10 råd til at få madmodige børn 

1. Slip kontrollen

Som forælder føler man et stort ansvar for, at ens barn spiser sundt og varieret. Derfor ender mange forståeligt nok med at presse barnet til at spise og lave restriktioner for, hvad det ikke må spise. Men al forskning tyder på, at netop pres og restriktioner giver børn mindre lyst til at spise varieret og prøve ny mad. Sørg i stedet for at tilbyde et varieret udvalg af sund mad og stol derudover på, at barnet selv kan styre, hvor meget og i hvilken rækkefølge det vil spise.

2. Undgå konflikter

En god stemning ved bordet har stor betydning for børns lyst til at spise og prøve ny mad. Men trætte, overvældede børn, der bliver revet væk fra en skærm for at spise, er en hurtig vej til konflikter. Derfor er det en god idé at prioritere tid lige før maden til at være nærværende sammen med sine børn og for eksempel tumle i sengen, tegne en tegning eller bare sidde lidt sammen i sofaen. Prøv også at undgå magtkampe under maden ved at flytte fokus fra barnets tallerken og over på din egen nydelse og madglæde.

3. Hav tålmodighed, når du præsenterer ny mad

Det kan være en udfordring at få variation ind i maden, hvis dit barn igen og igen afviser de nye retter, du serverer. Men det er måske en hjælp at vide, at reaktionen er helt naturlig, fordi børn bedst kan lide velkendt mad. Faktisk skal børn ofte præsenteres for en ny ret eller madvare op til 10 gange, før de bliver trygge ved at spise den, mens realiteten er, at de fleste forældre giver op inden da. Så hav tålmodighed og tal med barnet om, at den nye mad er noget, vi øver os i at spise, frem for at se afvisningen som en endestation.

4. Børn spiser ikke kun efter lyst, men også efter tilgængelighed

Børn spiser ikke kun efter lyst, men også efter tilgængelighed. Hvis frugt og grønt ikke er skåret ud og klar til at spise, er man mere tilbøjelig til at spise noget mere tilgængeligt, for eksempel en kiks eller andre forarbejdede snacks. Sørg for, at den mad, du gerne vil have barnet til at spise mere af, er let tilgængelig, ved for eksempel at sætte en tallerken frem med udskåret frugt og grønt, som børnene kan spise af mellem måltiderne.

5. Inddrag børn i madlavningen

Meget tyder på, at børn, der inddrages i madlavningen, er mere interesserede i at smage på maden. Når børn involveres i madlavningen, giver det ejerskabsfølelse og positive oplevelser med mad. Men se det ikke som et nederlag, hvis barnet stadig afviser maden eller kun spiser en lille smule efter at have været med i køkkenet, for det er en proces, der kan tage lang tid, at lære ny mad at kende.

6. Spis sammen med andre - brug rollemodeller

Børn suger til sig, hvad de ser andre gøre. Forsøg viser, at børn, der spiser sammen med andre børn eller voksne, som kan lide anden mad end dem selv, ofte flytter deres smagspræferencer. Det sker måske helt automatisk i barnets institution, men kan også opstå på andre måder, for eksempel ved at invitere naboens madmodige barn til middag. Man kan også som forælder være en rollemodel ved at tale om, hvor godt maden smager – og vise det med sit kropssprog.

7. Bland nyt og velkendt

I de perioder af dit barns udvikling, hvor det er allermest afvisende over for ny mad (typisk omkring 3-årsalderen), kan ketchupeffekten være et effektivt greb. Begrebet dækker over, at man serverer ny mad med en af barnet kendt og elsket madvare såsom mayonnaise til grøntsager eller brød med smør til suppe.

8. Eksperimentér med tilberedning

Tilberedning har stor betydning for, om barnet har lyst til at spise bestemte fødevarer. Så bare fordi dit barn afviser en kogt gulerod, betyder det ikke, at det samme ville gælde for en gulerodssuppe. Der er ingen one fits all-løsning på, hvordan du skal tilberede maden, for at dit barn vil spise den, men nogle gode tommelfingerregler er at bruge forskellige teksturer i samme ret, eksempelvis noget blødt, noget cremet og noget sprødt, og bruge tre eller flere af grundsmagene: Sur, sød, bitter, salt og umami.

9. Drop mad som belønning

“Spis dine ærter, så får du en is” er udbredt opdragelsesmetode, som desværre er meget ineffektiv. Når mad bliver en handelsvare, er det ikke længere noget, man spiser for nydelse og mæthed, men for at opnå en gevinst. På sigt betyder det, at barnet kun bliver gladere for isen og hader ærterne mere. Dog kan en highfive i ny og næ, hvis barnet smagte på noget nyt, godt gøre underværker.

10. Leg med maden

Det sidste råd i rækken er at lege med maden. Det betyder ikke, at alle rammer skal sprænges, og kartoflerne skal ende på gulvet. Men en legende tilgang kan fjerne fokus fra, hvad barnet spiser, og er på den måde med til at gøre spiseoplevelsen positiv og bryde en kontrollerende adfærd fra forældrenes side. Leg for eksempel sultne kaniner, der gnasker på grøntsagerne, eller at I er på restaurant.

11. Indpakningen er vigtig

Forskere er enige om, at madens ydre er afgørende for, hvor godt den bliver taget imod hos de små. Børn vælger konsekvent farvestrålende indpakning med visuelle blikfang over andre madvarer, så prøv for eksempel at pakke madpakken sjovt og farvestrålende ind eller brug en tallerken med barnets yndlingstegneseriefigur.

Kilde: Annemarie Olsen, lektor ved Institut for Fødevarer, Københavns Universitet & Smag for Livet