egen have er dog en af de nemmeste afgrøder med det største udbytte, som du kan komme i nærheden af. Lægger du en enkel knold i det tidlige forår, kan du i løbet af efterår og vinter grave næsten et kilo jordskokker op af jorden.

Sådan dyrker du jordskokker:

• Jordskokker behøver ikke forspiring – du kan lægge knoldene direkte i jorden i det tidlige forår ca. 10-12 cm nede.
• Afgrøden er meget tørketolerant, men sørg for at vande lidt, når du lægger jordskokken. Det er også en god idé at have gødet jorden på forhånd.
• Derefter passer afgrøden stort set sig selv – du skal bare vande lidt, hvis den hænger med bladene.
• Når stængel og blade bliver brune, er knoldene klar til at blive spist.
• Jordskokker holder ikke så længe, når de først er gravet op, så tag kun de knolde op af jorden, som du kan spise. Resten kan du bare lade ligge i jorden, indtil du har lyst til at spise jordskokker igen.
• Vær opmærksom på, at jordskokker nemt kan sprede sig

4. Rabarber

Den smagfulde plante med de lange, røde stængler kan også være et bekosteligt bekendtskab fra supermarkedsdisken, når den kommer i sæson. Men har du tålmodigheden til at lade dine hjemmedyrkede rabarbere udvikle sig godt i jorden over et par år, har du til gengæld en plante, der bare bliver ved med at give afkast.

Sådan dyrker du rabarber:

• Rabarber skal plantes i efteråret. Det er nemmest at købe rabarberplanter til at plante fra planteskolen – fra frø tager det simpelthen for lang tid – eller få planter fra andre.
• Plant gerne flere sorter, det forlænger sæsonen og giver dig forskellige smagsvarianter.
• Når du planter rabarber, så regn med, at du maksimalt kan have to planter pr. kvadratmeter. Til gengæld kan du både sætte dem direkte i jorden og i plantekasser, da rabarber ikke får så stort et rodnet. Rabarber skal stå et solrigt sted.
• Vand planterne løbende, men de må ikke stå vådt – så rådner de.
• Fjern blomsterknoppen, når den kommer frem. Derved får planten kraft til at danne flere stilke/skud.
• Del rabarberplanten for at få flere. Hak planten over med en spade, så der er en knop i hver del. Gør det helst i september eller oktober, hvor rabarberplanten er gået i dvale for vinteren.
• De første par år skal du ikke høste af dine rabarber – heller ikke, når du deler dem - de skal først udvikle et godt rodnet.
• Når der er gået et par år, kan du høste de første rabarber om foråret frem til sankthans – lad dem derefter være hen over sommeren, og så kan du høste en mindre mængde igen i sensommeren.

LÆS OGSÅ: Sådan dyrker du rabarber

5. Krydderurter

Uanset, om du køber krydderurter som timian, rosmarin, salvie og oregano i potter eller afskåret form, så koster de typisk 20-40 kr. stykket, og ofte rækker det kun til et par måltider. Så her er der også mange penge at spare ved at plante krydderurterne udenfor, så du løbende kan nippe det, du skal bruge til aftensmaden.

Sådan dyrker du krydderurter:

• Det er bedst af købe krydderurter i potter fra planteskolen – ofte er potterne fra supermarkedet drevet så hurtigt frem, at de ikke har et ordentligt rodnet, der kan gro videre i jorden.
• Køb sorter af krydderurterne, der kan tåle de danske vintre – så kommer de igen og igen. Det er typisk sorter med en lidt stivere eller grenet vækst, fx salvie, rosmarin og timian (i forhold til krydderurter med bladvækst som basilikum og persille). Du kan eventuelt dække dem lidt hen over vinteren.
• Efteråret er et godt tidspunkt at plante krydderurterne på. Dæk dem til det første år, fordi de eksotiske krydderurter ellers kan få kuldechok.
• Den første sæson bruger krydderurterne på at etablere sig, men derefter vil de komme igen.
• Planterne er forholdsvist tørketolerante, så sørg for at vande dem i etableringsperioden, og derefter vil de i høj grad passe sig selv. Beskær dog buskene, hvis de bliver for store.
• Du kan tage af krydderurterne, allerede når du sætter dem. Når du klipper eller nipper af planterne, sætter de flere nye skud.

KILDE: Videncentret Bolius