Vegetariske wraps med grillet halloumi, fennikelsalat og jordbær
AFTENSMAD

Vegetariske wraps med grillet halloumi, fennikelsalat og jordbær

Den krydrede ost fra Cypern er et perfekt alternativ til kød, og osten forbliver fast, når den varmes. Prøv den i en wrap med friske jordbær og sprød fennikelsalat.
  • 4 Personer

Ingredienser

3 spsk. olivenolie
0.5 stk. citron (saften) (Saften af ca. ½ citron)
- salt og sort peber
2 stk. fennikel
4 stk. forårsløg hakket
500 g friske ærter i bælg
1 bundt bredbladet persille
250 g jordbær, friske
lidt olivenolie til stegning
400 g halloumi (grillost), i 1 cm tykke skiver
- cremefraiche efter smag
4 stk. tortilla wraps

Sådan gør du

  1. 1
    Pisk olie, citron, lidt salt og peber sammen i bunden af en stor skål. Snit fennikel i meget tynde skiver, brug et mandolinjern eller en skarp kniv. Vend det i dressingen.
  2. 2
    Hak forårsløget, bælg ærterne og pluk persillen i mindre buketter. Vend dem i salaten. Skær jordbærrene i kvarte og fordel dem på toppen af salaten lige inden servering.
  3. 3
    Smag cremefraichen til med lidt salt og peber.
  4. 4
    Varm olien på en pande og steg skiverne af halluomi gyldne på begge sider over høj varme
  5. 5
    Varm fladbrødene på grillen eller en grillpande og server dem straks toppet med lidt cremefraiche, fennikelsalaten og den stegte halloumi.