10 ting, du måske ikke vidste om, hvordan du skal gå på toilettet

Du har ikke ret til at låne toilettet i supermarkedet eller på restauranten

Det er en gammel skrøne, at en restaurant eller et supermarked har pligt til at låne et toilet ud til alle. Misforståelsen bunder i en gammel myte om, at man ikke må nægte nogen et glas vand eller et toiletbesøg – men myten har intet på sig.

I en restaurant gælder det samme som i et privat hjem. Toilettet er privat ejendom, og andre har ikke ret til adgang til toilettet. At kunderne måske bliver glade og bliver lidt længere, hvis de kan få lettet tissetrangen, er nok værd at overveje, hvis man vil have tilfredse gæster.

Supermarkedet er reguleret af fødevarelovgivningen, hvor der er krav om et ”tilstrækkeligt antal toiletter”. Supermarkedet bestemmer dog, hvem der må bruge toiletterne – for eksempel at nogle af toiletterne kun er til personalet, fordi kunderne kan smitte andre, og smitte spredes hurtigere, hvis alle deler toilet. Men som sagt: Supermarkedet kan vælge, at toilettet kun bruges af ansatte. Fødevareloven stiller krav om, at alle toiletter er rene, ordentlige og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Læs artiklen: Dine tisserettigheder: Hvor må jeg tisse?

Skal man sidde, eller skal man squatte?

Kroppen er ikke skabt til, at du sidder ret op og med 90-graders vinkel i hofterne, når du er på toilettet. Du bør sidde på toilettet, som sad du på hug i skovbunden, når trangen melder sig.

1. Sæt en lav skammel foran toilettet og sæt fødderne på skamlen
2. Sørg for at trække vejret helt ned i maven. Vær opmærksom på at presse med mavemusklerne. Du skal altså ikke spænde muskler hele vejen op i halsen, når du går på toilettet
3. Bøj i hoften og læn dig fremad, når du sidder på toilettet
4. Svaj i ryggen, så halebenet peger skråt bagud

Se infografikken ”Sid ordentligt” og hele temaet om fordøjelse i Samvirke fra september 2012

Hvordan skal man tørre sig?

Er du kvinde, så drop at tørre dig, når du ”bare” har tisset. Kvinder bør i stedet duppe sig tørre, når de har tisset. Huden mellem benene er mere sart end andre steder på kroppen, så undgå at tørre frem og tilbage med toiletpapir, hvis det ikke er nødvendigt.

Efter de store toiletbesøg skal man helst tørre sig fra anus og om mod ryggen. Tørrer man sig fra anus og om mod maven, risikerer man at sætte fækale bakterier i skeden, og det øger risikoen for betændelse i blæren. 

Læs artiklen: Kvinde – sådan skal du vaske og tørre dig mellem benene

Man kan (måske) blive syg, men man kan ikke få HIV på toiletbrættet

Badeværelset – og selve toilettet i særdeleshed – er fyldt med bakterier, der kan give dig et maveonde eller gøre dig småsyg. Langt de fleste bakterier, der gør os syge, kommer fra madvarer. Men madvarer kommer jo ud af dig igen, og når du går på toilettet, kan der sprøjte bakterier op, der kan sætte sig forskellige steder – blandt andet på berøringsflader.

Toiletbrættet er forholdsvis ufarligt. Man skal ikke være bange for at sætte sig på toiletbrættet, medmindre der er tydelige spor af blod eller afføring, og selv der er risikoen for at blive smittet med maveonde eller lignende lav. Det samme gælder risikoen for at blive smittet med HIV. Blodoverførte sygdomme kræver meget friskt blod og åbne sår på lår eller baller – og selv der er risikoen, hvad eksperter betegner som teoretisk.

Læs artiklen: 10 ting, du aldrig må gøre på toilettet

Ja, du kan få hæmorider af at presse

Elsker du at sidde med telefonen eller læse en bog, mens du er på toilettet? Sidder du for længe, er der en risiko for, at du bruger for meget tid på at presse. Selvom du ikke får hæmorider af at presse en enkelt dag, skal du undgå at presse unødigt – for hæmorider kan opstå, hvis du over en længere periode har en vane med at sidde længe på toilettet og presse mere end nødvendigt.

Gå på toilettet. Tøm tarmen. Når der ikke kommer mere ud, kan du tørre dig og rejse dig igen. Og gå bare ind i sofaen. Her må du også læse bøger og suse rundt på din telefon.

Du bør holde øje med din afføring

Vend dig af og til om, når du har været på toilettet. Kast et blik på afføringen og hold øje med, om afføringen ændrer sig i farve eller konsistens. Udseendet på din afføring siger noget om vandindholdet i afføringen, hvilket igen indikerer om tarmsystemet er sundt. Du kan bruge Bristolskalaen til at vurdere din afføring. Normal afføring svarer til type 3, 4 eller 5. Allerhelst skal afføring være type 3 eller 4.

Et eksempel:

Hård, knoldet afføring har et for lavt vandindhold. Tiden i tyktarmen har været for lang. Det kan skyldes, at maden ikke indeholder ret mange af de fibre, som binder væske nede i tarmen.

Vær også opmærksom på farver og ændringer. Er der blod i afføringen, og oplever du samtidig, at du taber dig, skal du gå til lægen. Er der mærkbart kortere eller længere mellem toiletbesøg, skal du også kontakte lægen.

Bristolskalaen: Se hvor "sund" din afføring er

Type 1: Separate hårde små klumper, der ligner små og større ærter, og som er svære at få ud.

Type 2: Pølseformede med buler

Type 3: Som en pølse, men med små sprækker i overfladen

Type 4: Som en pølse, jævn og blød

Type 5: Bløde klumper med tydelige kanter, og som er lette at få ud

Type 6: Luftige småstykker og en grødet konsistens

Type 7: Vandet og uden substans og fuldstændig flydende

Du må tisse i naturen

Du må gerne tisse i skoven og på stranden, du må bare ikke tisse et sted eller på en måde, så andre gæster føler sig stødt eller generet af dit tisseri. Det samme gælder, hvis tissetrangen bliver så stor, at du ikke kan holde dig på en køretur: Sørg for at gå lidt væk fra vejen, så du ikke er synlig for andre bilister, når du skal tisse.

Husk i øvrigt, at det ikke er tilladt at stoppe i nødsporet på motorvejen, fordi du ikke kan holde dig længere.

På tønden én gang om dagen

Du skal på toilettet én gang om dagen. Sådan lyder tommelfingerreglen. Fordøjelsessystemet er nemlig indrettet sådan, at det tager et døgns tid for maden at passere. Et toiletbesøg hveranden dag er dog også inden for normalen.

Går du sjældnere på toilettet, bør du kigge lidt på det, du putter i munden. Spiser du meget hvidt brød, slik og chips, skal du ikke så tit på toilettet, som hvis din kost har et højt indhold af fuldkorn. Det hvide brød, slik og chips danner nemlig ikke slaggerstoffer, der danner afføring.

Læs artiklen: Så tit bør du gå på toilettet

Gør kummen ren 2 gange om ugen

God rengøring mindsker risikoen for at overføre sygdomme mellem de besøgende på toilettet. Stort set alle sygdomme, man tager med sig fra et toiletbesøg, smitter gennem næsen eller munden. Ja, du har fået bakterier fra andres toiletbesøg ind i din næse eller mund. Typisk sker det ved, at toiletpapiret er gået i stykker, eller de har rørt med fingrene et sted, hvor der ikke er rent – og efterfølgende ikke vasket hænder. Vasker man hænder efter et toiletbesøg, så mindskes risikoen for at overføre sygdomme.

Undersøgelser har vist, at op mod 1 ud 3 dropper at vaske hænder af og til eller hver gang, når de har været på toilettet. Bakterierne afsættes så på skylleknapper, vandhane, dørhåndtag og alle de andre steder, man rører på et badeværelse.

1. Rengør kummen 2 gange om ugen
2. Tør brættet af 2 gange ugentligt
3. Tør skylleknappen af hver uge
4. Tør dørhåndtag og andre overflader, du rører ved, af ofte

Husk rækkefølgen: Toilettet og toiletbræt er det sidste, du må tørre af med samme klud.