Stuvet kål

Brug spidskål - eller hvad der ellers er i sæson. En rigtig dansk vinterspise, hvor du kan få friske råvarer hele vinteren.
Stuvet kål
  • 4 Personer
  • 30 Minutes

Sovsen

25 g smør
4 spsk. hvedemel
5 dl. fond/bouillon gerne hjemmelavet
1 stk. spidskål snittet i tynde strimler
1 stk. fennikel snittet i meget tynde strimler
100 g frisk spinat
0.5 dl. piskefløde
- salt og sort peber
- sukker et lille nip
- citronskal, revet tilsæt efter smag
- frisk brøndkarse til drys

Tilbehør

- fisk stegt
- frikadeller
- kylling

Sådan gør du

  1. 1.Smelt smørret i en gryde over middel varme. Tilsæt melet under omrøring, til det er rørt ud til en tyk dej uden klumper. Lad melet stege under omrøring i 2-3 min.
  2. 2.Tilsæt væsken lidt ad gangen og under kraftig omrøring for at undgå klumper, og bring sovsen i kog. Lad sovsen simre under omrøring over svag varme.
  3. 3.Hæld kogende vand over de snittede grøntsager, og lad dem trække i 2 min. Hæld vandet fra, og lad grøntsagerne dryppe af i en sigte.
  4. 4.Tilsæt grøntsager til sovsen, og lad den simre, til konsistensen er let tyk og cremet (ca. 5 min.).
  5. 5.Smag til med piskefløde, salt, peber, sukker og citronsaft og -skal. Server straks med et godt drys grofthakket brøndkarse!

Tip!

Varier kåltypen efter årstiden, prøv grønkål, savoykål eller hvidkål. Giv de grovere kåltyper en kort blanchering, inden de tilsættes sovsen.

Se, hvad vi ellers skriver om: #passer til sæsonen