10 ting, du måske ikke vidste om kærlighed

Kærlighed til en partner lindrer smerte, koster dyrt og giver dig færre venner. Læs med her, og bliv klogere på kærligheden.

Kærlighed kan gøre dig skør og ændre dine sanser, og den har ingen aldersbegrænsning.

Du mister venner, når du forelsker dig

Oxford Universitet har lavet et studie, der viser, at en forelskelse i gennemsnit koster dig 2 venner. Normalt har en person 5 tætte venner. Men når man bliver forelsket, er der kun plads til 4 i den kreds. Så ens kæreste tager så meget tid og opmærksomhed, at det er normalt, at folk sluser 2 venner ud.

Kilde: Oxford Universitet

Elsker, elsker ikke

Kvinder er mest tiltrukket af de mænd, som er svære at afkode.

Et studie foretaget på University of Virginia viser, at kvinder er mere tiltrukket til mænd, der siger, at de måske godt kan lide dem, end af mænd, der tydeligt siger, de kan lide dem.

Kilde: University of Virginia

Kærlighed reducerer smerte

I et studie fra Wisconsin Universitet viste det sig, at kvinder, der blev udsat for elektrisk stød, følte mindre smerte, hvis de holdt deres ægtefælle i hånden. Jo bedre deres ægteskab var, des mere lindrede deres elskedes hånd.

Kilde: University of Winsconsin

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Kærlighed smager sødt

En undersøgelse har vist, at mennesker, der smager på vand, synes, det smager sødere, hvis de tænker på kærlighed , når de smager på det, end folk, der ikke tænker på kærlighed , imens de drikker.

Deltagerne i undersøgelsen skulle skrive om kærlighed , imens de smagte på forskellige ting, og det var tydeligt, at kærlighed forsødede deres smagsløg.

Kilde: University of Shanghai

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Duften af en person med gener, der matcher dig godt, virker mere tiltrækkende

I et forsøg udført på Bern Universitet fandt forskerne ud af, at kvinder er mere tiltrukket af mænd, hvis immunforsvar genetisk set er meget forskelligt fra deres eget. Hver af de mandlige deltagere i studiet havde en T-shirt på i 2 dage uden at bruge deodorant eller sæbe.

Efterfølgende blev en gruppe kvinder bedt om at dufte til 6 forskellige T-shirts og vurdere udelukkende ud fra duften, hvem de var mest tiltrukket af. De var mest tiltrukket af dem, hvis immunforsvar matchede dem godt - altså forskelligt fra deres eget. For når to mennesker med meget forskellige immunforsvar får et barn, er der større sandsynlighed for, at barnet får et mere effektivt og modstandsdygtigt immunforsvar.

Kilde: Bern Universitet

Kærlighed kender ingen alder

Det er ikke kun unge mennesker, der forelsker sig og får lyst til at gifte sig. I 2012 var den ældste brud i Danmark 92 år.

Kilde: Danmarks Statistik

Modne ægteskaber brister også

Selvom vi er ældre, når vi gifter os i dag, holder ægteskabet ikke nødvendigvis længere.

I 1971 var 87 procent af alle 30-årige kvinder gift. I dag er det kun 38 procent. Mænd er i gennemsnit 35 år, når de bliver gift, og kvinder 32 år.

Selvom parrene er ældre, når de gifter sig, holder deres ægteskaber ikke bedre.

Kilde: Danmarks Statistik

Forelskelse gør mennesker skøre

Før forelskelsen bliver til kærlighed , bliver mennesker lidt skøre, og flere studier tyder på, at forelskelsestilstanden minder om sygdommen OCD, hvor mennesker udfører ufrivillige handlinger. De mere eller mindre konstante tanker om den, du er forelsket i, er altså en form for tvangshandling.

Når du nærmest kun kan tænke på din særligt udvalgte, er det, fordi niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen bliver lavere.

Kilde: Pisa Universitet og Pisa Universitet

Kærlighed gør os mere psykisk stabile

Når først forelskelsen har lagt sig, og kærligheden har indfundet sig, viser studier, at vi bliver mere stabile og mindre neurotiske, når vi er i et kæresteforhold.

Studiet af 245 par i alderen 18-30 år viste, at dem, der var i et kæresteforhold, havde færre negative tanker og tolkede situationer mere positivt.

Kilde: Jena Universitet og Kassel Universitet i Tyskland

Det er dyrt at holde fest for kærligheden

Da prins William giftede sig med Kate Middleton, lød regningen på 200 millioner kr. Så dyrt er det dog ikke for de fleste at blive gift. Et gennemsnitligt dansk kirkebryllup koster godt 100.000 kroner. Langt færre penge bruger par på at blive gift, hvis de bliver viet på rådhuset. Her beløber det sig i gennemsnit til 19.000 kroner.

Kilde: undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet

Læs mere om