FOKUS
sorg
Sorg findes i mange former og er en uundgåelig del af livet. Læs med her og bliv klogere på børnesorg, døden, hvordan vi lærer at leve med sorg, og hvad du kan stille op over for en person i sorg.
10 ting, du ikke vidste om den sorte havemyre
Små, sorte havemyrer er et sikkert tegn på forår. Og ligeså irriterende myrer er, at de nu igen invaderer køkkenet, ligeså fascinerede er deres liv. Her lister Thomas Pape, der er lektor på Statens Naturhistoriske Museum, 10 ting, du nok ikke vidste om de flittige, sorte insekter.
15.000 myrearter
Der findes omkring 15.000 myrearter på verdensplan, heraf cirka 50 arter i Danmark. Hvis du synes, at der er mange sorte havemyrer, er det ikke så underligt. Det er den almindeligste myreart i landet.
Myreboet
Sorte havemyrer holder typisk til under sten eller havefliser, men kan også slå sig ned i jorden inde under fundamentet i huse. Over jorden eller inde i huset kan man finde små bunker af sand, grus og tomme puppehylstre, men boet ligger ikke nødvendigvis lige under myrernes ’lossepladser’. Det kan ligge flere meter væk og derfor ofte være svært at lokalisere. Har man først fået myrer inden døre, kan de derfor være vanskelige at slippe af med igen.
Søger søde sager
Hvis myreboet ligger under et hus, der er opvarmet i vinterhalvåret, vågner myrerne tidligere af vinterdvalen og vil søge føde inde i huset, især i køkkenet.
25 år
Myredronninger bliver gamle. I naturen typisk op til 15 år, men i laboratorier har man set dronninger, der er blevet op til 25 år. Hannerne derimod har et voksenliv fra få timer til et par dage. Arbejderne – de sterile hunner – lever fra få uger til op mod et par måneder.
Lugtspor
Myrerne kommunikerer via lugtspor. Hvis en arbejder f.eks. finder føde på sin vej hjemad, efterlader den et spor på jorden. Det spor bliver fulgt den modsatte vej af andre fra kolonien, og hver gang en myre vender hjem, vil den forstærke sporet, indtil føden er opbrugt. Sådan en karavane af myrer kan blive flere end 50 meter lang.
Dronningen
Dronningen er cirka tre gange så lang som en arbejdermyre eller op mod 15 mm. Hun er en sand æg-udklækningscentral. I løbet af en sæson kan hun producere mellem 5.000 og 10.000 æg.
Føde
Myrer har en stor forkærlighed for søde sager – især ekskrementer fra bladlus, også kaldet honningdug, der er fuld af sukker. Faktisk kan myrerne ’malke’ bladlusene for honningdug ved at ’ae’ dem med følehornene. Honningdug er en vigtig del af myrernes føde.
Kravleri
I det tidlige forår er antallet af bladlus ikke særlig stort. Så når myrerne kan se deres snit til at kravle inden døre i et køkken, hvor de måske finder lidt spildt syltetøj eller andre søde sager, kommer karavanen.
Hannen dør efter parring
Midt på sommeren lægger dronningen nogle ubefrugtede æg, der bliver til hanner (droner) og befrugtede æg, som bliver til hunner (dronninger). De har vinger på ryggen – og på en og samme gang flyver de ud af myretuen og højt op i luften, hvor de parrer sig. Kort efter parringen – som afsluttes på jorden – dør hannen. Den befrugtede dronning bider sine vinger af og skjuler sig hurtigt under en sten eller på andre egnede steder. Kun få af dem når frem til at stifte et nyt bo.
Ikke noget skelet
Myrer har ikke et indre skelet. De har derimod ligesom andre insekter et hudskelet, der består af et hårdt stof, som afstiver kroppen og virker som en rustning, der beskytter myrens bløde, indre dele. Et hjerte presser blodet rundt i kroppen, som løber rundt i kroppens hulrum. Myrer trækker vejret gennem små åbninger i hudskelettet, som via lange rør kan nå ind til kroppens forskellige organer.
