10 ting, du (måske) ikke vidste om hår

Parykker med eller uden mel

I oldtidens Egypten fjernede man håret på hovedet og tog uldne parykker på, og i det klassiske Rom bar kvinderne parykker i mange farver - især blonde og røde. I 1600- og 1700-tallet blev parykker moderne blandt Europas adelige, ofte pudret med mel. Den Franske Revolution fik dog det kunstige hår til at gå af mode, men i 1960’erne og 1970’erne fik det en renæssance hos musikere og entertainere og bredte sig til modebevidste unge kvinder og mænd.

Hår på andenpladsen

Hår vokser cirka 1 centimeter om måneden, men er kun den næsthurtigst voksende del af kroppen. Knoglemarv ligger på førstepladsen.

Testosteronbomber bliver skaldede

Når vi bliver skaldede, skyldes det mangel på celleproduktion i vores hårsække. En årsag til hårtab er ældning, men der kan også være andre faktorer som genetik og mængden af det mandlige kønshormon testosteron. Kastrerede mænd bliver nemlig ikke skaldede, og det er sjældent at tabe meget hår for kvinder. Mænd med særlig høj produktion af det mandlige kønshormon har ofte en kraftig kropsbehåring, men taber håret på hovedet tidligere end andre mænd.

River håret ud

Har man sygdommen trikotillomani, kan man ikke modstå trangen til at trække hovedhår eller andre typer hår ud. Selve handlingen at trække hår ud er som regel forbundet med en øget spænding før og lettelse eller tilfredsstillelse, efter at håret har forladt kroppen. Trikotillomani er beslægtet med nogle former for OCD, tvangslidelse, hvor man ikke man modstå bestemte impulser.

Hår i moderkagen

Allerede i 2. måned af kvinders graviditet dannes hårsækkene, og i 3. måned begynder små, fine hår at vokse frem. I 5. måned har fostret hår på hovedet og panden, og allerede et par måneder før fødslen begynder det første hårtab. Der dannes ikke nye hårsække hos et barn, efter at det er født.

Styrke i skægget

Mænds skægvækst er fysisk forbundet med kønsmodningen og ses derfor som et udtryk for virilitet og maskulinitet. Derfor har krigere ofte haft skæg. I Bibelen er der eksempler på, at fanger blev barberet som en hån og en straf for deres manglende styrke. Grækerne og især romerne begyndte dog at barbere deres ansigt regelmæssigt, og det blev et udtryk for en mere civiliseret mand, der tog afstand fra de utrimmede barbarer.

Vi fælder ikke som dyr

Modsat dyr har mennesker ikke bestemte perioder, hvor håret fælder. Vores hår vokser cirka 1/3 millimeter i døgnet og har vækstperioder, som strækker sig over få måneder eller flere år. Når håret stopper med at vokse, dør det, men bliver siddende i et stykke tid, før det udskiftes med et nyt et af slagsen. Du får desuden ikke hurtigere gang i din hårvækst ved at barbere eller rive hårene ud.

Slå håret ud

Har du stået med håret, fletningerne eller skægget i postkassen, har du været i en situation, hvor du har følt dig magtesløs eller narret. Du har sikkert også prøvet at nå noget på et hængende hår, og måske har du haft ondt i håret, dagen efter du slog håret ud.
Læs flere udtryk med hår, som du måske ikke kendte, her.

Hårstrå har forskellige former

Det er umuligt at se med det blotte øje, men faktisk er vores hårstrås form forskellige, alt efter hvilken race vi tilhører. Asiater, inuitter og amerikanske indianere har cirkelrunde hår, europæere har ovale hår, og afrikanere og aboriginere har mere flade hårstrå.

Mange hår på hovedet

Vi mennesker har mellem 90.000 og 150.000 hår på hovedet, og de blonde har oftest flest. De brunhårede har næstflest hovedhår, mens de sorthårede har lidt færre. Rødhårede har ofte mere fint hår med omkring 90.000 hårstrå.