10 ting, du ikke vidste om den sorte havemyre
Myreboet
Sorte havemyrer holder typisk til under sten eller havefliser, men kan også slå sig ned i jorden inde under fundamentet i huse. Over jorden eller inde i huset kan man finde små bunker af sand, grus og tomme puppehylstre, men boet ligger ikke nødvendigvis lige under myrernes ’lossepladser’. Det kan ligge flere meter væk og derfor ofte være svært at lokalisere. Har man først fået myrer inden døre, kan de derfor være vanskelige at slippe af med igen.
Lugtspor
Myrerne kommunikerer via lugtspor. Hvis en arbejder f.eks. finder føde på sin vej hjemad, efterlader den et spor på jorden. Det spor bliver fulgt den modsatte vej af andre fra kolonien, og hver gang en myre vender hjem, vil den forstærke sporet, indtil føden er opbrugt. Sådan en karavane af myrer kan blive flere end 50 meter lang.
Hannen dør efter parring
Midt på sommeren lægger dronningen nogle ubefrugtede æg, der bliver til hanner (droner) og befrugtede æg, som bliver til hunner (dronninger). De har vinger på ryggen – og på en og samme gang flyver de ud af myretuen og højt op i luften, hvor de parrer sig. Kort efter parringen – som afsluttes på jorden – dør hannen. Den befrugtede dronning bider sine vinger af og skjuler sig hurtigt under en sten eller på andre egnede steder. Kun få af dem når frem til at stifte et nyt bo.
Ikke noget skelet
Myrer har ikke et indre skelet. De har derimod ligesom andre insekter et hudskelet, der består af et hårdt stof, som afstiver kroppen og virker som en rustning, der beskytter myrens bløde, indre dele. Et hjerte presser blodet rundt i kroppen, som løber rundt i kroppens hulrum. Myrer trækker vejret gennem små åbninger i hudskelettet, som via lange rør kan nå ind til kroppens forskellige organer.









